“Okay, pink læbestift og sort pelsjakke,” lyder sms’en der tikker ind fra Elijah Kashmir Ali.
Fem minutter senere bliver døren åbnet og silhuetten af en ekstravagant pelsfrakke viser sig i døråbningen. Den sorte maske og sorte pelsjakke skjuler de pink læber og den matchende skjorte indenunder.
I sommer troppede Elijah Kashmir Ali op sammen med hundredevis andre iført kjole – uanset køn – som del af en landsdækkende aktion mod hadforbrydelser. Elijah var én af initiativtagerne bag sommerens protestdemonstration ‘Lev og lad leve’ og arbejder stadig for at forbedre vilkårene for LGBT+ personer. Hårde vilkår som Elijah, der identificerer sig som non-konform, har mærket på egen krop.
Non-konformt køn
Hvis man identificerer sig som non-konform, betyder det, at ens kønsudtryk ikke stemmer overens med det, man typisk forventer af det givne køn.
Samtidig betyder ikke-binær kønsidentitet, at man hverken identificerer sig som mand eller kvinde. At man ikke mener, at der kun eksisterer to køn, men at man nærmere anskuer køn som et spektrum.
I 2016 måtte Elijah flygte fra sin familie, der på daværende tidspunkt ikke accepterede, at deres søn var homoseksuel. Siden har Elijah oplevet “en dominoeffekt af dårlige ting”. En dominoeffekt som dog endelig synes at være brudt.
LÆS OGSÅ:
Kort efter flugten fra sin familie besøgte Elijah foreningen Sabaah og fik pludselig øjnene op for, at der eksisterede mange andre LGBT+-personer med minoritetsbaggrund i Danmark. Mange der kæmpede den samme kamp. Og dét fik Elijah til at love sig selv at bruge sine egne erfaringer til at hjælpe andre.
“Det var en øjenåbner for mig, at jeg kunne bruge foreningslivet til at skabe en eller anden form for forandring, så folk ligesom mig ikke skal opleve det samme, som jeg har. Så jeg lavede en mental kontrakt med mig selv om, at alt hvad jeg lavede fremover skulle være for at forbedre levevilkårene for minoritetsqueers i Danmark. Bottomline.”
“En holy-fucking-shit oplevelse”
Elijah Kashmir Ali har identificeret sig som en mand hele sit liv. Indtil en nær ven for to år siden spurgte, om Elijah egentlig var en mand. Først virkede svaret indlysende. Selvfølgelig var han da en mand – han var jo født en mand og følte sig ikke som en kvinde. Men da Elijah kom hjem, slog han op i en online LGBT-ordbog og stødte på begrebet non-konformt køn. Og da var det som om, at det hele gav en smule mere mening.
“Det var virkelig sådan en holy-fucking-shit-oplevelse. Hele mit liv har jeg tænkt, at man skulle være enten mand eller kvinde, så jeg har aldrig følt, at jeg passede ind. Jeg har aldrig følt mig som en ægte mand, men jeg har heller aldrig følt mig som en kvinde. Det var virkelig en sindssyg oplevelse at læse definitionen – jeg tror, jeg genlæste det tre gange bare for at være sikker på, at det ikke var noget, jeg bildte mig ind.”
LÆS OGSÅ:
Efter den dag begyndte det langsomt at skære i ørene, hver gang nogle kaldte Elijah ‘bro’ eller ‘dude’, og det pronomen, der havde fulgt Elijah hele livet, føltes mere og mere fremmed. Ordene ‘ham’ og ‘han’ var ikke længere nogle, der beskrev Elijah, så det blev i stedet ‘de’ og ‘dem’. En beslutning som stadig føles rigtig, men som til tider også kan være udmattende, da det har sat gang i en anden slags dominoeffekt: En dominoeffekt af spørgsmål og undrende blikke.
“Selv i LGBT+-miljøet er det at være non-konform i sin måde at udtrykke sig på, noget der bliver set lidt ned på. Fordi man udfordrer alt, hvad der er status quo. Det er virkelig hårdt, at selv mine egne rækker har svært ved at sætte sig ind i min måde at udtrykke mig på og relatere til, hvorfor jeg gør det,” fortæller Elijah og uddyber:
“For nogle der føler, at de aldrig har haft kontrol, eller ejet sig selv i den de er, kan det at vælge sit eget pronomen være en måde at få denne følelse af kontrol og ejerskab over sig selv. Og det tror jeg, der er mange, der ikke helt forstår, fordi de aldrig selv har skulle forholde sig til det.”
Selvom det har været svært at gå fra at identificere sig som mand til at være non-konform, har det samtidig åbnet op for en masse nye muligheder.
Bortset fra den sorte maske og pelsfrakke er alt andet omkring Elijah farvestrålende. Selvom de altid har elsket farver, var det først, da de stoppede med at begrænse sig til herretøjsafdelingen, at Elijah kunne udtrykke sig på den måde, de altid har ønsket – udvalget blev mere farverigt og udtrykket mere legende.
“Generelt bliver jeg bare virkelig glad af farver. Men hvis jeg skulle købe noget, der var farverigt, skulle jeg købe det i herreafdelingen – hvilket er close to impossible. Der indså jeg også, at hvis jeg bare gav slip på alt, der hedder, ’det man gør’ og ikke tænkte på, hvad andre end jeg selv havde lyst til, så ville det være en gamechanger.”
Performativ aktivisme
De sidste par år har Elijah Kashmir Ali fået en større og større platform, som blandt andet bliver brugt til at forbedre LGBT+-minoriteters rettigheder. Udover sommerens demonstration ‘Lev og lad leve’ forsøger Elijah også at benytte sin platform til at udleve sin kreativitet. Uanset om det er som vært til digital Pride-parade, gennem make-up og påklædning eller som dj.
For et par år siden spillede Elijah sit første dj-sæt og har ikke kunne lægge musikken fra sig siden. De er nemlig overbevist om, at der endelig er plads i musikbranchen til en som Elijah. Én der bryder med kasserne, og ‘alt det man gør’.
“Jeg har altid været meget musikalsk. Det nemmeste for mig er at tænde for musikken, slukke hjernen og så kører det. Så lever jeg mig bare ind i et andet univers, folder min hjerne ud og giver slip.”
“Der er sindssygt mange queer artister i øjeblikket. Så hvis det skal ske, så er det nu. Folk vil gerne have, at det skal ske. I need to shoot my shot.“
Alligevel er Elijah klar over, at det aldrig kommer til at handle om musikken alene. Ikke så længe, de udtrykker sig på den måde, som de gør. Og dét kan godt være svært. For selvom Elijah elsker den opmærksomhed, som følger med livet som performer og aktivist, kan opmærksomheden også være skræmmende, fordi de er så vant til, at den er negativ.
“Hvis jeg engang skal lave mere musik, så vil det altid også være aktivistisk. Når det, at jeg eksisterer i et offentligt rum, kan skabe negativ opmærksomhed, så er alt, hvad jeg foretager mig aktivistisk, om jeg vil det eller ej,” fortæller de.
Dette var den sidste artikel i Heartbeats’ artikelserie om mennesker med tilknytning til Sabaah. Du kan læse de andre artikler ved at trykke på tagget ‘SABAAH’ herunder.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
