Jeg er tilbage på arbejde, det er dag tre nu, og jeg gider slet ikke. De forgange tre måneder har jeg været på barsel med min datter. Lige nu sidder hun i nede i vuggestuen og leger på ‘sanselegepladsen’. De har uploadet et billede på Aula, så man kan følge med. Hun kan ikke finde ud af at kravle endnu, så hun sidder på sin numse det meste af dagen, mens hun befaler ting på en fast skala omkring det helt høje c. Jeg er ikke i tvivl om, at hun hygger sig gevaldigt.
For mit eget vedkommende er det anderledes. Mentalt orker jeg ikke, at barslen er slut. Intet indeni mig er klar til at arbejde.
Men hvis du er typen, der er kommet for klynk, gode argumenter om børneopdragelse og en eller anden form for halvbagt tilknytningsteori så hør her: Du læser den forkerte artikel.
Det her er et kampskrift for barsel til fædre. Barsel er bomben, og hvis bare flere fædre vidste, hvad det gik ud på, ville de nok ikke være så tøvende med at gøre krav på en større del af den, end der er tilfældet. Det er mødrene, der sidder på størstedelen – og når man taler med dem, får man nogle gange på fornemmelsen, at det ikke er så sjovt endda. At det er benhårdt arbejde.
På et tidspunkt skrev jeg en anden artikel sammen med min kollega om, hvorfor det er fedt at være på barsel. På en lidt overdrevet måde formulerede vi det som et langt ædegilde af bagværk i et urbant orienteringsløb mellem alle byens caféer. Dengang gik barselsbølgerne højt i den offentlige debat, og vi følte, folk havde tabt ja-hatten— mange fik det nærmest til at lyde som selveste skærsilden. Vores halvt tilsigtede jubelidioti og halvt tilsigtede alvor stødte et par vakse læsere (og småbørnsmødre) på manchetterne – vistnok fordi det forpurrede det reelle billede af en barselsorlov, som i deres øjne var mest stress, kaos, panik, gråd, pis og lort. Man skal åbenbart ikke fucke med den fortælling.
Verden er vist bare delt op i to typer: Dem, der synes, at life is pain, og så dem, der synes, at life is pain au chocolat.
Og det er ikke for at miskreditere den følsomme samtale om småbørn, for selvfølgelig skal man tale om tingene, men der er også noget med at opføre sig som en voksen, når man bliver forælder.
Jeg har nydt min anden barsel langt mere, end jeg havde forventet. Til at starte med gad jeg slet ikke, og jeg var nervøs for at savne mit job (vanvittigt ikke?). At blive alt for understimuleret af at lave grød og se grød blive kastet i alle retninger og rydde op efter grød igen, gå en tur med barnevognen, og så gøre det hele igen, dag ud og dag ind. Hmm, det tog lige præcis en uge, så elskede jeg det.
Måske ikke lige dét, men selve orlovsdelen har været som et meget langt og meget rart fodbad for mit sind. Hvorfor? Jeg har læst alle de bøger, jeg ville, bagt koldhævede boller og brygget kaffe på nogle gode bønner, støvsuget og vasket tøj uden stress, hængt ud med mine barslende venner, som om det var søndag hele tiden. Måske vigtigst af alt så har jeg knyttet bånd til min datter.
Det lyder måske, som om jeg har haft travlt, men jeg har øvet mig på at lave så lidt som muligt, og til sidst var jeg rigtig god til det. Den sidste dag lavede jeg slet ingenting, og det var vidunderligt.
Jeg ved godt, at tre måneders barsel ikke er noget at blære sig med. Det er ikke engang halvdelen, og det betyder selvfølgelig, at min kæreste har taget langt det meste og hårdeste. Som i politik er parforhold også kompromisernes katedral. Og for min kæreste var barslen et maraton – til sidst måtte der gerne ske noget dramatisk på den fede måde. Men lige nu og her kunne den her 32-årige surdejsfar sagtens slentre tre måneder mere på barselsboulevarden.
Jeg er ikke interesseret i at gå på arbejde og kan pludselig ikke rigtig se meningen med en karriere. Men når man siger sådan noget, kigger folk på en, som om man har en arm voksende ud af panden.
Jeg har da også givet mig selv mange mentale spark over skinnebenet og lagt ansigtet i høflige folder, når jeg har talt med de af mine venner, som har valgt at have én hjemmegående voksen, fordi jeg altså ikke har fattet hvorfor. En del af mig forstår det nu. En anden del er stadig skeptisk overfor konceptet: At spendere hver dag med nogen, der pisser og skriger og sviner og slår dig i ansigtet med skarpe negle og vækker dig om natten og pludselig skider… det er ikke rart. Hvordan kan overlevelsesraten på børn være så god? Det er ikke normalt.
Det sjove ved det er, at jeg bliver helt varm om hjertet, når jeg tænker på det. At gøre noget for nogen er meningsfuldt, også selvom det er at tørre nogens røv på en offentlig bænk. Især når ‘nogen’ er din datter eller søn. Som forælder transcenderer ens handlinger enhver valuta. Der er ikke tale om transaktioner, og det skal man lige lære. Den her barsel har bundfældet sig i mig på en måde, hvor jeg nu kan være mig selv og far på samme tid. Det er ret vildt.
Det får mig til at tænke på en linje fra en Peter Sommer-sang, hvor han synger: ”Du er dig selv, fantastisk / men er du det for nogen?”. Jeg har altid tænkt på det som en ret eksistentiel linje om, sagt på en lidt forblommet måde, at blive fuldbyrdet som menneske, men også at der er en modsætning mellem at være sig selv og være noget for nogen. Sådan behøver det bare ikke være, kan jeg se.
Vi har besluttet, at vi ikke gider at have flere børn, og det kan da godt være, det ændrer sig, men jeg tror det ikke – det skulle da lige være, fordi jeg så gerne vil på barsel igen. For jeg kan næsten ikke klare tanken om, at det her var min sidste siesta som lønarbejder. Heldigvis bestemmer man jo, når alt kommer til alt, selv den slags. Jeg ville bare ønske, jeg havde vidst, at tre måneders barsel er lige i underkanten.
Hvis jeg skal være ærlig, har min datter nok kedet sig lidt i mit selskab. Jeg er ikke typen, der går til babysvømning eller rytmik, og jeg kan maks dingle med en rangle i cirka 4,5 sekunder, før jeg får spat, så det er måske meget godt, at der er nogle professionelle nede i vuggestuen, der stimulerer hende ordentligt nu.
Hun trænger helt sikkert til at plante noget karse og få lidt afveksling, men… jeg savner hende lidt.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
