Hans yndlingsdyr er en pingvin, fordi de forbliver med den samme mage hele livet. Han er yngre, end jeg troede. Men flottere og højere, end jeg huskede. Han flakker rundt i et travlt liv som fotograf og er founder af et sejt brand. Han har spurgt, om vi skal cykle rundt og drikke vin i aften. Men noget gør, at han bliver nødt til at udskyde.
Så nu sidder jeg i stedet her med en anden og dufter til sved i en hal. Heldigvis gør manglen på den parfume, jeg glemte at tage på, at jeg passer okay ind i forhold til aroma. Og så har jeg tabt lidt shawarma på min bluse.
Vi drikker Gazoz og spiser den Rittersport, der ligger i min taske. Jeg kommer til at klappe af det forkerte hold. Vi holder åbenbart med de andre.
Jeg elsker at se basket i Nørrebrohallen, selvom jeg ikke holder med nogle af holdene, men i stedet bare er den person, der klapper ved alle scoringer. Ærlig talt, det er sguda svært ikke at klappe, når bolden dribles i net. Ligegyldigt, hvem der gør det.
Hvis der blev klappet ved mine scoringer, ville der ikke blive klappet særlig meget lige nu. Det ville mere være den trommehvirvel med fingrene, man laver for at skabe spænding lige før et potentielt mål. Og når så spændingen var på sit højeste, ville der blive sigtet med en slatten arm, og bolden ville misse nettet.
Dating kan være sjovt. Og svært. Lige for tiden er det mest ligegyldigt. Jeg har før mærket noget magisk. Det er lang tid siden.
Jeg har fået tilbudt jobbet i Afrika. Så det er alligevel dumt at blive forelsket nu, siger jeg til mig selv for at lade som om, at jeg er ligeglad med, at jeg på ingen måder kan se skyggen af lyserøde skyer.
Det er bedre med engangsfornøjelser. Men det er også svært. Og ja, man kan tage i byen og spotte potentielle engangsmænd. Og man kan nemt flirte sig til hurtig bekræftelse, og så kan man ellers gå alene hjem og sove bedre eller dårligere bagefter.
Og allermest blev man bare bekræftet i, at der kun er meget få i natten, man gider at se om morgenen.
Man kan også gennemgå sin telefon for eksisterende mænd. På min telefon er der mest bare komplicerede relationer. Selv dem, der ikke er relationer.
Det er dumt at bolle med en ven. Det har jeg lært. Det er også dumt at bolle med ham, der har en fænomenal flot krop, for den krop er vellidt blandt alle kvinder i København, så han har nok klamydia. Vi har gjort det før, men jeg tør ikke satse igen. Jeg har aldrig haft klamydia, og jeg gider ikke prøve det.
Og det er udelukket at downloade en datingapp. Det passer ikke ind i mit eventyr.
Jeg vil bare gerne stå halvslasket og fedte med en samosa et sted udenfor på Nørrebro med mine venner en søndag. Og så går der tilfældigvis en vennegruppe forbi, som mine venner kender. Så vi hænger alle sammen ud. Ham med smilehuller griner af mine olierede fingre, og fra det øjeblik glemmer vi de andre. Vi sidder på plastikstole udenfor og drikker øl hele natten, selvom det er for koldt i oktober. Vi glemmer at fryse, fordi vi er ved at blive forelsket. Det er bare det, jeg drømmer om.
Måske skal jeg spørge ham fotografen, om vi skal spise samosa, hvis han har tid. Men først skal jeg alene til Milano. Nogen siger, at dating er nemmere i Italien.
