vindue
Foto: Nathan Fertig/ Unsplash

How to: Sådan pudser du vinduer uden striber og løbere

Her kommer en professionel vinduespudser med tips til at pudse egne vinduer, så de bliver skinnende rene – og uden grimme striber og vendemærker.

Spolerer dine beskidte vinduer det gode udsyn, er det tid til at give dem en grundig omgang med klud, svamp og skraber. Men det kan være en udfordring at få vinduerne helt rene.

Så her får du tips til at blive en sand mester til at polere vinduer.

Det skal du bruge til vinduespudsning:

5 liter vand.

1 spsk. opvaskemiddel.

1 dl husholdningseddike.

Evt. 5 tsk. salmiakspiritus.

Klud og svamp.

Vinduesskraber af god kvalitet og med hårdt gummi.

Viskestykke.

Udstyret er det halve arbejde

Her gennemgår professionel vinduespudser Kasper Carlsen det mest nødvendige udstyr:

Før du går i gang:

Du kan pudse dine ruder i al slags vejr, men det er en god idé at holde lidt øje med vejret alligevel. Vælg helst en dag, hvor det er overskyet. Hvis du vasker vinduer i solskin, vil sæben tørre for hurtigt og efterlade striber. Regnvejr er heller ikke optimalt, da støv og snavs vil sætte sig på de fugtige ruder.

Rengør gerne vinduesrammen med en fugtig klud, før du går i gang med at pudse ruderne. På den måde undgår du, at snavs sætter sig på glasset.

Lav din egen blanding til vinduesvask:

Vand fra vandhanen indeholder kalk, som kan lave striber på ruderne. Kog derfor vandet, inden du går i gang med at pudse vinduerne. Lad det køle ned, før du kommer sæbe i.

Bland en mild vinduesrens af det kolde vand, opvaskesæbe og eddike. Eddike er et godt middel til at fjerne fedtede pletter og til at undgå striber. Hvis du ikke bryder dig om lugten af eddike, kan du hælde lidt citronsaft i blandingen.

Tilføj salmiakspiritus til blandingen, hvis dine vinduer er meget fedtede. Du bør dog lufte godt ud, hvis du bruger salmiakspiritus inden døre.

Læs mange flere tips til hus og hjem på Kære Hjem.dk

Sådan pudser du korrekt:

Her er det Kasper Carlsen fra Spejl Blank, der deler ud af sine tricks til spejlblanke vinduer:

1. Start med svamp og sæbe

Fugt en svamp eller klud i din vinduesvaskblanding. Skrub snavs væk fra ruden, og sæb den helt ind.

2. Skrab vand væk

Kør en vinduesskraber vandret over ruden, mens du drejer i håndleddet i et jævnt og hurtigt tempo. Husk at bruge rigeligt med vand, og tør gerne skraberen af med et viskestykke mellem hver bevægelse.

3. Overvej to gange vask

Hvis ruden er særligt beskidt, kan det være nødvendigt at give den to omgange.

4. Rengør vinduesrammen

Slut af med at rengøre vinduesrammen ved at tørre den med en fugtig klud. Husk at tørre efter med en ren, tør klud, så vinduesrammen ikke suger for meget fugt til sig. Anvend kun ikke-ammonieret universalrengøringsmiddel eller vand til dette formål:

Det kræver lidt håndelag, men hvis du forstår at vinkle vinduesskraberen helt rigtigt, så bliver vinduerne helt perfekte. Se her, når professionel vinduespudser Kasper Carlsen demonstrerer tricket:

Den perfekte kant er altafgørende for det gode resultat. Det er ikke så svært, som den måske klinger. Se med når Kasper Carlsen viser, hvordan du laver perfekte kanter:

Vendemærker er irriterende, og det er ikke til at undgå dem, hvis ikke man kender til det rigtige håndelag. Se med i videoen, når Kasper Carlsen viser, hvordan du undgår vendemærker.

Hvordan pudser du så vinduer højt oppe?

Har du vinduer højt oppe, eller bor du i lejlighed, kan det være besværligt at pudse vinduer. Afprøv, om du kan vaske vinduerne indefra. Hvis ikke, bør du overveje at benytte dig af en betalt vinduespudser.

Artikel og video af: Trine Gjerlevsen og Max Martinussen

Artiklen har tidligere været bragt hos kaere-hjem.dk, hvor du kan læse flere artikler om hjem, have og bolig.

Find mere om
Footer graphics