De gudsbenådede tvillingesøstre fra Ibeyi bruger musik til at bekæmpe uvidenhed

Foto: David Ozochukwu

Fransk-cubanske Ibeyi er blandt de mest fascinerende navne på den europæiske musikscene for tiden.

Med to roste albums og flere opsigtsvækkende internationale liveoptrædender bag sig, er duoen, der består af tvillingesøstrene Naomi og Lisa-Kaindé Diaz, for alvor i gang med at cementere sig som et navn, der skal holdes øje med.

At Diaz-søstrene endte med at gå musikkens vej, er knap så overraskende. Deres far er den berømte, afdøde percussionist Miguel ‘Anga’ Diaz fra den anerkendte cubanske gruppe Buena Vista Social Club, og moren den fransk-venezuelanske sanger Maya Dagnino, der i dag fungerer som Ibeyis manager.

I 2013 skrev Ibeyi-søstrene, som kun 18-årige, kontrakt med det toneangivende britiske pladeselskab XL Recordings, og siden er det kun gået en vej. De seneste tre år har de høstet et hav af flotte pladeanmeldelser, turneret verden tynd og blandt andet medvirket i Beyonces højtprofilerede ‘Lemonade’-video fra 2016.

Diaz-søstrene voksede op i Paris, men besøgte som børn jævnligt farens hjemland Cuba, hvis rige musiktradition og stærke spirituelle atmosfære blev afgørende for deres senere musikalske udvikling.

Stadig mere politiske toner

Hvor deres selvbetitlede debutalbum fra 2015 i høj grad var en hyldest til faren og en bearbejdelse af sorgen efter hans død, slår opfølgeren ‘Ash’ fra 2017 mere politiske toner an. Her reflekteres der blandt andet over emner som nationalisme, racisme og den stigende politiske splittelse i verden, og de negative konsekvenser det medfører.

Det er emner, som søstrene ikke nødvendigvis selv har haft tæt inde på kroppen, men som alligevel optager dem, og som de er opsat på at bekæmpe.

”Vi voksede op i Paris i et fantastisk miljø, fyldt med mennesker fra forskellige kulturer og baggrunde, hvor hudfarve ikke var et issue. Men vi ved, at vi er meget heldige, for racisme er et kæmpeproblem mange steder. Vi ser ikke tingene blive bedre. Tværtimod virker det til, at nationalisme, racisme og antisemitisme vokser frem alle steder. Det er virkelig sørgeligt, og vi har brug for at finde måder at åbne folks bevidsthed, så vi kan bekæmpe uvidenhed.”

Efterkommere af Youruba-folket

Naomi og Lisa-Kaindés far, der døde i 2006, var efterkommer af Yoruba–folket – en vestafrikansk befolkningsgruppe, der kom til Cuba som slaver i 1700-tallet og hvis kultur, religion og musik har haft stor indflydelse på den cubanske.

Elementer fra Yoruba-musikken er siden blevet et af de mest bemærkelsesværdige kendetegn ved Ibeyis musik, der ligeledes omfavner genrer som soul, jazz, art-pop og elektronica.

Tekstuniverset er tilsvarende eklektisk. Fransk, spansk, engelsk og Yoruba tages skiftevis i brug på sange, der går i clinch med vægtige emner som spiritualitet, sorg og identitet. Selv ser Ibeyi deres brug af de mange musiktraditioner som et redskab til at skabe deres egen identitet og plads i verden.

“Det, at lave musik, giver os en fornemmelse af, hvem vi er i et bestemt øjeblik. Identitet bevæger sig ligesom alt mulig andet. Vi er i bevægelse, vi ændrer os hele tiden, vores krop, sind, inspirationer og vores identitet bevæger sig hele tiden!”

“Vi er ikke de samme, som da vi skrev vores første sange, da vi var mellem 14 og 19 år gamle. Det, at turnere rundt omkring i verden i mere end tre år, har ændret os. Vi forstår ikke nationalisterne og racisterne. Vi har så meget til fælles allesammen. De burde lave DNA-tests, så ville de blive overraskede! Det virker til, at trods alle de informationskilder vi har nu til dags, styrer uvidenhed stadigvæk.”

Farens død satte dybe spor

At Diaz-søstrene er mere kulturelt velbevandrede end gennemsnittet er knap så underligt, deres farverige familiebaggrund taget i betragtning. Forholdet til familien gennemsyrer da også meget af deres musik, ikke mindst faderens alt for tidlige død af et hjerteslag som blot 45-årig. Det var en hændelse, der satte dybe spor i familien og havde direkte indflydelse på, at Ibeyi-projektet opstod.

Begge søstre havde studeret musik fra barnsben, men i årene efter faderens død blev det mere seriøst. Naomi lærte sig at spille på Cajón-tromme, faderens signaturinstrument, mens Lisa-Kaindé, der også er pianist, begyndte at tage sin sangskrivning mere seriøst.

Med tiden fandt søstrene sammen og begyndte at studere gamle Yoruba-folkesange, som de kombinerede med moderne elementer, hvorefter Ibeyi blev en realitet.

Moren, Maya Dagnino, der fungerer som manager og medsangskriver, har ligeledes spillet en nøglerolle i søstrenes musikalske dannelse.

“Vores mor tog os med til alle mulige slags liveshows i alle mulige genrer, fra vi var små, hvilket gav os mulighed for at opleve stor musikalsk diversitet. Vi lytter til alle genrer. Hun co-writer visse sange sammen med os og er med når vi turnerer.”

“Hun er både meget kritisk og meget støttende på samme tid, hvilket er en svær balance at finde. Det er ikke altid nemt, men vi ved, at vi er meget heldige at kunne dele dette eventyr med hende.”

Sammen med produceren og XL Recordings-chefen Richard Russel er det lykkedes Ibeyi at indfange et stemningsmættet lydunivers, hvor Naomis percussion, Lisa-Kaindés klaver og Russels diskrete elektroniske produktioner skaber det perfekte bagtæppe for søstrenes sørgmodige og dragende vokalharmonier.

På sorgfyldte numre som ‘Mama Says’ og ‘Think of You’ såvel som ‘River’ og ‘Transmission’ med deres temaer om forløsning og genfødsel kommer dette minimalistiske, men kraftfulde udtryk især til sin ret.

Sangenes mange forskellige sprog taget i betragtning, spørger jeg, om det er nødvendigt med et bestemt sprog for at kunne indfange en sangs følelse.

“Ja, absolut. ‘Me Voy’ er for eksempel en sang med en reggaeton-agtig rytme, så den var nødt til at være på spansk. Vi havde længe gerne villet skrive en sang på spansk, men det kom ikke til os, før vi havde denne her reggaeton-ting i vores hoved. Man ved aldrig, hvad der popper op under processen. Det er det samme med Yoruba. Ikke alle sange har Yorube-chants. Det opstår organisk.”

At så usædvanligt et musikalsk udtryk som Ibeyis har vakt så bred genklang må delvis tilskrives, at streamingtjenesters massive musikudbud de senere år har gjort mange musikforbrugere mere nysgerrige og åbne overfor nye udtryk. En påstand Diaz-søstrene nikker genkendende til.

“Ja, bestemt! Vi kiggede for nylig på geografien for vores publikum på streamingplatformene, og det er fantastisk, at man kan finde Ibeyi-fans på alle kontinenter. Det er udelukkende muligt på grund af internettet.”

“Hvis ikke du får nogen promovering på disse platforme, får du selvfølgelig ikke noget stort publikum, men for de nysgerrige, der søger længere end, hvad de får besked på, er det fantastisk, at de kan finde musik fra hele verden blot med et par clicks.”

Kendrick Lamar, James Blake og Amy Winehouse

Søstrene nævner navne som Kendrick Lamar,  James Blake, Amy Winehouse, Kamasi Washington og Jhené Aiko som samtidige kunstnere, de selv er fans af, og som inspirerer dem. Og selvom mange nok vil påstå det modsatte, mener de, at populærmusikken i øjeblikket befinder sig et ganske godt sted.

“‘Lemonade’, Beyonces seneste album er ‘populærmusik’, ikke? Det er et rigtigt godt album. Det samme med Kendrick Lamar og Kanye West. Du kan sælge millioner af plader med virkelig gode albums. Desværre er det modsatte også ofte sandt. Så det handler om at forstå, at popularitet og talent ikke altid hænger sammen.”

Det gør det dog tilsyneladende i Ibeyis tilfælde. Og selvom de måske endnu ikke sælger millioner, er populariteten ikke umiddelbart aftagende, tværtimod.

Det ses blandt andet på deres voksende turneaktivitet, som blandt andet bringer dem til Danmark til oktober, hvor de kan opleves på Hotel Cecil i København.