Den 1. januar markerer altid et nyt år skudt ind med blændende lys fra raketter. Men for R&B-sangeren The Weeknd var 1. januar 2023 ikke kun ensbetydende med et nyt år, men også en ny rekord.
Den canadiske sanger har opnået æren af den mest streamede sang på Spotify – nogensinde. Det skriver The Weeknd selv på Twitter.
happy new years to blinding lights. the most streamed song of all time tonight @Spotify pic.twitter.com/kNL0X6zK2o
— The Weeknd (@theweeknd) December 31, 2022
Som det fremgår af tweetet, er sangen ‘Blinding Lights’ fra 2019 nu den mest streamede i verden på Spotify, der er verdens mest bruge musikstreaming-platform.
Ved årsskiftet ramte sangen over 3 milliarder streams og overhalede med 918.000 såkaldte filtrerede streams den hidtidige rekordholder, Ed Sheeran med sangen ‘Shape of You’.
Spotify’s Daily Global chart has updated, revealing that ‘Blinding Lights’ outstreamed ‘Shape of You’ by 918K filtered (928K unfiltered) streams yesterday. This beats my estimates by 8% which confirms that ‘Blinding Lights’ will in fact become Spotify’s most streamed song TONIGHT pic.twitter.com/BwFUMRoSuj
— Blinding Lights Updates (@BlindingSights) December 31, 2022
Filtrerede streams er en måde, hvor Spotify frasorterer bot-afspilninger, afbrudte afspilninger og gentagne afspilninger af en sang på repeat. Det er derfor en indikator for, hvor mange gange en sang reelt er blevet afspillet.
The Weeknd, der uden for Spotify og scenekanten er kendt som 32-årige Abel Makkonen Tesfaye, udgav ‘Blinding Lights’ på 2020-albummet ‘After Hours’, der var kustnerens fjerde fuldlængdeudgivelse.