I en verden, hvor rappere bliver beskyldt for mest at blære sig med alle de mange penge og damer, de laver, og hvor mange joints, de ryger, kan vi passende kigge lidt tilbage i musikhistorien.
I 1995 serverede Wu-Tang-rapperen GZA med soloalbummet ’Liquid Swords’ hiphop efter en helt anden opskrift. Wu-Tang Clans ældste medlem GZA gav os en musikalsk oplevelse, hvor samspillet mellem de lyriske kvaliteter og den filmiske lydside blev til en nærmest visuel enhed. Det var kung-fu på et skakbræt. Den dag i dag står albummet stadig som en hjørnesten i musikhistorien.
Gary Grice (GZA) blev født i 1966 og voksede op i Brooklyn, New York. I de unge år var han lige dele tiltrukket af kreativitet og kriminalitet. Han udviklede tidligt en tørst efter viden og fik et stort ordforråd. Da han skulle finde sit rapnavn, var det derfor naturligt, at valget faldt på The Genius.
Egentlig debuterede han allerede med fiaskoen ’Words from the Genius’ i 1991. Det var imidlertid først, da han slog sig sammen med fætteren Robert Diggs fra Staten Island, dengang kendt som Prince Rakeem, at han fik sit gennembrud. Imens Prince Rakeem skiftede alias til RZA, blev The Genius til GZA i, hvad der senere skulle blive til den legendariske gruppe Wu-Tang Clan.
Den eftertænksomme, åndelige leder
RZA’s kongstanke var at skabe et kollektiv af rappere, hvor sammenholdet og forskelligheden både ville gøre dem til en stærk enhed og samtidig skabe grobund for solokarrierer, så hvert medlem skulle selvfølgelig også have sin egen karakteristiske stil.
Alderspræsidenten GZA blev den eftertænksomme, åndelige leder og tilpassede sine tekster til rollen. De frække rim fra karrierens unge år gav han til fætteren Ol’ Dirty Bastard, der skabte en kompromisløs og autoritær rapstil. Allerede på Clan’ens debutsingle ’Protect Ya Neck’, som GZA lukker og slukker, langer han med bibelske referencer ud efter pladeindustrien, overfor hvem både han og fætteren tidligere havde løbet hovedet mod muren:
“The Wu is too slammin’ for these Cold Killin’ labels
Some ain’t had hits since I seen Aunt Mabel
Be doin’ artists in like Cain did Abel
Now they money’s gettin’ stuck to the gum under the table
That’s what you get when you misuse what I invent
Your empire falls and you lose every cent
For tryna blow up a scrub
Now that thought was just as bright as a 20-watt light bulb”
En skakternet ninja med en sværdklinge af kviksølv
Det var på først på ’Liquid Swords’-albummet fra 1995, at GZA dykkede ned i sine interesser for kung-fu, kriminalitet, astronomi – og ikke mindst skak. Albummet er kædet sammen af lydklip fra asiatiske kampsportsfilm og gør, at man føler, at man befinder sig et sted mellem Hong Kong og New York. Ikke uden grund omdøber Wu-Tang også Staten Island til Shaolin efter et buddhistisk tempel i Kina, hvor munkene trænede kung-fu.
GZA’s ambition på dette tidspunkt var at gøre tungen skarp og flydende på samme tid. Derfor hedder pladen ’Liquid Sword’ efter filmen om et sværd så skarpt, at de halshuggede fjenders hoveder bliver på halsen.
Det lyriske hovedværk på albummet er tracket ’Labels’. Vi møder en kunstner, der ikke er færdig med sit opgør endnu. Han kæder i teksten navnene på 41 pladeselskaber sammen, så det fremstår som en allegori over deres forfald.
Den nytænkende, kreative måde at bruge sproget på, får GZA til at fremstå som hævet over musikindustrien. Også ’Gold’ er et fantastisk stykke lyrisk arbejde, hvor han levende beskriver et gangsteropgør på få linjer:
“He got swung on, his lungs was torn
A kingpin just castled with his rook and lost a pawn
A regular on the block that played lookout
For preying predator with a Glock, he should have took out.”
Når GZA bruger skakbrikker som metaforer for den kriminelle underverden og på albumcoveret, gør han spillet til en blodig affære. Den skakternede ninja er aldrig sen til at sammenligne slagmarken med det ældgamle spil, og det giver den meningsløse ghettovold en forståelsesramme, så selv den almindelige dansker kan være med. Det er det, en god metafor ofte kan – at gøre det fremmede forståeligt.
Den systematiske tilgang til ordspillene i ’Labels’ og ’Gold’ låner også fra skakkens logik. I en senere udgivelse af albummet er det sågar blevet udsendt med et tilhørende skakspil, så lytterne kan fordybe sig i spanske åbninger, mens musikken brager.
Videnskab på gadeplan
GZA’s tilgang til sproget har gjort ham kendt som ambassadør for intelligent hiphop. Og selv om han forlod det formelle skolesystem i 10. klasse, har han også udenfor musikken brugt sin interesse i alt fra astronomi og kvantefysik til at undersøge verden videnskabeligt.
Gennem årene har han diskuteret fysik med Neil deGrasse Tyson og holdt foredrag på blandt andet Harvard. Senest har man kunnet følge ham i Netflix-serien ’Liquid Science’, hvor han i hvert afsnit undersøger et videnskabeligt fænomen og gør det forståeligt for alle os andre.
Og så spiller han selvfølgelig skak. Ud over at være en metafor, som han dyrker i fuldt flor (på albummet ’Grandmasters’ fra 2005 har alle sange skaktitler), er han også selv en passioneret spiller. Selv siger han, at skakspillere ligesom rappere har deres egen stil. Spilleren har en måde, som han eller hun bedst kan lide at åbne og angribe på. Ved at møde andre måder at spille og rappe på bliver man selv bedre. På den måde sliber GZA hele tiden sin lyriske sværdklinge.
Fucking skak – en battlekultur
GZA’s rap, der blander det intellektuelle og kriminelle, har vundet fans verden over. En af dem er danske Rune Friborg. Han er hiphopper, og så er han grundlægger af Facebook-gruppen ’FUCKING SKAK!!!’, der ligesom GZA anskuer skak fra et gadeplan, så spillet ikke bliver støvet. Gruppen har over tusind medlemmer og heriblandt også nogle af landets dygtigste spillere.
Selv drømmer Rune om at lave en skakvideo med medlemmerne af Wu-Tang Clan – ikke fordi han vurderer, at de er verdens bedste skakspillere, men fordi han er så fascineret af deres måde at anskue spillet. Han fortæller:
”Når en sort ghettokunstner giver skakken en prominent plads i sit udtryk, er det en klar udfordring til omverdenen. Rap er en battlekultur. Det er en kamp med ord, flows, beats, attitude og stil. Men på det dybeste niveau er det en kamp på ideer. Ligesom skak,” fortæller han.
Foto: Jesper Skoubølling
Skakspillet kan ifølge Rune Friborg forstås som et billede på, hvordan vi som system kan have tendens til at undervurdere nogle samfundsgrupper, hvilket ikke er ufarligt
”Rap er et nyt fænomen, og skak har årtusinder på bagen. Spillet er det perfekte billede på, at rapartisterne har en intellektuel komponent i deres musik – og hvis du tvivler, så er udfordringen åben. De siger: ”Hvis vi virkelig er dumme ghettobørn, og du virkelig er en fin, klog og dannet person… så er der vel SLET ikke nogen risiko for, at du ville tabe til os i et parti skak, vel?” Og nåeh-ja, så er skak også en kamp mellem de sorte og de hvide.”
Selvom GZA nu er 53 år og dermed har nået en alder, hvor han er mere oplagt som skakspiller end mikrofonhenretter, laver han stadig musik og turnerer. Når han spiller som solokunstner, er det med fokus på ’Liquid Sword’-materialet, der også har en prominent plads, når det er i selskab med resten af Wu-Tang Clan.
GZA er blevet et symbol på, at hiphop kan være åbningen til uendeligt mange verdener. Så snart man kommer om bag bandeordene, gemmer der sig ofte oceaner af tankestof i hver eneste linje. Så det er bare med at udfordre dig selv til en duel på skak, sværd eller rim med Wu-Tangs geni.
Men husk at tænke før du trækker.
GZA optræder 8. og 9. marts i Pumpehuset i København og søndag den 10. marts på Train i Aarhus. Den 21. maj spiller han med Wu-Tang Clan, De La Soul og Public Enemy til ’Gods of Rap’ i Royal Arena i København.
