For nylig annoncerede den amerikanske hiphopstjerne Nicki Minaj en kommende dokumentar ved navn ‘Queen’. Filmen går bag om indspilningerne af hendes seneste album med samme navn og skildrer blandt andet stjernens kaotiske fortid med vold og misbrug.
Filmen har således mulighed for at føje sig til listen af stærke musikdokumentarer, der indtil videre er udkommet i 10’erne. Årtiet har især udmærket sig ved portrætter af store kvindelige sangerinder, obskure kunstnerskæbner og portætter af kunstnere indenfor hiphopgenren.
Vi anbefaler her nogle af 10’erne bedste musikdokumentarer.
1. ‘Beats Rhymes & Life; The Travels of A Tribe Called Quest’ (2011)
New York-gruppen A Tribe Called Quest er et af de mest ikoniske og højtelskede hiphopnavne nogensinde.
Med rapperne og barndomsvennerne Q-Tip og Phife Dawg i centrum redefinerede gruppen i 90’erne hiphoppen med et alternativt udtryk præget af positivitet, social bevidsthed og musikalsk åbenhed. Da gruppen opløste sig selv i 1998, skete det tilsyneladende under harmoniske omstændigheder.
‘Beats’, der er instrueret af skuespilleren Michael Rapaport, udspiller sig ti år senere i forbindelse med en genforeningsturné og viser et ganske andet billede. Her afsløres det ulmende uvenskab og den mangeårige magtkamp mellem Q-Tip og Phife om penge, anerkendelse og gruppens kreative retning. Situationen forværres af Phife Dawgs alvorlige sukkersyge.
Udover på glimrende vis at fortælle ATCQ’s historie og deres enorme bidrag til hiphopkulturen, er det også en film om, hvordan berømmelse og succes kan korrumpere gamle venskaber, og hvordan tragiske omstændigheder kan bidrage til at hele gamle sår
2. ‘Shut Up and Play the Hits’ (2012)
Med deres innovative blanding af elektronisk musik, rock og disco er LCD Soundsystem et af deres generations mest indflydelsesrige bands. I 2011 valgte frontmanden, James Murphy, dog at trække stikket, opløse bandet og dokumentere processen på film.
Newyorker-bandet var på det tidspunkt populære som aldrig før, og ideen var at stoppe på toppen med deres største og hidtil mest ambitiøse koncert i hjembyens ikoniske venue, Madison Square Garden.
Filmen følger James Murphy i 48 timer omkring afskedskoncerten og giver indblik i de tanker og følelser, han bearbejder omkring de personlige og profesionelle konsekvenser af hans beslutning.
‘Shut Up and Play the Hits’ byder således både på sjove hverdagssituationer, fantastisk koncertmateriale og interessante interviewsekvenser mellem Murphy og journalisten Chuck Klosterman, der ihærdigt forsøger at finde frem til den virkelige årsag til, at bandet stopper på toppen.
At LCD Soundsystem siden er blevet gendannet, tager ikke det store fra filmen.
3. ‘Searching For Sugarman’ (2012)
‘Searching for Sugarman’ er hurtigt blevet en af sin tids mest ikoniske musikdokumentarer, og man forstår hvorfor. Den fortæller historien om den mystiske singer-songwriter Rodriguez fra Detroit, der udgav et par obskure albums tilbage i 1960’erne.
Trods et åbenlyst talent, og et udtryk der mindede om en funky Bob Dylan med en bedre sangstemme og mere street cred, fandt Rodriguez aldrig succes i hjemlandet og faldt hurtigt tilbage i obskuritet.
I mellemtiden fik hans musik dog kultstatus i 70’erne og 80’ernes Sydafrika, hvor hvide anti-apartheid forkæmpere fandt stor inspiration i Rodriguez’ socialt bevidste tekster. Et par stålsatte sydafrikanske Rodriguez-fans får således mange år senere opsporet den overraskende sandhed om den mystiske singer-songwriter, som alle havde antaget død, og hvis pårørende og bekendte intet vidste om hans stjernestatus på den anden side af kloden.
4. ’20 Feet From Stardom’ (2013)
Hvor de fleste musikdokumentarer handler om kunstnere, som har haft deres tid i rampelyset, lægger ’20 Feet From Stardom’ sig i slipstrømmen på film som den fremragende ‘Standing in The Shadows of Motown’ om det oversete band Funk Brothers; husbandet hos det legendariske pladeselskab Motown.
Filmen følger en række sangerinder, som hver især har sunget kor for legender som The Rolling Stones, Bruce Springsteen og Ray Charles. Selvom kvindernes stemmer pryder nogle af de mest ikoniske indspilninger i de seneste 50 år, er de fleste stort set forblevet ukendte for omverdenen.
LÆS OGSÅ:
Flere af sangerinderne har selv haft drømme om solokarrierer, men de færreste er nået særlig langt. Filmen reflekterer på interessant vis over årsagen til dette, og stjerner som Sting, Mick Jagger og Bruce Springsteen bidrager med interessante perspektiver.
5. ‘Finding Fela’ (2014)
Fela Kuti er muligvis den mest ikoniske afrikanske musiker til alle tiden. I 1970’erne udviklede han sammen med sit legendariske band, Africa 70, genren afrobeat. En stærkt politisk udtryksform, der blandede jazz, funk og afrikanske stilarter, og blev hans platform til at kritisere de korrupte politiske forhold, der prægede hjemlandet Nigeria.
Broadway-teaterstykket ‘Fela!’ om Kutis liv bruges af dokumentaristen Alex Gibney som ramme i ‘Finding Fela’, som fortæller historien om den komplekse og excentriske kunstner, der opbyggede et minisamfund i Lagos, der blev centrum for modkulturel aktivitet, og på tragisk vis bragte ham på kollisionskurs med det nigerianske styre.
Udover skildringen af Kutis fascinerende personlige historie, udmærker filmen sig især ved den store indsats, der gøres ud af at forklare, hvad der gør afrobeat unik som musikstil.
6. ‘What Happened Miss Simone?’ (2015)
Sangerinden og pianisten Nina Simone er en af det 20 århundredes største kunstnere. Med sin unikke blanding af jazz, soul, folkesange og pop er hendes musik svær at kategorisere, hvilket, sammen med hendes dybe, ekspressive stemme, placerer hende i en kategori for sig.
Det samme gjorde hendes aktive støtte til den amerikanske, sorte borgerrettighedsbevægelse i starten af 60erne; et tidspunkt, hvor de færreste kunstnere turde tale om politik og race af frygt for konsekvenserne. Hun blev således også en af sin tids vigtige politiske stemmer, hvilket dog også endte med at vanskeliggøre hendes karriere betydeligt.
Det samme gjorde hendes ofte uforudsigelige opførsel, indre dæmoner og det voldelige og turbulente forhold til manageren og ægtemanden Andrew Stroud. Filmen skildrer dette via sjældent set arkivmateriale, dagbogsnotater og interviews med Simone og hendes familie og beskriver ikonets fascinerende rejse fra barndommen i 1930’ernes sydstater til fyldte koncertsale verden rundt.
7. ‘Amy’ (2015)
I 2011 døde Amy Winehouse af alkoholforgiftning i en alder af blot 27 år. Den Oscar- og Grammyvindende ‘Amy’ fortæller den tragiske historie om en af vor tids største sangstemmer, hendes vej til toppen og alt for tidlige død.
Filmen tegner, ved hjælp store mængder arkivmateriale og interviews med famile og venner, et portræt af Winehouse, der går fra håbefuld teenager til pladekontrakt med selskabet Island Records – og videre til stjernestatus med udgivelsen af albummet ‘Back to Black’.
Med gennembruddet fulgte dog en storm af uønsket medieopmærksomhed, og filmen skildrer på hjerteskærende vis, hvordan Winehouse flygter ind i en destruktiv livsstil af alkohol og stoffer for at modstå presset fra omverdenen og for at afhjælpe angst og depression. Opsigtsvækkende er ikke mindst Winehouses komplicerede forhold til manden Blake Fielder-Civil og faderen Mitch Winehouse, som begge skildres i et lidet flatterende lys.
‘Amy’ er den mest indtjenende dokumentarfilm i England nogensinde, hvilket på alle måder er velfortjent.
8. ‘Sonita’ (2015)
‘Sonita’ handler om en 14-årig afghansk pige af samme navn, der lever som flygtning i nabolandet Iran. Sonita drømmer om at blive rapper, hendes store idol er Rihanna, og hun optræder jævnligt for børnene i det flygtningecenter, hvor hun bor og arbejder.
Hun bruger rapmusikken til at italesætte de kummerlige livsforhold, hun oplever som pige i en ultra-patriarkalsk kultur, og ikke mindst hendes families planer om at sælge hende i et arrangeret ægteskab.
Det har været et stærkt årti for musikdokumentaren. Heartbeats guider dig til nogle af de allerbedste. Filmen følger sin karismatiske hovedpersons udvikling som rapper og aktivist over tre år og hendes kamp for bedre rettigheder for piger og kvinder. En af de mere bemærkelsesværdige scener i filmen forekommer, da instruktøren Rokhsareh Ghaemmaghami hen ad vejen bryder rollen som ukritisk iagttager og skrider til handling for at hjælpe Sonita fra en ellers dyster skæbne.
