Så vildt så det ud, da tusindvis af metal-fans lærte haka-dans
Radio & podcast
menu-close

Heartbeats på Copenhell: Så vildt så det ud, da tusindvis af metal-fans lærte haka-dans

23. juni 2019 |

Den purunge trio Alien Weaponry fra New Zealand fik sig en overraskelse, da de fredag ankom til COPENHELL.

Podcaster, tekstforfatter, interviewer, redaktør og forfatter.

Alle tre medlemmer af det newzealandske thrash-band har maori-rødder og indleder således altid deres koncerter med den traditionelle haka-dans. Samtidig er maori-kulturen en meget stor del af deres æstetik, deres lyrik og deres musikvideoer.

I København kunne publikum svare igen.

COPENHELL havde inviteret den herboende haka-instruktør Kane Harnett-Mutu til at træne publikum i de imponerende skræmme-trin. Og det blev der taget godt imod.

Således stod der op mod seks tusind metal-entusiaster med vilde øjne og rakte tunge, mens solen bagte over Refshaleøen fredag eftermiddag.

”Vi har et publikum, der er vant til at bruge deres krop og udtrykke sig selv og udlade ekstrem vildskab. Metalfolk kan mønstre en meget stor disciplin og koordination, når de laver circle-pits og moshpits. Så på den måde passer en haka rigtig godt herude,” forklarer Morten Skovgaard, der er kommunikationschef på COPENHELL. Og manden, der fik ideen.

”Bandet indleder altid deres koncerter med en haka. Jeg fandt på, at vi her i Danmark skulle lære at hilse tilbage,” siger han.

Ifølge kommunikationschefen blev bandet både overraskede og rørte, da de hørte om projektet.

”De er et lille familieforetagende, der rejser rundt. Deres managere – Niel og Jette – er også deres forældre, og jeg har lige sat familien sammen med Kane ude bagved. Nu sidder de og forbereder, hvilken haka publikum skal lære – og det blander jeg mig helt udenom. Jeg kan bare konstatere, at de sidder og undrer sig over, at det er her i Danmark, de skal opleve at publikum, der på dén måde går ind i deres kultur. Det er ret unikt. Og så skal det siges, at når man laver et arrangement, der er baseret på en minoritetskultur, er der altid risiko for, at nogen vil se det som kulturel appropriation. Men vi har Kane som garant. Han synes, at det en fed idé, og det er ham, der er styrende. Og hvis han og bandet havde sat sig imod, ville vi selvfølgelig ikke havde gjort det.”

Det blev en både rørende og energisk oplevelse at overvære, hvor ekstremt det kan se ud, når tre teenagedrenge danser, og tusindvis af voksne mænd og kvinder danser med.

I sandhed et smukt syn.

Video: Nis Boye/Copenhell

David Birch

Podcaster, tekstforfatter, interviewer, redaktør og forfatter.