Det er de færreste forundt at opnå succes og stjernestatus, som den norske popsangerinde Ary, der går under det borgerlige navn Aridane Loinsworth Jenssen, gjorde det tilbage i 2015 til 2017. Den allerførste single, hun udgav, blev spillet overalt i Europa, og pludselig fandt hun sig på scenen foran mere end 100.000 mennesker til Nordeuropas største musikfestivaler.
Kort efter trak den norske artpop stjerne stikket, tog et break på tre år, og vendte tilbage til hitlisterne med selvproducerede singler til det, der skulle blive hendes allerførste album. Men midt i alle forberedelserne til det helt store comeback skete det mest utænkelige. Få dage før verden lukkede ned i foråret 2020, mistede hun på tragisk vis sin tvillingbror.
Nu har hun endelig udgivet debutalbummet ’For Evig’, som omfavner den altoverskyggende sorg, hun var efterladt med, da hun mistede sin ene halvdel og tætteste ven. I hjemlandet Norge bliver popsangerindens musik spillet flittigt, mens hendes første single ’Birthday’ er røget i radiorotation på P6 BEAT, og albummet bliver af anmelderne kaldt for ”et rystende godt værk”.
”Det værste ved sorg er at acceptere, at den kommer til at vare for evigt,” siger hun.
Ary. PR-foto
Om Ary
Ariadne Loinsworth Jenssen, 28 år, sangerinde og producer.
Født og opvokset i Trondheim i Norge og er ud af et kunstnerhjem med en far, som er skuespiller, og en mor, der er jazzsangerinde.
I 2017 optrådte hun på Roskilde Festival og den engelske musikfestival Glastonbury, inden hun tog en treårig pause.
Modtog Norges største kunstlegat i 2021.
Har netop udgivet sit debutalbum ’For Evig’, der handler om sorgen over at miste sin tvillingbror.
Eftertragtet og usikker
Allerede halvandet år efter Ary begyndte at lave musik, stod hun på scenen til Roskilde Festival, Glastonbury og Norges største festival Øya og havde flere millioner streams på Spotify.
Med sin hviskende vokal og drømmende popbeats, der giver associationer til amerikanske Billie Elish og danske MØ, blev hun i 2017 udråbt til at blive en af Norges største popstjerner. Landets mest profilerede producere stod i kø for at få en bid af den unge sangerinde, der efter flere singlehits skulle udgive det forventningsfulde første album.
”Jeg skulle leve op til alle de her forventninger som denne her nye lovende artist, og der blev snakket meget om mit potentiale, som andre så i mig. Og det blev egentlig grunden til at jeg trak mig tilbage,” fortæller hun og indrømmer, at hun var for usikker og umoden til at leve op til kravene fra den benhårde musikbranche.
”Alle havde de her forventninger til, at jeg skulle ud og blive en kæmpe succes og tjene en masse penge. Men min drøm var større end det. Jeg ville lave noget, jeg kunne være stolt af.”
I tre år var den norske artpop sangerinde ude af rampelyset. Hun lærte sig selv at producere for at finde sin helt egen sound og gøre op med hele denne her kommercialiseret norske popmølle, hun hvirvlede rundt i som nyudklækket popidol.
LÆS OGSÅ:
Mistede sin ene halvdel
Få dage inden Norge og mange andre europæiske lande lukkede ned i marts 2020 stod Ary pludseligt omringet af sin nærmeste familie til sin egen tvillingebrors begravelse. I chok over hendes ene halvdel på et splitsekund var revet fra hende, stod hun efterladt i en lang nedlukning alene i fornægtelsen, der ikke ville slippe hendes krop.
De var hinandens tætteste venner, og som børn havde de altid den anden at spille musik med. Men i længere tid havde han været deprimeret og havde i ti år haft svært ved at overskue livet.
“Det var nogle gange så slemt, at han ikke engang kunne overskue de ting, han holdt allermest af,” fortæller Ary om broren Andreas, der var en dygtig kunstner, som elskede at lave musik. Præcis ligesom hende.
“Det var en ond spiral, som var svær for ham at komme ud af. Men samtidigt var han ret optimistisk og troede på, at han en dag ville vågne op, og så ville depressionen gå væk,” siger hun og mindes, at de, dagen før han tog sit eget liv, havde delt alle de gode minder, de havde sammen, fra da de var små.
Sorgen kom til at hænge over hende som en mørkegrå sky, og et halvt år efter havde hun stadig svært ved at forstå, at hun aldrig skulle se ham igen. Den tomhed, hun var efterladt med, blev altoverskyggende, og det afpejlede sig i musikken.
”Jeg begyndte at skrive om, hvordan jeg havde det. I starten græd jeg så meget, når jeg sad og skrev alle de minder ned, men jeg prøvede bare at kanalisere alle mine følelser ned på papiret, som så blev til melodier indtil de til sidst blev til sange,” siger hun.
Tabet over broren skete midt i den periode, hvor den unge sangerinde og producer var allermest træt af at blive fortalt, hvad hun skulle, og hvad hun ikke skulle.
”Det var sorgen, der gav mig styrken til at rejse mig, og jeg blev på en måde stærkere og mere mig selv, fordi jeg ikke længere havde tid eller overskud til at tage konfrontationer på det tidspunkt,” fortæller hun.
Men efter tvillingbrorens død kunne hun ikke tænke, drømme eller skrive om andet.
”Det føltes bare forkert at skrive om alt andet i rigtig lang tid, og det gav mening at være i det rum som kunstner. I dag føler jeg mig meget taknemmelig over, at jeg rent faktisk har kunne skrive et album, men det føles underligt at lave et debutalbum om døden,” fortæller hun.
Droppet af pladeselskab
Ary udgav sin første selvproducerede single ’Oh My God’, som var første gang, hun gjorde comeback efter den tre år lange pause. Midt i en pandemi. Midt i sorg. Streamingtallene var heller ikke i nærheden af det, hun nåede op på, da hun kom frem som spirrende popstjerne. Og det endte med at koste hende en international pladekontrakt, da hendes udenlandske pladeselskab, Island Records, droppede samarbejdet. Blot en uge før albummet stod færdigt.
“Det var chokerende, især fordi jeg havde arbejdet så hårdt på albummet. Jeg havde ikke spist eller sovet i den periode. Og selvom jeg virkelig elskede at producere det hele selv, var det også bare helt vildt hårdt,” fortæller hun.
I starten skammede Ary sig over, at pladeselskabet ikke længere ville arbejde videre med hende, og hun følte, at hun stod med en drøm om en international musikkarriere, der smuldrede mellem hænderne på hende.
“Jeg følte mig naiv for at tro, at jeg kunne være en af de få kunstnere, der ville “make it” internationalt. Men efter corona ville de arbejde videre med de musikere, der havde mest succes på det tidspunkt. Og jeg havde kun udgivet tre sange, som havde virkelig dårlige streams. Så selvom beskeden fra min management var noget med omstrukturering, går jeg ud fra, at det ikke rigtig gav mening for dem rent økonomisk at gå videre med mig.”
LÆS OGSÅ:
Nogle uger senere, da skammen havde lagt sig, gik det mere og mere op for hende, at det faktisk var det bedste, der kunne ske for hende.
“De seneste år har jeg lavet musik, jeg godt var klar over ikke ville klatre højt op på billboardlisterne. Så det var egentlig kun godt, at jeg fik alle rettighederne til alt det, vi ikke havde udgivet endnu, og jeg kunne få lov til selv at tjene penge på min musik,” siger hun.
Efter de droppede samarbejdet, har hun dog fået tildelt Norges største kunstlegat, et stipendium fra Music Norway, som hedder ‘større internasjonale lanseringer’, så hun kunne færdiggøre albummet og lancere det i udlandet.
Som at starte fra scratch
Før i tiden sendte hun sin musik rundt mellem vennerne for at få bekræftelse og higede efter anerkendelse fra andre, for hun stolede ikke på, at hun var god nok, som hun var. Hverken overfor sig selv eller overfor andre.
Men efter hun mistede tvillingbroren, Andreas, og blev sat fri af sin pladekontrakt, har hun fået et langt bedre forhold til sit band, sit team og alle andre omkring hende, selvom det til tider har været hårdt at nå hertil.
Ary. PR-foto
”Før, når jeg fortalte, hvordan jeg ville have min musik skulle lyde, ville jeg være en stor undskyldning for mig selv, men nu er jeg langt mere konkret, og jeg ”sugar coater” ikke alt, jeg siger længere. Det har gjort, at andre stoler mere på mig, og der opstår ikke konflikter eller noget mellem os,” fortæller sangerinden og fortsætter:
”Jeg føler, at jeg er blevet en anden og har lært en anden side af mig selv. En side af mig selv, der har ligget i hi al den tid. Som et sovende monster, der endelig vågner op.”
Tragedien og troen på, at der var en vej tilbage til musikken har i dag gjort, at Ary er langt mere stolt af sin musik, end hun var før, fortæller hun:
”Nu elsker jeg det, jeg laver, og jeg elsker min musik så meget. Selvom streamingtallene ikke er de samme som før. Det er lidt som at starte fra scratch igen, og jeg har mindre succes, end jeg havde for fem år siden. Men nu er jeg den jeg gerne vil være. Og fordi jeg elsker den musik, jeg laver, er det meget nemmere at være i. Jeg har ikke længere brug for, at hele verden skal elske min musik.”
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
