Lil Nas X Dolly

Lil Nas X bejler til Dolly Parton

Snart kommer vi måske til at høre Dolly Parton synge med på Lil Nas X’s kæmpe country-hiphop-hit ’Old Town Road’. Skal man tro de seneste tweets er der nemlig stor gensidig interesse for et samarbejde.

Rapperen Lil Nas X har kronede dage. Hans kæmpe hit ‘Old Town Road’ har nu ligget nummer et på den amerikanske singlehitliste i 16 uger.

Han er dermed kommet i fornemt pop-selskab, da der kun er to andre sange, der har ligget nummer 1 i så lang tid. Det drejer sig om Mariah Carey og Boys II Men’s 90’er hit ’One Sweet Day’ samt giga-hittet fra 2017 ’Despacito’. Noget tyder dog på, at Lil Nas X har endnu et es i ærmet, der kan sikre, at den moderne country-sang, ‘Old Town Road’, slår alle rekorder.

Mit i julis sommervarme tweetede den populære rapper nemlig følgende:

Mange af rapperens følgere var svært begejstret for forslaget, og der skulle da heller ikke gå lang tid, før ’9 to 5’-legenden gav svar på tiltale. Tre dage senere tweetede Dolly Parton nemlig det her billede, hvor en lyserød blondinehest var blevet indsat på ‘Old Town Road’s singlecover.

Det er ikke første gang, at Lil Nas X har succes med et remix. Da sangen ‘Old Town Road’ oprindeligt blev et hit, valgte Billboard magasinet, der er kendt for sine mange hitlister, at fjerne sangen fra sin country singlehitliste, da den ikke favnede nok elementer fra country-genren. Det fik Lil Nas X til at lave et remix med ’Achy Breaky Heart’-sangeren Billy Ray Cyrus, og man må sige, at den gik rent ind.

Lil Nas X har dog travlt på tasterne for tiden, og det er ikke kun Dolly Parton, som han bejler til. Også Marah Carey har fået et offentligt tilbud om at være med på et remix af sangen. Sangerinden svarede tilbage med følgende tweet, hvor hun referer til den før omtalte sang ‘One Sweet Day’.

Noget tyder på, at der er en chance for flere spændende remixes fra Lil Nas X. Ellers holder han os i hvert fald beskæftiget i sommervarmen, mens han måske slår alle rekorder og får en 17. uge på førstepladsen af den amerikanske singlehitliste.

PR-fotos

Footer graphics