En hestetrailer fyldes med tøj, liggeunderlag, soveposer og tæpper og spændes bag på en sort hybridbil. To dage har det taget at sortere tingene i gennemsigtige plastikposer, og nu står det i prioriteret rækkefølge på en parkeringsplads; til børn, kvinder og mænd.
Det er to dage siden, at vennerne Anders Hageskov, Jesper Tullin, Jan Bitterhoff og Klaus Aamann meget spontant besluttede at rydde kalenderen og sætte kurs mod Ukraine.
Siden er det væltet ind med så mange donationer fra venner, bekendte og virksomheder, at det ikke er sikkert, der er plads til det hele i de fire biler, der om kort tid skal tilbagelægge cirka 1.200 kilometer fra København, gennem Tyskland og Polen for at slutte ved grænsen til Ukraine.
54-årige Anders Hageskov er direktør og partner i reklamebureauet Agenda Group. For ham krævede det ikke mange overvejelser at slutte sig til holdet, der foruden de fire mænd også består af to kvinder.
“Hele weekenden har jeg siddet og set alle de her forfærdelige billeder fra Ukraine og tænkt, ‘hvad kan jeg gøre?’ Man bliver enormt berørt, så da jeg vågnede mandag og så Jespers opslag på Facebook om, at han ville af sted, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle med,” fortæller han.
Samme morgen ringede han til bestyrelse og kunder og aflyste alle møder resten af ugen.
“Jeg sagde, ‘det her kommer jeg til at gøre. I må køre butikken den næste uges tid, eller hvor lang tid det nu kommer til at tage’. Så brugte vi mandagen på at skaffe ting og donationer, og så var det af sted tirsdag aften.”
Har sin motorcykel med
Siden Rusland invaderede Ukraine for under en uge siden, har over 700.000 ukrainere efterladt alt de ejer og er flygtet mod Moldova, Polen og Rumænien. I minusgrader ligger ukrainske flygtninge på gaderne og i biler, der er løbet tør benzin foran grænserne og venter på at blive lukket ind.
Derfor har gruppen af danskere primært valgt at samle soveposer, tæpper, vinterjakker og liggeunderlag ind. Men også babymad og medicinsk udstyr, der kan bruges på hospitaler inde i landet, er med i en trailer. Det samme er Anders Hageskovs motorcykel.
“Vi fik nogle meldinger om, at det kan være svært at komme frem, fordi folk holder i lange bilkøer, men med motorcyklen kan vi køre hurtigt frem og tilbage med de vigtigste ting. Det er lige på den anden side af grænsen, at der er brug for det, så i stedet for at være fanget i bilerne og ikke kunne rykke os, kan vi forhåbentlig køre i pendulfart på motorcyklen,” fortæller Anders Hageskov.
Klokken er 17:30 tirsdag aften, da Jesper Tullin fortæller, at bilerne er fyldte, og at det er tid til afgang. Den direkte rute tager 16 timer og 34 minutter, og bilerne kører fra Nordsøvej i Nordhavn mod Rødby-Puttgarden og Berlin, hvor der skal gøres holdt for natten.
LÆS OGSÅ:
Heartbeats er med
På bagsædet i en af bilerne sidder Heartbeats’ udsendte i form af Ditte Lynge og Oliver Ruby for at forsøge at finde ud af, hvad en gruppe danskere egentlig kan gøre af forskel. Og hvordan rejsen udvikler sig undervejs.
Inden afgang fra København og igen på færgen bliver der koordineret og lagt en klar strategi for, hvordan hjælpen kan komme bedst frem og gavne flest. Nogle kender ukrainere, der kan hjælpe med at oversætte, andre har kontakt til folk i Polen og Ukraine, der gerne vil med tilbage i bilerne.
Hele indsatsens er koordineret med kommandocentralen i Nordhavn, og timet så bilerne mødes undervejs. Undervejs tikker beskeder ind på WhatsApp. Nogle kender en onkel, der befinder sig ved grænsen, andre har hørt, at der er mange flygtninge samlet i Krakow.
Efter et par timers søvn i Berlin sætter gruppen onsdag kurs mod Polen og Ukraine.
Anders Hageskov har brugt tiden på at følge de seneste nyheder fra grænsen og ved, at han kan komme hjem med voldsomme billeder på nethinden.
“Der er styr på, hvor vi skal hen, og hvordan tingene kommer videre, men på det menneskelige plan har jeg en følelse af uvished. Jeg mødte en dansk fyr på en tankstation i nat, og han fortalte, at det havde været barskt, og at vi skulle forberede os på det værste. Alle tænker nok tanken om, at vi kommer til at se ting, som ikke er behagelige. Vi ved jo ikke, hvad vi kører ned til overhovedet.”
Hvorfor har du valgt at tage af sted selv i stedet for eksempelvis at donere penge til en nødhjælpsorganisation, som er vant til at hjælpe i krisetider?
“Jeg føler, at i den her situation, så er krigen bare så tæt på Danmark, at man rent faktisk kan gøre en forskel ved at handle lige nu og her. Ja, det gør også en forskel ved at donere penge, men for mig føles det bare rigtigt at bidrage helt fysisk. For hvert barn eller kvinde, der får noget tryghed i den her situation, er det en kæmpe ting for mig. Uanset om det er, fordi de får tæpper og mad eller kan blive hjulpet videre fra grænsen.”
Hvorfor er det lige nu, du har valgt at rydde din kalender for at tage af sted og ikke i sommer, da Afghanistan faldt?
“Jeg har altid lyst til at hjælpe, når der er noget, der brænder. Nu er det bare så tæt på, at vi rent faktisk kan sætte os ind i bilen og køre afsted. Vi ved godt, at det kan blive nogle ubehagelige minder, men det er jo det mindste, hvis man kan gøre en forskel for menneskerne, som er fanget i det her helt vanvittige scenarie.”
De næste par dage vil vi følge Anders Hageskov og resten af gruppen i deres arbejde i og omkring flygtningelejrene.
Dette er første del af Heartbeats’ føljeton fra grænsen til Ukraine. Læs del 2 her og del 3 her.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
