Overskriften er en linje fra Stings koldkrigssang ’Russian’, der var et hit i 80’erne, dengang vi i vesten frøs i skyggen af jerntæppet. En sang, hvis tekst nu igen er højaktuel. Og sangen indeholder et budskab, som formentlig er en del af løsningen på konflikten.
Putin har selv sagt det. Rusland kan kun ødelægges indefra. Og som bomberne falder stadig tungere og tungere over vores ukrainske venner, er det efterhånden ved at være vores sidste håb. Som Sting synger:
What might save us, me and you
Is if the Russians love their children too
Det, der måske kan redde os (og ikke mindst Ukraine) er, hvis de russiske forældre, der har måtte sende deres sønner afsted til en krig, de ikke forstår, vælter Putin indefra. Det er selvfølgelig let at sige herfra Natos trygge havn, men ikke desto mindre er det svært at se anden vej ud.
Berlingskes journalist Poul Høi kunne i sidste uge beskrive, hvordan den menige russiske soldat ringede fortvivlet hjem og græd. I øvrigt på civile mobiltelefoner, der nemt kunne aflyttes, da den russiske hær ikke havde givet dem det nyeste udstyr, der umuliggør det.
Millioner af mennesker lider på grund af én mands galskab, og hele verden græder over de forfærdelige tab, som Ukraine lider. Rapporter tyder på, at mange af de russiske soldater er desillusioneret og uden lyst til at kæmpe en diffus krig for deres ’mad king’. Det er nu op til deres fædre og mødre at gøre oprør. For mon ikke russerne også elsker deres børn.
Af Emil Norsker
Før parterapien
HBO-serien ’State of the Union’ har et simpelt, men ret effektivt koncept. Hele seriens handling udspiller sig i en samtale mellem et par i 10 minutter, før de skal ind til parterapi. Man ser aldrig selve terapien, og man får ikke meget af vide om, hvad der foregår der. Men det er jo som regel også i ventetiden, i de små pauser, at vores liv udspiller sig. Der er kun dialog, og den balancerer på en knivsæg for, hvornår det tipper over og bliver selvsmagende. Men det er den britiske forfatter Nick Hornby, der har skrevet den, og der er i hvert af de korte afsnit, små skarpe observationer, der gør den værd at se. Den nye og anden sæson er ude nu.
Fremtidsvision bliver til virkelighed
Den russiske fremtidsroman ’En opritjniks dag’ af Vladimir Sorokin fra 2006 er blevet højaktuel, efter at Rusland i sidste uge startede krigen i Ukraine. Romanens handling udspiller sig i 2027, hvor Rusland har isoleret sig fra resten af verden, og Kina har taget den økonomiske magt i verden. Rusland er i romanen igen blevet til et zardømme med en enevældig hersker, et undertrykt folk og en magtelite, hvis magt er ubegrænset. Forfatteren Vladimir Sorokin advarer om, at russerne aldrig har gjort op med den mentalitet, som understøtter undertrykkelsen og undertrykkerne. Rusland er igen faldet tilbage til et autoritært styre, som kræver revolution igen. En historie, som minder en del om nutidens Rusland.
Dansk hitmager debuterer
Andreas Odbjerg har længe været en ener og uomgængelig figur i dansk popmusik. I fredags albumdebuterede han så endeligt med pladen ’hjem fra fabrikken’ og det til flotte anmeldelser hele vejen rundt. Politiken hev sågar seks hjerter op og skrev, at det er svært at se et mere veloplagt bud på årets album. Ikke en dårlig start.
Det bedste fra Heartbeats
Udvalgt af Emil Norsker
Mange danskere pakker tøj, medicin og legetøj i deres private biler og tager ned til den polsk-ukrainske grænse for at hjælpe. Heartbeats’ to journalister Ditte Lynge og Oliver Ruby tog med en reklamedirektør og en gruppe af hans venner, da de slap hverdagen og karrieren for en stund for at give deres bidrag. Det er der kommer flere historier ud af. Her kan du læse første kapitel.
”Jeg har brug for ammunition, ikke et lift.” Sådan sagde Ukraines præsident Zelenskij til amerikanernes tilbud om evakuering. Med udtalelser som disse og en generel kombination af veltalenhed og stort mod er han allerede blevet en folkehelt i store dele af verden. Veronica Magaard tegner et portræt af ham her.
Når man kommer i en bestemt alder, er der mange, der spørger, om mon der ikke snart er børn på vej. Men det kan være et spørgsmål, det kan gøre ondt at svare på. Annelise Hartmann Eskesen har talt med træningsekspert Sara Jin Smidt om det.’
