Når man bevæger sig rundt i Københavns gader og stræder, er det tydeligt, at 2019 på mange måder indvarsler fremtidens elektriske transportformer i hovedstaden.
Fra starten af året gjorde de elektriske løbehjul for alvor deres indtog. De grønne vægge rundt om de kommende metrostationer er blevet pillet ned. Og det er efterhånden blevet normalt at blive overhalet af en elektrisk Christianiacykel med to børn i kassen — ligesom ingen længere drejer hovedet efter en Tesla.
Og netop de forandringer rykker også ved vores opfattelse af, hvordan man kan komme fra A-B, forklarer professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet Malene Freudendal-Pedersen:
“Vores bybillede ændrer sig, og det gør vores bevidsthed også om, at elektrisk transport er en normal ting. Det begynder at være en reel mulighed at skifte til el”, siger hun.
Bindeled til kollektiv transport
Selvom der særligt med de elektriske løbehjul er uafklarede problemstillinger både i forhold til trafiksikkerhed, hvor miljøvenlige de i virkeligheden er og deres lemfældige placering på gader, stræder og fortove, så kan det vise sig, at de sammen med elcykler kan komme til at spille en vigtig rolle.
Ifølge Malene Freudendal-Pedersen kan de være med til at løse det såkaldte last mile-problem — altså fungere som bindeled fra hjemmet til en togstation eller en delebil, som kan gøre det mere attraktivt at fravælge kørsel i egen personbil til fordel for kollektiv transport.
Selvom elløbehjulene nogle gange kan føles som om, at de er overalt, så er deres indflydelse på vores trafikmønstre, dog stadig ret begrænset.
Det daglige antal ture i København skal formentlig blot tælles i etcifrede tusinder. Så det er næppe løbehjulene i sig selv, der kommer til at løfte Københavns ambitioner om at flytte 323 millioner kilometers bilkørsel over til øvrige transportformer inden 2025.
Elcykler vokser hastigt i antal
En anden ting, der det seneste stykke tid har ændret bybilledet — og kampen på cykelstien — er elcyklerne.
Tiden, hvor man kunne sjusse sig frem til medtrafikanternes hastighed på cykelstien ud fra alder og kampvægt, er endegyldigt slut.
Salget af elcykler er hastigt stigende, og brancheorganisationen Danske Cykelhandlere anslår, at 13 procent af alle solgte cykler i 2018 var elektriske. En af de helt store cykelhandlerkæder, Fri BikeShop, har i april oplyst, at salget af elcykler nu udgør 20 procent af kædens samlede cykelsalg.
Hos Cyklistforbundet forventer man, at det tal snart runder 25 procent, og man håber i særdeleshed, at de mange nye elcykler kan være med til at eliminere en del af bekvemmeligheds-bilismen.
En ud af tre bilture i Danmark er på under 5 kilometer, og det er særligt de korte ture, elcyklen let kan erstatte, når elmotorens usynlige rygstød afhjælper modvind, trætte ben og de almindelige dårlige undskyldninger for at snuppe bilen.
“Hvis man er vant til at køre i bil hele tiden og bare erstatter halvdelen af turene med andre typer mere bæredygtig transport, så er vi faktisk kommet et godt stykke af vejen”, siger Malene Freudendal-Pedersen.
Og det er lige præcis det, man har set i Sverige, hvor en spritny undersøgelse viser, at omkring halvdelen af de elcykelture, som svenskerne kører, netop erstatter bilen.
Sverige gav i 2017/2018 et tilskud til køb af elcykler på 25 procent af cyklens pris, dog med et maksimum på 10.000 svenske kroner, hvilket fik elcykelsalget til at eksplodere hinsidan.
Cykling står dog allerede rigtig stærkt i København, hvor godt halvdelen af alle ture til og fra arbejde og uddannelse sker på en cykel — elektrisk eller ej.
Eltaxaer får vokseværk
Også på taxaområdet begynder der at ske noget med den elektriske transport
Dags dato skal man være mere end heldig for at komme ud at køre i en elektrisk hyrevogn blandt de 4.500 taxaer, der kører i Danmark, hvoraf 2.500 kører i København.
Det burde der dog snart blive lavet en hel del om på — særligt i hovedstadsområdet.
Et nyt taxafirma, som har fået navnet Viggo, lancerer efter planen i august sin Uber-lignende tjeneste i København, som kun kører med Tesla og andre elektriske biler.
I første omgang satser tjenesten på at rulle 25 el-taxaer ud af garagen. Ambitionen er, at det tal stiger til 75 inden årets udgang, og at Viggo passerer 200 elektriske taxaer i slutningen af 2020.
Hos konkurrenten Drivr har man ligeledes ambitioner om hurtigt at omstille sig til nul-emissions kørsel. Her regner man ligeledes med at passere 200 el- og brint-taxaer i 2020.
Hos storebror Dantaxi vil man inden årets udgang udvide fra 20 til mellem 100 og 150 elbiler ud af firmaets totale flåde på cirka 1.800 taxaer.
Og noget tyder på, at de chauffører der kører elbil, vil få flere kunder. El-taxaer har fået ret til at køre forrest i køen i lufthavnene, og i en undersøgelse foretaget af Det Økologiske Råd svarer 79 procent, at de ville foretrække at køre i eltaxa, hvis turen koster det samme.
Hyrevognsselskaberne skal da også bare se at komme igang. For i 2025 er det slut med at indregistrere rendyrkede benzin og diesel-taxaer.
Metroen er et elektrisk monster
2019’s mest markante skift i København skal dog nok findes i det underjordiske elektriske monster, der snart slår gabet op — nemlig metroens nye cityring.
Ifølge Transportministeriet forventes det årlige passagertal på den nye metrolinje at blive 72 millioner. Til sammenligning var passagertallet i 2018 på den nuværende metro 64,7 millioner.
Cityringen kommer til at gøre mange ture rundt i byens kollektive trafik mere attraktive, end de tidligere har været.
“Metroen er meget velfungerende og har helt sikkert tiltrukket folk, der ikke tidligere har været så villige til at bruge kollektiv transport”, siger Malene Freudendal-Pedersen.
Men hun fortæller også, at det er svært at måle, præcis hvilken forskel metroen gør. For selvom metroen bliver flittigt brugt, er der samtidig flere og flere folk — også i København — der køber og bruger en bil.
Elbilsalget i Danmark er minimalt
Selvom der altså er klare tegn på, at den elektriske transportomstilling er skudt i gang, så ser det stadig helt sort ud for privatbilismen.
Her er salget af elbiler stadigvæk minimalt. Ikke engang snollede en procent kunne elbil-salget snige sig op på i Danmark i 2018.
Dette står i skærende kontrast til Norge, hvor man i marts 2019 slog ny rekord med 58 procent af alle solgte biler, der var elektriske. I Oslo alene nærmer dette tal sig med hastige skridt 80 procent.
Selvom det er en meget positiv udvikling, man ser i Norge, så mener Malene Freudendal-Pedersen ikke, at vi bare kan erstatte alle vores benzinbiler med el. Vi skal også tænke over, om vi måske kan få opfyldt vores kørselsbehov med en delebil.
For selvom elbiler er bedre for miljøet og ikke udleder sundhedsskadelige mikropartikler, så optager de lige så meget plads, som de biler de erstatter.
“Hvis vi gerne vil skabe en levende by, hvor der er plads til, at man kan hænge ud, og børn kan cykle i skole, og hvis vi vil have bredere cykelstier, så har vi ikke plads til at parkere flere biler”, siger Malene Freudendal-Pedersen.
Selvom der altså er flere vaner, man som privatperson kan ændre her og nu, så mener trafikforskeren ikke, at ansvaret skal placeres hos den enkelte.
Det, der for alvor skal ændre vores trafikmønstre, er politiske prioriteringer:
“Vi har et hieraki mellem forskellige transportmidler. Vil vi ændre folks transportvaner, er der brug for markante ændringer i hierakiet over, hvilke transportmidler vi prioriterer højest ”, siger Malene Freudendal-Pedersen, der ser tegn på, at vi kan være på vej i den rigtige retning med det regeringsgrundlag, der formentlig er på trapperne.
Hun fremhæver særligt roadpricing — altså betaling for at køre på vejene og højere parkeringspriser — som et vigtigt instrument, hvis man gerne vil have, at folk skal vælge mere klimavenlige transporttyper.
“Når man kan mærke det økonomisk, hver gang man starter bilen, så gør det en forskel”.
Selvom trafikken i København helt synligt begynder at blive mere og mere elektrificeret, så er det skifte, vi ser her i 2019 mere de indledende, høje knæløft, før løbet går i gang. Ifølge Malene Freudendal-Pedersen er vi meget langt fra at kunne kalde det et paradigmeskift.
“Vi vil først kunne kalde det et paradigmeskift, når man fra politisk hold ændrer i hierakiet over, hvilke transportmidler vi prioriterer højest. Eller når vi kan måle et konkret resultat på fald i CO2-udledning. Og ingen af delene er sket endnu”, siger hun.
Vil du personligt bidrage til et bedre klima og bymiljø med din transport, så handler det altså ifølge eksperten om at bryde sine hverdagsrutiner, springe de korte bilture over og købe en el-bil, hvis du skal skifte din bil ud. Men bedst af alt er det helt at droppe at eje en bil.