B-boys! Det er Jesper ’Wildmand’ længst til venstre. Privatfoto

Pladeromantik: Gisp. Jesper Wildmand har solgt alle sine vinylplader

Det kan virke pladderromantisk at snakke om pladeromantik, men for musikere, vinyl-elskere og gamle B-boys er det en benhård beslutning at skille sig af med pladskrævende pladesamlinger samlet over årtier.

Først fik stjålhjulene baghjul af CD’erne og siden streaming, men de senere år er vinyl blevet populære igen. I dag kan CD’er nærmest ikke engang sælges som frisbees, men der bliver igen langet massevis både nye og gamle LP’er over disken.

Vinyl er et eftertragtet samlerobjekt, men nu har en af de originale, danske musiksamlere truffet sit livs måske sværeste beslutning. Han har valgt at trykke stop på pladespilleren og sælge sin samling. Mine damer og herrer, og 1-2 og 1-2, jeg vil gerne præsentere ham selv, hans navn er: Jesper Wildmand.

De fleste vil kende Jesper ’Wildmand’ Willeforte som ham der, som human beat box, lavede underlige lyde med sin mund i det legendariske hiphopband MC Einar. Han leverede rytmen, som Einar rappede til på ’Poptøs’ og stod for de vidunderlige numre ’Wienerbrød’ og ’Vildmanden Wienergryde’, hvor vokalpercussion og mundgøgl går op i en højere enhed. Men han har en historie i hiphop, der rækker længere end MC Einar og fortsatte længe bagefter.

Når man ser de allertidligste pressebilleder af dansere på Strøget fra starten af 1980’erne, er det umuligt ikke at få øje på en blond, kæk knægt med et stålsat blik. Jesper Wildmand var med hele vejen fra ungdomsklubben Thomas P. Hejles gulv, og til breakdance-bølgen ebbede ud. Men det var som landets dygtigste human beatboxer, han blev berygtet. I MC Einars biografi beskrives det, hvordan Nikolaj Peyk headhunter ham fra rivalerne i Rockers By Choice, og på den måde er han et bindeled mellem de to største danske grupper. Han fik også æren af at introducere hr. og fru. Danmark for human beat box, som man ser i dette legendariske klip fra Hans Otto Bisgaards ’Under Bøgen’ fra 1988:

I årene efter har Wildmand altid haft sine Adidas Superstars solidt plantet i hiphopkulturen. Han tog med Carsten Willer og Solid Productions til USA, da de danske producere skulle producere for amerikanske legender. Han tog til Grønland og lavede musik for den navnkundige Nuuk Posse. Og han åbnede butikken Undaground i Kattesundet, der i en årrække solgte hiphop til folket. Men vigtigst af alt arbejdede han i Livsbanen, hvor han gav udsatte unge mulighed for at blive udøvende hiphopkunstnere. Med på hele turen havde han naturligvis sin forrygende pladesamling.

Det kan virke pladderromantisk at snakke om pladeromantik, men for den første bølge af hiphoppere var kulturen uvægerligt forbundet med vinyl. Dels var det jo der, man kunne købe og høre musikken fra old school helte som Grandmaster Flash og Kurtis Blow, men samtidig var det også et instrument i musikken, som man kunne scratche i, mixe med og sample fra. Derfor er det for hiphoppere både som at sælge sin første kærlighed og sit værktøj til at udøve, når samlingen sættes til salg.  

Pladesamlingen er nu solgt til brugtpladebutikken Rekords. Men for at det ikke skal gå stille hen, kontaktede jeg Wildmand, der indvilligede i at riste en rune over sine skiver.

Hvorfor sælger du din pladesamling nu? 

”Det er sådan, at pladsen er trang og penge nødvendige til regninger og nye investeringer. Jeg har købt mig en brugt Mercedes, så der er plads til hunde og familie. Min Opel var helt færdig såeh, haha. Tyske biler er for deffe, jeg har snart prøvet dem allesammen!”. 

Hvor mange plader tror du, at du har skilt dig af med?

”Der var nok et sted mellem 1.500-1.600 plader tilbage i samlingen, så den fyldte lidt. Jeg har jo så også solgt plader i Undaground, så jeg har haft en del flere igennem hænderne og en noget større samling”.

Hvornår fik du din første plade?  

”Jeg fik min første betydningsfulde skive vinyl i 79, ’Man Machine’ med Kraftwerk, af en ven i London på en rejse med mine forældre. Den skabte interessen for elektronisk musik, især electro og hiphop og skabte kimen til mit mangeårige virke i kulturen, fra pioneer til grandmaster. At være med fra starten hvor det hele var nyt og kulturen var sub og spæd, til i dag hvor hiphop i den grad er blevet voksen og mainstream, har betydet så meget, at det ikke kan beskrives med ord. Hiphop blev den måske vigtigste røde tråd i mit liv, kun få millimeter tyndere end den spundet af mine børn, og har betydet alt for mig og gjort mig til den mand, jeg er i dag”.     

Hvilken plade var du gladest for at købe?

”Der er især to skiver, som bonner helt ud på adrenalinskalaen, når det gælder udgravninger. Den første var Double Dee & Steinskis ’Lesson 1, 2, 3’. Den fandt jeg en dag i midt-firserne, hvor jeg var taget alene i Slap A på Nørrebrogade. Når jeg var derinde med Ken, eller andre af de ældre, nåede de altid at hugge de fede skiver foran snuden på mig, og der var ligesom ikke så meget at gøre ved det. I en så maskulin kultur er det jungleloven, der regerer. De havde også udviklet en helt særlig graveteknik, hvor de kunne bladre i en stak og holde øje med sidemandens også. Og så siger man, at drenge ikke kan multitaske … Nåh, men derfor var jeg altså taget derind tidligt og stod i gyden 5 minutter før åbningstid. Der var lige kommet en container hjem, og jeg gav mig god tid til at gå det hele igennem, mens jeg gloede mig over skulderen efter andre fra miljøet. Men der kom ikke andre den morgen. Så jeg havde for en gangs skyld kasserne helt for mig selv. Efter et par timers graven, var den der pludselig. Hvid promo fra Tommy Boy!  Der stod ’1,-Dollar US’ på coveret, og jeg havde totalt pokerfjæs og hjertebanken, da jeg gik op for at betale, for jeg vidste, at den var ret sjælden. Jeg fik den for en flad 10’er og var helt oppe at ringe over det og løb ned til bussen i frygt for at blive set af nogen, som måske ville kigge i min pose. Jeg blev budt tusind kroner og mere for mange gange efterfølgende, men den endte altså hos Jakob sammen med mange andre sjældenheder”.

”Den anden havde jeg ledt efter i mange år: ’Pieces Of A Dream – Mt. Airy Groove’. Jeg blev ved med at glemme, hvad den hed, og det var nok også derfor, jeg ikke havde fundet den før, for så sjælden er den slet ikke. Men så en såre dag i 1995 stod jeg i A1 Record Store på Manhattan, og her fik jeg så den skøre idé at prøve at nynne den for ekspedienten. Jeg havde lige fundet en anden plade fra den periode, ’It’s Your Rock’, og var godt oppe at køre over den. Så jeg tænkte, at nu måtte det briste eller bære, og hvis den fandtes, om ikke andet på genoptryk, så måtte det sgu være her. Det var dog ikke ekspedienten, der kunne genkende min nynnen, men en anden kunde der stod i butikken. Han vidste også, hvor den stod, så kort tid efter stod jeg med den i hånden, ordentlig glad i låget. Jeg takkede min med-diskofil mange gange og svævede ud på en lyserød sky, ud i aftensolen på New Yorks gader”.



Hvordan er det at skulle undvære pladerne nu?

”Jeg oplever et savn, nærmest som at miste en kær ven eller at sige farvel, velvidende at du nok ikke ser personen igen, og jeg bliver nostalgisk og melankolsk flere gange i døgnet for tiden. Pludselig dukker et minde op, en sang eller en oplevelse med udgravning, eller et sted vi har danset til et nummer, og jeg må straks til computeren og prøve at finde det på YouTube for at trøste mig selv lidt. Jeg får et sus, men ikke som det første sus jeg beskrev. Det her er savn og gør lidt ondt. Om jeg ærgrer mig? Ja, gu’ gør jeg så, men sådan måtte det blive”.

Hvilke plader kommer du til at savne mest?

”Det er umuligt at vælge en skive, som jeg savner mest, men et godt bud på et yndlingsnummer kunne være ’Time Zone – Wildstyle (Special New Mix Instrumental)’ af Rusty Egan & Wunderwerke. For Silvan, det er et sindssygt track og så meget hiphop, at kun de få indviede kan fatte det! Men så igen man skulle nok have været der. Der på anden sal, i Klubben på Nr. Voldgade 23 i firserne. Numre som ’Wildstyle’, ’Planet Rock’, ’It’s Time’, Arthur Bakers ’Breaker’s Revenge’ og ’Jam On It’ satte ild i Thomas P. Hejles, og jeg får stadig kriller i hele kroppen og lyst til at kaste mig ned i en windmill, når jeg hører dem!”

Tror du nogensinde, du kommer til at købe en vinylplade igen?

”Det vil tiden vise, men lige pt skal jeg nok lige sunde mig lidt ovenpå salget. Jeg har dog stadig en 1210´er, tilbage, så jeg vil aldrig sige aldrig. Måske vil du en skønne dag møde en gammel pensionist, der står og roder i en kasse med gamle plader på et loppemarked oppe nordpå… Mød ham da med respekt og ræk ikke ind over for at snuppe noget for næsen af ham, for så vanker der stokkeslag”!


Du har netop læst en klumme fra Heartbeats.dk. Hvis du kunne lide, hvad du læste, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev HER eller hoppe hen på forsiden og læse mere HER.

Find mere om
Footer graphics