”Da vi mødtes på mit kontor for et par måneder siden og talte om det her, sagde I næsten i munden på hinanden: Jeg har ikke nogen kvindelige forbilleder. Og så talte vi om, hvad forbilleder overhovedet vil sige.”
Sådan indledte programdirektør for Heartland Festivals talk-program, Rasmus Quistgård, sin samtale med Coco O. – kendt fra duoen Quadron – og Mia Lyhne kendt for blandt andet ’Klovn’.
Baseret på denne indledning skulle man måske tro, at samtalen med overskriften ’kvindelige forbilleder” var slut nærmest før, den kom i gang. Men dels kom den til at handle om, hvordan Coco O. og Mia Lyhne selv er forbilleder, og dels viste det sig alligevel, at der er en del kunstnere, de to gæster ser op til. Også kvinder. Selv om Coco Os største idol faktisk er Michael Jackson.
Der viste sig som nævnt at være flere forbilleder at tage af. Blandt andre sangerkollega, Princess Nokia (som i øvrigt kan opleves på Roskilde Festival i år), og som på videoen til nummeret ‘Tomboy’ kan ses opføre sig som det modsatte af en pæn (og stylet) lille pige.
Baggrunden for valget er blandt andet, at her er en, der ligesom Coco O. protesterer mod at blive bedømt på sit udseende.
”Når jeg laver koncerter, er der anmeldere, der fokuserer på min krop. På et tidspunkt følte jeg, at jeg blev gjort til talskvinde for buttede sangerinder. Det har nu aldrig været min dagsorden. Jeg synes også, det er frækt, at man kommenterer Adeles former. Det er at tage credit fra hende som kunstner.”
Hun blev suppleret af Mia Lyhne.
”Det er helt sindssygt, hvor meget fokus, der er på, hvordan vi skal se ud. Når man er kvinde og lige blevet 45, så er der ikke så mange roller mere. De fleste er til mænd. Der er mange kvinder i min branche – det kom faktisk lidt bag på mig – der begynder at få lavet alt muligt ved sig selv. Jeg kan godt føle det som et kæmpe pres. Når jeg har besluttet mig for – tror jeg nok – ikke at have lavet noget, så kommer jeg til at se 10 år ældre ud end mine jævnaldrende.”
Mia Lyhne havde ligesom Coco O. taget en video med af en sangerinde, nemlig Annisette.
”Da jeg var yngre, var jeg til nogle koncerter med hende, og hun optrådte altid i bare fødder. Og det syntes jeg var så fedt, for det var der ikke noget andre, der gjorde. For hende var det musikken og at mærke jorden og være til stede og give alt hvad hun havde. Hun skriger nogle gange sine sange ud, og det synes jeg er så fedt. At give los og turde være sig selv. Mine forbilleder er nogen, der på en eller anden måde er autentiske og tør være sig selv og ikke bare laver ligegyldige popsange.”
Coco O., der snart er klar med solomateriale, oplever, at der er for lidt fokus på indhold og rigtigt meget fokus på indpakningen.
”Der er jobs, jeg ikke får, fordi jeg ikke har nok Instagramfølgere. Og så sidder der mennesker, der lever af at lave Instagram, som får de jobs. Og så tænker jeg: Lytter I ikke til musikken? Er der ikke nogen, der lytter mere? Det må da være det, der skal tale. Det kan godt gøre mig lidt frustreret.”
Adspurgt om, hvorvidt hun selv ser sig som en original, svarer Coco O., at hun har tænkt meget over, hvad der gør hende anderledes end andre mennesker, og at det var der meget lidt, der gjorde:
”Det eneste, jeg kan blive ved med at arbejde ud fra, er at være autentisk. For mig er det rigtig vigtigt, når jeg synger, at det er så autentisk som muligt. Jeg kan ikke lide at synge på en måde, hvor jeg føler, at jeg skaber mig. Og det tror jeg, at i hvert fald nogle mennesker ser en værdi i.”