Digital kjole fra the fabricant solgte for 9500 dollars
Foto: The Fabricant

Digitalt tøj: Nu kan du klæde dig selv på i tøj, der ikke findes – men vil du betale virkelige penge for en virtuel hættetrøje?

Sæt dit tøjbudget op! For snart har du to garderober at vedligeholde; en fysisk og en virtuel. Digitalt tøj lyder måske som et fjernt fremtidsfænomen, men allerede i dag kan du flashe tøjkøb bestående af 3D-modellerede pixels til dine følgere. Det virkelige og det virtuelle liv smelter sammen, men på en bæredygtig måde.

Vi bliver ofte fortalt, at den virtuelle verden ikke er virkelig. At Instagram er et interaktivt guldaldermaleri, hvor generation ’se mig’ kan iscenesætte sig som den persona, de ville ønske, de var. Med filtre, photoshop, fake fedtsugninger og bumsekorrigerende værktøjer fremstår alle som deres perfekte alter-ego. Hver gang et nyt foto dukker op i vores feed, må vi minde os selv om, at også modellen Emily Ratajkowski har udvalgt ét ud af 98 billeder og sendt det en tur igennem Afterlight, inden det når vores øjne. Vi snyder os bedre, fordi vi kan.

De sociale medier er portalen mellem virkelighed og fiktion, og hele tiden bliver skillelinjen mellem de to mere og mere udvisket. Engang vidste jeg, hvornår jeg var @nataliechristina, Instagram-krydsningen mellem naboens datter og citygirl, og hvornår jeg bare var Natalie, den halvnørdede provinspige med en bog i hånden. De to, iscenesættelsen og virkeligheden, er vistnok flydt sammen i en slags autofiktiv fortælling om mit liv.

Og intet tyder på, at min Instagram-konto kommer til at indeholde mere ægthed i fremtiden – tværtimod.

Denne artikel handler om en af de teknologiske udviklinger, som vil gøre det endnu sværere at skelne mellem virkelighed og snyd online, nemlig ‘digitalt tøj’. Det er præcis, hvad du tror, det er; tøj, som kun findes på skærmen. I stedet for at være håndgribeligt og udarbejdet i materialer som silke, polyester, denim eller tweed, er det skabt af 3D-teknologi og farvekodede pixels. Det er virtuelle beklædningsdele, som du kan iklæde dine Instagram-fotos, præcis som du kan påklæde dine avatars i ‘Sims’.

Hvis det lyder skørt, er det dig, der er gammeldags. Den digitale modeverden er nemlig en verden i vækst.

Slip kreativiteten løs

Det kan virke nærliggende at betragte digital mode med skepsis og stille spørgsmål om, hvorfor, hvordan, og hvad i alverden er der galt med ungdommen? – men ifølge Heidi Svane, specialist i digital innovation i livsstilsbranchen, er en digital modeverden en naturlig teknologisk udvikling af den eksisterende tøjbranche. Hun ser blandt andet potentiale for eksisterende tøjvirksomheder til at 3D-programmere sample-styles for at udnytte digitale værktøjer til en grøn omstilling, og for at eksperimenterende modetanker kan få liv i ‘digital-only’-kollektioner.

“Jeg synes, udviklingen har stort potentiale. Det kan give mig ny inspiration til, hvordan jeg kan sætte min garderobe sammen, og det kan få mere diversitet ind i modebranchen, fordi flere kan slippe deres tanker og kreativitet løs,” forklarer hun. Selv ejer hun en digital hoodie, som hun købte sidste år.

“Jeg tror, at det vil svare til, at vi kan få lov at købe de showpieces, som bliver lavet til modeshowet, der ikke sættes til salg fysisk. Det er en måde at iklæde sig noget, så det bliver lækkert på Instagram og den video, jeg sender med til min jobansøgning,” tilføjer hun:

“Men vi skal være bevidst om de negative sider. Det må ikke stimulere overforbrug, men tværtimod hjælpe til, at vi i fremtiden kan producere mindre og sælge mere.”

Alexandra Ilg er research assistent på Aarhus Universitet og har beskæftiget sig en del med 3D-teknologien bag digital mode. Hun mener, ligesom Heidi Svane, at digitalt tøj kan være med til at skabe en bæredygtig agenda, hvis teknologien bruges rigtigt.

“Jeg ser det som et af nøgleelementerne til at gøre tøjindustrien mere bæredygtig. Lige nu ser vi, at teknologien bruges til at skabe online-only tøj, som folk kan poste på Instagram, men, jeg tror, at der er meget mere i det,” siger hun.

“Digitalt tøj kan eksempelvis også bruges for en modedesigner til at udtrykke sig kreativt, uden at skabe en masse spild i form af prototyper.”

Alexandra Ilg mener ikke, at det ene udelukker det andet, tværtimod. Hun kan sagtens se 3D-teknologi bane vejen for både en digital modeindustri og en mere bæredygtig fysisk tøjproduktion. Hun følger løbende udviklingen i den digitale mode og poster på sin Instagram, @3dee_leonie, om den.

“Folk vil gerne bruge penge på digitalt tøj. Det gør de allerede. Men for at det virkelig slår igennem, og for at folk vil fortsætte med at bruge penge på det, skal det give mening i vores daglige liv,” siger Alexandra Leonie Ilg:

“Det er primært Instagram, som bærer digital mode lige nu, men hvad med Tik Tok? Eller kommer der måske en selvstændig platform til det?”

9.500$ for digital haute couture

D. 12. maj 2019 gik et Instagram-opslag fra den hollandske digital-only modevirksomhed The Fabricant viralt. En ung kvinde står på taget af en fladloftet bygning i noget, der til forveksling kunne ligne New Yorks Williamsburg-forstad. Hun bærer en futuristisk kjole, som svajer dansende fra side til side, som om det lufter en smule på toppen. Hver gang kjolen bevæger sig, ser man den på en ny måde. Den kunne snildt have været designet af Balenciaga som catwalkens helt store blikfang til deres Sci-Fi-inspirerede modeshow i sæsonen SS07. Den ligner en kæmpemæssig sæbeboble, der har fået en mode-makeover.

Kjolen er The Fabricants allerførste stykke ‘digital couture’, men det er ikke derfor, at kjolen har trukket overskrifter. Den gik viralt, fordi den blev solgt for 9.500$, svarende til godt 62.000 kr. Det er vel at mærke for en kjole, der kun eksisterer på computerskærmen.

Kjolen, som The Fabricant solgte for 62.000 kr.

Siden da har den hollandske modevirksomhed positioneret sig som den absolut førende af sin slags i Europa. I dag producerer de et væld af styles, nogle gratis – andre med et prisskilt på flere tusinde dollars.

I virkelighedens verden er der også gået inflation i limited edition styles. Popkulturens tro følgere betaler gladeligt overpriser for særligt eftertragtede modeller af sneakers, sweatre eller t-shirts. Der findes brands, som eksempelvis det amerikanske streetwear brand Supreme, der praktisk talt har bygget en verdensomspændende succeshistorie på rendyrket hype.

Hvis du synes, det lyder vanvittigt, at succes kan bygges på et logo og en bomuldstrøje, vil du slet ikke kunne begribe, hvordan noget så uhåndgribeligt som en licens til en 3D-modelleret sweater kan sælges til 222$ stykket – og hvordan virksomheden bag ovenikøbet kan melde udsolgt i str. medium. Det er ikke desto mindre sandheden hos Happy99, som er den amerikanske pendant til The Fabricant. I øvrigt er 7 ud af deres 10 nuværende styles udsolgt. Selv herhjemme i Danmark er digitale modebrands så småt begyndt at tage form, ligesom eksisterende tøjbrands er hoppet med på bølgen. Hummel har eksempelvis fået bygget et helt miljø til deres tøj i CS:GO, så udvalgte styles får liv, før det overhovedet er blevet produceret.

Gamer-verdenen er foran, når det kommer til at købe digitale ting og til at påklæde deres avatars. En undersøgelse fra 2018 viser, at 69% af alle Fortnites brugere har brugt rigtige penge på digitale gadgets i spillet. Ligeledes betaler dedikerede CS:GO-spillere gerne i dyre domme for at eje sjældne skins til deres våben. Den anden dag fortalte min 20-årige grandfætter mig, at han havde brugt 3000 kr. på et skin. Da jeg udbrød, “det var da vanvittigt,” svarede han mig køligt, at jeg skulle slappe af. “Natalie, det kan jo sælges for det dobbelte, hvis jeg har lyst.”

Er det snyd?

Nogle medier beskriver digitalt tøj som en gimmick, der skal skabe opmærksomhed om bæredygtighed, eller, som kynikeren ville hævde, gavne modevirksomhedernes CSR-konto. Jeg vil hellere beskrive det som et bud på fremtiden. I 20’ernes digitale tidsalder er en virtuel garderobe ikke et moodboard med fotos af mærkevaretøj på Pinterest, som du dagdrømmer om at få råd til. En virtuel garderobe er bogstavligt talt en virtuel garderobe med online-only tøjkollektioner, håndlavet software, som du køber online og bærer online. På Instagram, Facebook og i fora, hvor din persona ellers kommer. CS:GO, Fortnite og niche-profiler på Instagram har allerede taget konceptet til sig – så hvorfor skulle influencers, modeelskere og almindelige mennesker ikke gøre det samme?

Det har vi faktisk også gjort, ifølge specialist i digital innovation Heidi Svane, vi ved det bare ikke. Eksempelvis følger mange af os digitale influencers, altså avatars, der iklædes virtuelt tøj. Kunder i H&M-appens ‘visual search’ kan uploade et foto af et outfit, hvorefter kunstig intelligens og billedgenkendelse hjælper med finde tøj, der ligner. I samme app kan du også scanne din krop med din telefon, hvorefter appen vil generere tøj, der passer din figur. Begge er features, som ikke er rullet ud i Danmark – men hvem ved? Måske er det blot et spørgsmål om tid, før det kommer.

“Vi vil uden tvivl se meget mere af det i fremtiden,” siger Heidi Svane. Hendes første stykke digitale tøj, en hoodie fra danske Rohbau, var i første omgang et eksperiment, men hun kan sagtens forestille sig at eje en online-garderobe en dag.

“Der er selvfølgelig balancen i, om vi føler, at vi snyder folk, når det, man ser, ikke er virkeligt. Det bliver en snak, man skal igennem. Men det er jo noget, der allerede sker i dag,” påpeger hun og refererer til, at der findes webshops, som bruger packshots af tøj og 3D-fotos af ansigter, som sammensættes, så det ligner, at modellen har tøjet på.

Hun sammenligner den etiske problemstilling i digitalt tøj med snapchat-filtre, hvor man både kan smukkesere sig med et lag virtuel makeup og transformere sig selv til en hund, hvis man lyster. Men som journalist og – kan jeg godt lide selv at tænke – woke forbruger, kan jeg have svært ved at se bort fra de mulige etiske konsekvenser, som den øgede fiktionalisering af sociale medier kan have på almindelige brugere. Får vi et internet, hvor perfektion bliver laveste fællesnævner, fordi alle og enhver kan give sig i kast med virtuelle skønhedsoperationer, 3D-high-end fashion og superstjerne-makeupfiltre? Og får vi en generation, som ikke kan kende forskel på virkelighed og fiktion, når indhold på medier som Instagram – der burde repræsentere virkeligheden – faktisk er teknologisk optisk bedrag?

“Jeg synes, det er et virkelig vigtigt spørgsmål at stille,” siger Alexandra Ilg, som lige nu forsker i digitale identiteter og den etiske side af teknologiens udvikling.

Sådan køber du digitalt tøj

Selvom 3D-teknologien udvikler sig hurtigt, er den endnu ikke dér, hvor du selv kan mikse og matche dine digitale outfits på kryds og tværs af fotos. I dag fungerer det typisk sådan, at du køber licensen til at bruge et givent stykke tøj, som derefter skal ‘photoshoppes’ på dit foto i et 3D-redigeringsprogram. Det kan du selv gøre, hvis du har den rette software. Hvis du ikke har det, sender du blot et foto ind til modehuset, du har handlet hos, som gør det for dig.

Førende på markedet er The Fabricant og desuden Happy99. Vil du købe dansk design, kan du holde dig opdateret på Rohbaus kollektioner.

“Det sker allerede. Et godt eksempel er Lil Miquela, som er en influencer-avatar på Instagram. I starten diskuterede folk livligt, om hun var et ægte menneske eller ej. Selv var jeg i tvivl, for hun kunne godt være en ægte person, som bare brugte mange filtre på sine fotos. Men det viste sig jo, at hun var en digital robot,” siger hun, ”derfor er der brug for debat og ikke mindst oplysning til brugere. En del af løsningen kunne være at lave et symbol på Instagram, der markerer personaer, eksempelvis Lil Miquela, som digitale avatars.”

Avatar-influenceren lilmiquela i bad

Alexandra Ilg sammenligner det med det blå flueben, som markerer validerede brugere – bare med omvendt fortegn; at markere ikke-virkelige brugere. 

“Men til spørgsmålet om, hvorvidt vi er den samme person online som i virkeligheden, er svaret nej. Alt vi viser online er snippets, som vi selv vælger. Det er en selvvalgt identitet,” siger hun:

“Men det i sig selv er jo ikke nødvendigvis en dårlig ting. Tværtimod.”


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Find mere om
Footer graphics