For et demokratisk og moderne menneske giver det egentlig ret god mening, at vi står stærkere sammen. Men for et mikrosamfund bestående af bakterier, der må kæmpe for deres egen overlevelse konstant, er det alligevel ground breaking stof.
Ikke desto mindre er det netop, hvad en gruppe københavnske mikrobiologer nu anser for sandsynligt på baggrund af ny forskning, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ISME Journal.
‘Survival of the friendliest’ kalder de den proces, der finder sted, når grupper af bakterier skal overleve trusler i et givent miljø – det kunne f.eks. være antibiotika. Og blandt andet derfor kan de nye forskningsresultater godt gå hen at blive meget nyttige, når det handler om vacciner og behandlinger af forskellige folkesygdomme.
“Det er en helt ny forståelse og en helt ny måde at tænke på mikrobiologi, fordi vi ikke skal tænke på enkeltorganismer, men vi skal tænke på grupper”, siger professor Søren Johannes Sørensen i en kort video om forskningen på Københavns Universitets hjemmeside.
“Vi har fundet ud af, at bakterier samarbejder i stedet for at konkurrere”, siger han og forklarer, at bakterierne i fællesskab giver hinanden plads og opbygger mere såkaldt ‘biofilm’, der er en beskyttende hinde af slim, fordi de samarbejder. Helt op til 300% mere faktisk.
Skjulte talenter
Det er fleres års arbejde og studier af forskellige bakteriearters kombinationer, der nu har ført til, at man kan udfordre konkurrenceaspektet af Charles Darwins evolutionsteori.
Men det er ikke kun den engelske naturforsker, bakterierne gør op med – de har også vist sig at tage vores forståelse af gruppesynergi og inspiration til et helt andet niveau.
“Bakterierne får egenskaber frem i de andre, som ellers lå skjult. De kan have egenskaber, som ikke bliver udtrykt, når de er alene. Men når de er sammen, kan de pludselig nogle helt andre ting”, siger Søren Johannes Sørensen.
LÆS OGSÅ:
Nyttig viden om astma
Alt dette kan sandsynligvis få stor betydning i forhold til at undgå, at helt små børn udvikler astma.
Forskerne har nemlig allerede fundet ti bakterier, som er vigtige at have i kroppen som et-årig, hvis man skal undgå at udvikle astma i femårsalderen. Giver man de vigtige bakterier til et barn i risikogruppen, er det dog lige så vigtigt, at man kender til bakteriernes “venner”.
Og det gør man altså i højere grad nu end tidligere, hvilket er en opdagelse, der for en professor i mikrobiologi tangerer det geniale.
“Det kan godt være, at Henry Ford troede, han havde fundet ud af noget genialt, da han introducerede samlebåndet og specialiseringen af sine arbejdere, men den strategi havde bakterierne allerede benyttet sig af i en milliard år”.
Foto: Unsplash
