Labiumresektion. Ikke et ord, man støder på så ofte, men en stadigt stigende del danske kvinder bliver bekendt med termen, inden de kommer under kniven hos gynækologen.
Det betyder nemlig ‘formindskelse af kønslæber’ og er altså lægesprog for et sådant indgreb. Det skønnes, at der bliver lavet 350 af slagsen om året.
Men det tal kan nu risikere at stige en del.
Nye regler på området gør det nemlig lettere for kvinder at få lavet deres kønslæber mindre på statens regning. Indtil nu har det været op til en læge at vurdere, om det var grund til indgreb, men fremover vil det være den enkelte kvindes egne oplevelser af gener, som bliver afgørende. Det vil blot kræve en henvisning fra den praktiserende læge.
Kirurgi fortaget alene på baggrund af kosmetiske præferencer er ikke muligt via det offentlige i Danmark – simpelthen for at omgå muligheden for omskæring af drenge og piger.
Med de nye retningslinjer er der dog ifølge Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi utvivlsomt tale om en indtræden i et gråzoneområde, hvor lægeligt indiceret kirurgi og kosmetisk kirurgi muligvis kommer til at overlappe.
Gener ved stramt tøj
Det kan jo være svært for en læge at vurdere, om det rent faktisk er generende for nogen at cykle eller at have stramt tøj på. Begge eksempler fremhæves af læge Lise Schleiss og professor Martin Rudnicki i et debatindlæg i Politiken som typiske for kvinder, der gerne vil have fortaget labiumsresektion.
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi anbefaler desuden, at der sættes fokus på den samfundsmæssige kropsopfattelse og normalitetsbegrebet, sådan at der ikke opstår et misvisende billede af, hvordan kvinder ser ud for neden.
Flere kvinder har imidlertid følt sig stigmatiseret af sundhedvæsnet på grund af de tidligere retningslinjer – og ikke følt at deres problemer blev anerkendt. Lempelserne er skal ses i det lys og som et forsøg på i højere grad at imødekomme kvinder med gener.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
