fly

Kommentar: Vores børn vil undre sig over, at vi ikke pegede mere fingre ad hinandens unødvendige flyrejser

2018 blev året, hvor flyrejsers massive miljøaftryk og CO2-forurening kom på dagsordenen. Men modsat forbrugernes kødforbrug er der ikke noget, der tyder på, at flystatistikken er ved at vende. Så hvad gør vi, mens vi venter på udviklingen af bæredygtigt flybrændstof? Vi skal droppe konfliktskyheden.

Jeg hørte engang Niels Hausgaard udtale i et interview, at han godt kunne lide at sidde til bords med folk, der ikke var bange for at ødelægge den gode stemning. Så bliver der ligesom rusket lidt op i stemningen.

Jeg har det lige modsat. Jeg hader at ødelægge den gode stemning. Og hvis der er noget, der kan ødelægge den gode stemning, er det, når man italesætter det kæmpemæssige miljøaftryk, som fly har på vores klode – og vores ligegyldighed over for det.

Fakta er nemlig, at flyrejser er én af de mest klimaskadelige enkelthandlinger, du kan foretage som privatperson. Alligevel flyver vi som aldrig før.

Flyver man eksempelvis til Bangkok og hjem igen en enkelt gang, har man brugt 1-3 gange sin årlige CO2-kvote, afhængigt af hvordan man beregner det (Hvis Parisaftalens klimamål om ikke at overskride en global opvarmning på 1,5-2 grader skal nås, er der plads til en total CO2-udledning på to ton pr. år pr. verdensborger).

graf flytrafik

Fra rapport fra Atmosfair Airline Index om forskellige faktorers klimapåvirkning.

Du kan altså købe økologi, genbruge alt det, du vil og skære ned på kødet. Men tager du flyet oversøisk, så har du som minimum brugt din CO2-kvote for et helt år.

George Monbiot, miljøaktivist, forfatter og skribent hos the Guardian, skrev tilbage i september klummen ’Deadly Silence, hvor han skriver, at det er på høje tid, at vi bliver pinlige omkring klimasammenbruddet og begynder at italesætte det.

Let’s be embarrassing. Let’s break the silence, however uncomfortable it makes us and others feel,” siger han blandet andet.

Men hvem har lyst til at pege fingre og italesætte andre voksne menneskers frie, men dog svært miljøforurenende valg? De færreste, gætter jeg på.

Til en venindes fødselsdag for nyligt fortalte hun, at hun – igen – skulle til Bali til februar. Min veninde har rejst verden rundt flere gange, så det var ikke just første, anden eller femte gang, hun skulle oversøisk, og jeg kunne ikke finde ud af, hvordan jeg skulle reagere. Men jeg udbrød hverken “klimasvin!” eller reagerede med et “neej, hvor fedt for dig!”. Jeg reagerede vist slet ikke, hvilket i grunden må have set ret underlig ud.

Jeg er ikke engang selv nogen helgen, hvad angår flyrejser. Jeg har selv krydset Atlanterhavet og Stillehavet op til flere gange. Det stoppede dog rimelig brat, efter medierne i de forgangne år har beskrevet de kedelige fakta om flyrejser, der ligesom kød, overforbrug og plastik-plagen er nogle af de livsstilsaspekter, som er ved at ødelægge vores klode.

Det spøjse er, at selvom de fleste oplyste mennesker er klar over problematikken, er der denne her underlige, stiltiende accept af vores flyrejser. Man ville f.eks. aldrig acceptere, hvis vennerne smed store mængder affald ud af vinduet under bilturen flere gange om året. Med fly er det helt anderledes, selv om miljøforureningen vel kan anses som den samme. Så hvorfor?

Fordi der er status i at kunne flyve til lige den destination, man har lyst. SAS-reklamen antyder det fortræffeligt med deres slogan, ’We are travellers’ – underforstået: Du rejser, du har et internationalt udsyn, du er cool.

Jeg er med på, at det langt fra er alle, der fra den ene dag til den anden kan stoppe med at flyve. Der er arbejdsrejser, folk med familie og venner i udlandet og 20-årige, der gerne vil ud og indtage og opleve verden. Og jeg under dem det. Men ’at rejse’ og ’at flyve’ er som bekendt to vidt forskellige ting.

Hvis vi i første omgang skærer ned på de årlige eller halvårlige ferierejser, er vi nået et stort skridt. Hvor vi tager toget eller udelukkende tager på ferie på destinationer, hvor fly kan undgås. Eller hvis vi endelig rejser oversøisk, så gør vi det færre gange, men i længere tid af gangen.

En bekendt fortalte mig for nylig om en kollega, som fløj til Bangkok med sin søster på forlænget weekend. Måske vi til en start kunne droppe den slags hovedløse rejser, uden at det går ud over livskvaliteten?

Klimaaktivisten, 16-årige Greta Thunberg, skrev kort før nytår på Instagram, at hun efter sin nu berømte tale på klimatopmødet i Polen havde fået invitationer til at tale i blandt andre New York, Abu Dhabi og Jomfruøerne, men at hun har takket nej til samtlige invitationer. Fordi det kræver fly at komme dertil.

My generation won’t be able to fly other than for emergencies in a foreseeable future, if we are to be the least bit serious about the 1,5 degree warming limit. Why? Because adult generations in countries like mine have used up our resources,” skriver hun i opslaget.

Så måske det snart er tid til at ødelægge den gode stemning og stille spørgsmålstegn ved vores fly-overforbrug uden at blive opfattet som bedrevidende, moraliserende og belærende.

Foto øverst: Leio McLaren/Unsplash

Find mere om
Footer graphics