Jeg har købt klimaaflad, så nu kan jeg mæske mig i bøffer og udenlandsrejser
Radio & podcast
menu-close

Jeg har købt klimaaflad, så nu kan jeg mæske mig i bøffer og udenlandsrejser

29. januar 2019 |

Der er en vis syndefaldspoesi over den stigende klimabevidsthed. Jeg har for eksempel investeret sparepengene i et stykke skov.

Kreativ konceptudvikler, elektronisk musiker og vært på det musikalske samtaleprogram 'Et Livs Soundtrack'.

Foto: Creative Commons/Jumpstory

Vi har alle sammen gået i årevis, nøgne og lykkeligt ubevidste og brugt af jordens ressourcer. Uskyldsrene, uden en eneste tanke på konsekvenserne. Den eneste grænse for vores forbrug var vores egen pengepung.

Men syndefaldet måtte komme. Og pludselig står t-bones, tøjindkøb og Thailandsture med et helt andet prisskilt på sig. Det gamle husholdningsregnskab suppleres af et endnu strammere klimaregnskab. Og bare det at være i live begynder at føles moralsk forkert.

Det er som om, den ellers stendøde arvesynd pludselig har en revival. Hvad end vi gør, er vi med til at forvandle jordens paradis til et helvede. Lige meget hvad bidrager vi til elendighed for vores børn og børnebørn, for naturens gaver, de nuttede pandaer, flotte fisk og farverige koralrev. Vi er en virus på planeten.

Men hvad hvis der var en udvej? Hvis man bare kunne betale sig til en ren klimasamvittighed? Hvad hvis du kunne plante noget skov, der kunne suge mere CO2 til sig, end du selv forbruger?

Hvad hvis du kunne købe elsparepærer til 1.000 husstande og på den måde reducere den globale udledning mere, end du selv bidrager til festen? Hvad hvis du kunne investere i et hydro-elektrisk kraftværk, så du var med til at omdanne kul-kilowatt til grøn energi?

Ville det hele så ikke være … OK?

LÆS OGSÅ: Fortnite-skaber køber store skovområder: “Indtil videre skal jeg sikre genoprettelsen af økosystemet”

Det er i hvert fald tanken bag carbon offsetting. Der er tusindvis af projekter verden rundt, der støtter bæredygtig omstilling. Du kan støtte alt fra beplantning af skove til udbredelse af energieffektive komfurer eller grøn omstilling med hydro-, vind- eller solenergi verden rundt. Den klimamæssige betydning i forhold til CO2-besparelse er forholdsvis præcist udregnet, og på den måde kan du i princippet ”betale tilbage” for dit eget klimaforbrug.

Det bedste er, at det faktisk ikke koster særligt meget. For en tudse er de fleste mere end godt dækket ind.

Synes du, det lyder for godt til at være sandt? Så er du ikke alene. Skeptikerne ser det som en form for moderne aflad. Du kan ikke løbe fra dit eget ansvar. Det er bare endnu en måde for Vesten at udnytte den fattigere del af verden. Det er som at gå til ædegilde og så betale en anden for at tage kilometerne på løbebåndet. Den går ikke!

Hertil kan man så indvende – hvorfor egentlig ikke?

Altså, hvis vi nu forsøgsvis fralægger os det der lag af protestantisk slavemoral og udelukkende ser på tallene – er målet så i sidste ende ikke bare at få verden til at gå i nul med CO2? Indlandsisen er fuldstændig indifferent i forhold til, om du sidder og gnasker kikærter. Så længe drivhusgasserne holdes i skak er indlandsisen faktisk skide ligeglad, hvor du holder ferie. Det handler ikke om dig!

Så hvad er svaret? Giver carbon offsetting mening? Man kan måske spørge sig selv: Hvad ville der ske, hvis vi alle sammen fortsatte vores livsstil og så gav et par tusinde kroner til de her projekter årligt?

Umiddelbart er svaret: Der ville komme vanvittig meget fart på grønne projekter verden rundt. Den totale globale CO2-udledning ville falde. Den interesse, der ville blive udvist, ville øge kapitalens og politikernes interesse i klimaprojekter. Og i øvrigt ville vi alle sammen have lidt færre penge at bruge på klimabelastende crap. Der ville derfor udledes færre drivhusgasser – garanteret.

LÆS OGSÅ: ”Når det kommer til klimakampen, så opfører politikerne sig som børn. Derfor må de unge tage over”

Lytter vi til de mest pragmatiske klimaeksperter, er budskabet klart: Vi kan ikke vinde klimakampen bare ved at ændre vores forbrug. Der skal strukturelle ændringer til. Og der skal teknologiske investeringer til.

Vi kan så sidde på hænderne og vente på, at vores politikere tager sagen op. Eller vi kan begynde selv at tage de første skridt.

Det er i hvert fald den konklusion, jeg selv er kommet frem til. Dermed ikke sagt, at jeg ikke OGSÅ vil passe på mit eget forbrug. Fortsætte med at minimere mit kødforbrug og primært vælge kylling frem for rødt kød. Flyve så lidt og så kort som overhovedet muligt. Alt det der.

Men jeg har også købt mig til 50 kvadratmeter dansk skov og små 20 ton global CO2-reduktion. Noget mere end min egen families forbrug – fordi hvorfor ikke være på den sikre side? Jeg har købt aflad ja. Og så kan jeg vælge at mæske mig i bøffer og udenlandsrejser – eller jeg kan lade være.


Tjek de her sites, hvis du også er interesseret i klimaaflad:

www.carbonfootprint.com – her kan du støtte carbon offsetting-projekter. De har lagt alt arbejdet i at udvælge valide projekter, så du ikke behøver gøre andet end at sende penge.

verra.org – her kan du læse lidt om, hvordan carbon offsetting-projekter verificeres og får stempler som VCS (Verified Carbon Standard). Du kan også læse lidt om de over 1.000 projekter, der i øjeblikket er i gang. Det er spændende!

ddnf.dk – Den Danske Naturfond. CO2-udledning er ikke den eneste trussel, og hvis man gerne vil tænke lidt lokalt samtidig med det globale, så er støtte til DDNF en god idé. For 12 kroner kan du frikøbe én kvadratmeter dansk natur. Det er super fedt, synes jeg.

Jacob Bogh

Kreativ konceptudvikler, elektronisk musiker og vært på det musikalske samtaleprogram 'Et Livs Soundtrack'.