Sådan spiser du mere klimavenligt
Radio & podcast
menu-close

Sådan spiser du mere klimavenligt

4. september 2018 |

Denne CO2-pyramide viser madvarers klimabelastning fra jord til bord. Men ikke nødvendigvis sundest. Så skål i øl.

Journalist på Heartbeats.dk. Skriver om musik, kultur og tech. Kontakt: soren@heartbeats.dk

Foto: Dana DeVolk/Unsplash

Aldrig har så mange vegetarer og veganere beboet de nordiske breddegrader som på netop dette tidspunkt i verdenshistorien. De spiser grønt med god samvittighed, men mon de ved, hvor meget deres livsstil egentlig belaster klimaet?

Frygt ej. CO2-pyramiden er kommet for at hjælpe.

Alle kender FDB’s klassiske madpyramide med kostråd om at spise mindst af det i toppen og mest fra bunden. Samme princip gælder her, hvor madvarerne i bunden belaster klimaet mindst. Men husk, at det ikke nødvendigvis er sundest for kroppen!

Klima-pyramiden kom til verden via to DTU-ingeniørstuderende tilbage i 2008. Siden er den både genbesøgt, revideret og er vandret fra artikel til artikel hos skeptikere og tilhængere.

Udregningen af klimabelastningen foregår ved, at man sammenholder energi- og andre produktionsomkostninger ved fødevaren. Klimabelastningen kommer bl.a. via foder, strøm, vand, gødning, transport og er lagt sammen til en samlet måleenhed i CO2 pr. kilo fødevarer.

Det betyder, at fødevarernes klimabelastning er omregnet, så det i pyramiden svarer til en faldende CO2-belastning fra top mod bund. Den røde farve betyder ‘mest belastende’, gul ‘mindre’ og grøn selvsagt ‘mindst’.

Den trekantede klimaoversigt kan derfor bruges til at mindske sit klimaaftryk ved at erstatte en fødevare i toppen af pyramiden med en i bunden. Du kan f.eks. stege dine grøntsager i rapsolie fremfor smør, bruge spaghetti i stedet for ris og drikke øl fremfor vin. Eller i det hele taget bare spise mere is.

Uagtet din hensigt giver vi dig her DR Undervisnings reviderede version af CO2-pyramiden. Hvis du vil på opdagelse i præcise tal og figurer, bør du besøge Miljø- og Fødevarerministeriets oversigt her.

Kilde: DR Undervisning

 

Klimakostråd

Spis mere frugt og grønt – 6 om dagen

Et øget indtag af frugt og grønt vil øge klimaaftrykket, men kun i mindre grad hvis det som anbefalet er i form af grove grøntsager som rodfrugter og løg. For at begrænse klimaaftrykket fra frugt og grønt bør sæsonens danske frugter og grøntsager vælges, og frilandsprodukter, der ikke kræver opvarmning af drivhus, bør foretrækkes.

Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen

Et øget indtag af fisk vil øge klimaaftrykket fra kosten. Det er dog muligt at vælge fisk, der belaster klimaet mindre end andre. Sild og muslinger har et relativt lavt klimaaftryk, mens rejer og fladfisk ligger relativt højt. Klimaaftrykket for torsk og laks ligger derimellem.

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag

Et øget forbrug af kartofler, pasta og fuldkornsbrød vil være positivt ud fra et klimahensyn. Det øgede klimaaftryk fra et øget forbrug opvejes af reduktionen i klimaaftryk fra de øvrige fødevaregrupper. Ud fra klimahensyn bør fuldkornsprodukter og kartofler vælges.

Spar på sukkeret – især fra sodavand, slik og kager

En reduktion i indtaget af sodavand, slik og kager vil være positivt ud fra klimahensyn.

Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød

Kød og kødprodukter

En reduktion af kødindtaget vil reducere klimaaftrykket. Ud fra et klimahensyn er det bedre at vælge svinekød og fjerkræ end oksekød og lammekød.

Mælk og mælkeprodukter

Begrænsning af mælk til 1⁄4 – 1⁄2 liter mager mælk og begrænsning i indtaget af ost vil være positivt ud fra klimahensyn.

Fedtstoffer

En besparelse på fedtstofferne og anvendelse af planteolie i stedet for animalske fedtstoffer vil være positivt ud fra klimahensyn. Et bevidst valg af rapsolie og olivenolie vil være anbefalelsesværdigt.

Spis varieret og bevar normalvægten

Sundhedsmæssigt er det godt at spise varieret. Følg rådene under de øvrige kostråd. Hvis normalvægten bevares og overvægt undgås er det gavnligt for sundheden. Også i forhold til klimabelastningen er det positivt at undgå overspisning, da der så skal produceres mindre mængder fødevarer.

Sluk tørsten i vand

Et større forbrug af postevand frem for flaskevand og søde og alkoholiske drikke vil være en klimagevinst. Et øget fokus på postevand vil dermed gavne såvel sundheden som klimaet.

Kilde: Klimaorienterede kostråd, DTU, 2012

 

 

Søren Vestergaard Thiesen

Journalist på Heartbeats.dk. Skriver om musik, kultur og tech. Kontakt: soren@heartbeats.dk