Sponsoreret af Lancôme
Jeg er vild med glæde. Ikke som jeg er vild med hjemmelavet nutella eller is. Nej, sådan rigtig vild med glæde og den har stor betydning for mig. Måske endda også langt større end jeg egentlig vidste. For når man først dykker ned i glæden, findes den jo i alt, hvad vi foretager os – på en eller anden måde. Glæde fylder og spreder sig, heldigvis.
Da jeg var barn, elskede jeg at åbne gaver og pakker til jul og til min fødselsdag – ligesom alle andre børn. Det gør jeg også i dag, hvor jeg er blevet voksen og mor til to piger, men noget er forandret.
Dengang var jeg spændt i flere dage op til den store dag og kunne bruge timer på at flå papir og sløjfer af for at finde Barbiedukker, Playmobil og nye kjoler. Glæden var stor hver gang.
Jeg elsker stadig at blive overrasket med lækre sager af mine kære, men jeg elsker endnu mere selv at få lov til at forkæle. At give til dem.
Det kan både være ting, som jeg ved, de ønsker sig, eller som jeg ved, at de mangler. Og ikke mindst ting, som de måske ikke vidste, at de manglede, men som jeg ved lige præcis rammer plet hos dem og skaber glæde i deres liv.
Men det behøver ikke at være ting. Ikke længere. Det bedste, jeg kan give i dag, er oplevelser og øjeblikke. Samvær. For når alt kommer til alt, er det jo det, der tæller, og det vi husker.
Ofte er det de enkelte øjeblikke af ens liv, som er de mest dyrebare gaver. Øjeblikke, som man slet ikke ved, en skønne dag vil blive til dyrebare minder – ubetalelige minder.
Min 8-års fødselsdag for eksempel. Min far var hjemme, og det var helt usædvanligt, da han hele min barndom turnerede rundt i verden og stort set aldrig var hjemme. Men lige præcis på min 8-års fødselsdag var han hjemme. Jeg kan huske, at vi havde en masse venner på besøg, og min far stod ude i haven og filmede det hele og var så stolt over, at han var der. Det er for mig et rigtig fint minde at tænke tilbage på i dag og noget, der betyder meget mere end alverdens gaver.
Julestunderne er også noget, der for mig står som uvurderlige øjeblikke. Jeg har en kæmpestor familie på min mors side, og nogle af mine bedste minder fra min barndom stammer fra vores juleaftener, hvor vi var 20 fætre og kusiner samlet. Hyggen, nærværet og spændingen, når dørene blev åbnet ind til juletræet. Jeg får en varm, gylden følelse indeni, når jeg tænker tilbage på det. Og nej, det er bestemt ikke gaverne, jeg husker i dag. Det var stemningen sammen med min familie. Vores nærvær. Vores fællesskab. En glæde jeg i dag håber at give videre til mine børn, for at de skal have glædelige øjeblikke at huske tilbage på. Ikke kun i juletiden, men generelt i alt hvad vi laver.
Der har selvfølgelig også været materielle gaver, der har haft en helt speciel betydning for mig. Da jeg var seks år, gav min storesøster mig en dukke, inden hun rejste til Australien. Den dukke betød rigtig meget for mig. Det var så rart at have den at holde om, når hun ikke var der.
Min far har også foræret mig en ring, som betyder meget for mig. Den har jeg altid på, og den er blevet et vigtigt symbol på, at min far er tæt på mig. Han har altid været et symbol på kærlighed for mig. Og derfor betyder det meget for mig at bære noget fra ham, som jeg kan se på hver dag.
Jeg har altid elsket at give. Jeg vil gerne have, at andre har det godt. Det gør mig glad. Jeg kan ikke holde ud i mit hjerte, at folk har det dårligt. Sådan havde jeg det allerede som barn. Jeg husker stadig engang, hvor jeg skulle i byen og handle for mine sparepenge med min mor. Da vi kommer ud foran Hovedbanegården i København, ser jeg en hjemløs, der ligger og fryser på gaden. Det var hundekoldt. Jeg syntes, at det var forfærdeligt, at han skulle ligge der på gaden alene i kulden. Da vi gik hjem, gav jeg ham de penge, jeg havde tilbage. Den følelse er der nok især mange børn, der kan genkende.
I dag giver jeg til velgørenhed. For mig er det en måde at dele ud af mit personlige overskud, og ja så bliver jeg også glad i låget af det. F.eks. deltager jeg i Julehjælpen, hvor vi sørger for at andre får en god jul, ligesom jeg har tre afrikanske børn, som jeg hjælper med det, jeg kan. Jeg er så privilegeret at leve i et samfund og i en tid, hvor jeg ikke mangler noget, og jeg har evnerne til at skabe en god tilværelse. Derfor føler jeg også, at det er min pligt til at give noget videre.
Glæden ved at give skal vi holde fast i. Og det behøver ikke at være dyre gaver eller vilde oplevelser. Vi kan give vores børn en god start på dagen med en dejlig morgen, vi kan give os selv en lille pause fra hverdagen, hvor vi gør det, vi godt kan lide, og vi kan give dem, vi møder på vores vej, et kram eller et stort smil. Jeg lover, at det kommer tifold igen og betyder mere end alverdens rigdom.
Derfor går jeg i min nye podcast-serie på opdagelse i, hvad der gør andre mennesker glade og taler med dem om, hvordan de finder ind til deres egen glæde. Hvad er glæde for en størrelse, og hvad betyder det for dem at mærke glæde, og ikke mindst deres glæde ved at give. Jeg har glædet mig til at tale med mine gæster og til at dele glæden med jer.
