Forleden dag kom min 15-årige datter og jeg forbi en yngre kvinde, som var i færd med at tage en selfie foran Lagkagehuset. Hun sad alene på en stol udstyret med trutmund og latte og foregav det perfekte øjeblik. Da hun var færdig, forsvandt det muntre blik i øjet – og hun rejste sig hurtigt fra pladsen i solen for at skynde sig videre.
“Hun smider sikkert kaffen i skraldespanden”, kommenterede min datter tørt – og lige dér gik det op for mig, at de sociale medier forhåbentligt dør ud med min generation.
Nu har de glade, perfekte, smukke opslag styret vores liv længe nok, og det er som om, der er sprækker i fundamentet under selfie og filter-regimentet. Selv gode, gamle Femina har for nylig redefineret sig selv og taler om, at “det perfekte er blevet umoderne”. Magasinet Vi Unge bruger forsideplads på at forklare forskellen på Instagram og virkelighed. Og selv store kommercielle foretagender som Essity, der blandet andet producerer hygiejnebindet Libresse, stræber nu efter ærlighed og åbenhjertighed i deres kommunikation.
Som man kan se på kommentarfeltet til Zeuthens opslag, er det nok lidt sent for Libresse at foregive oprigtig interesse for det tabubelagte ved menstruation, som de selv har været med til at skabe. Men derudover er det påfaldende, at de store firmaer er begyndt at gå den vej.
Det gør de jo ikke, fordi de pludselig er blevet idealister – det gælder stadig om at tjene penge. De gør det, fordi deres kunder ikke længere vil betale for den iscenesatte og falske illusion om det perfekte liv. Der var jo engang, hvor der slet ikke var nogle sociale medier. Ja, det var slet ikke noget internet. Da jeg var 15 år, kunne man sende små sedler rundt i klassen, tage billeder med sit Rico-kamera, aflevere filmen til fotobutikken, hente den en uge senere og så klistre de noget uskarpe billeder ind i sin scrapbog. Og så ellers tale i fastnettelefonen, som man delte med resten af familien.
Da jeg kom på arkitektskolen som 21-årig, dukkede internettet op. Jeg husker tydeligt et indslag i ’TV Avisen’, som fortalte om den store “information highway” afbildet netop med en motorvej med biler på. Jeg forstod ingenting – for mig lød det som en stor samling digitale pjecer – og altså temmelig unødvendigt. “Det holder nok ikke længe,” tænkte jeg.
Siden kastede jeg mig over webdesign og blev virkelig begejstret for nettets uendelige muligheder. Min digitale begejstring ledte til en hel karriere indenfor motion graphics – og den store motorvej blev starten på min karriere. Men efter de sociale mediers ankomst – startende med Facebook for over 20 år siden – er den store, frie informationsmotorvej lukket ned og erstattet af små parallelle veje, hvor det ikke længere er dig selv, der kører bilen, men primært en herre ved navn Mark Zuckerberg.
Det opdagede vi ikke lige til at starte med – Facebook – og sidenhen Twitter, Instagram, Snapchat, TikTok og hvad de ellers hedder – virkede jo umiddelbart som en rigtig god idé. At forbindelse sig til andre. At opdatere sig selv og holde sig opdateret med hinanden. Det kan man da umuligt have noget imod. Det er jo netop relationer, som gør os lykkelige. Desværre har det vist sig, at sandheden er stik modsat.
De sociale medier øger følelsen af ensomhed og gør os utilfredse med vores eget liv. De kapitaliserer på dine følelser og på din tid – og de sociale medier har aldrig været gratis. Det blev meget tydeligt med den store Cambridge Analytica-afsløring, hvor firmaet høstede data om 50 millioner profiler via en uskyldig personlighedstest.
Kun TikTok har en relevans
Det kan ikke fortsætte – og det kommer det heller ikke til. Ting som kommer let, forsvinder let. Selvom Facebook stadig vokser massivt – der kom 229 millioner nye brugere til i 2020 – så er de daglige, aktive brugere begyndt at falde, der hvor det hele startede, nemlig i Nordamerika – hvilket godt kunne indikere starten på enden.
Mine børn har for længst forladt Facebook, som minder mere om Ekstra Bladets ikoniske “Iøvrigt Mener Jeg..”-brokke-læserbreve for hver dag, der går. Instagram er der ingen, som tror på, og Snapchat er for de små. Faktisk er det kun TikTok, som lige nu stadig har en relevans.
Det kan være, at det kommer til at gå langsomt – og at de sociale medier først er væk, når jeg er en virkelig gammel dame. Men det vil jeg glæde mig til. Så kan min datter og jeg sætte os i solen og nyde en kaffe. Og det skal ikke lægges op eller deles nogen steder. Det skal ikke fortælles til nogen.
Det skal bare være mig og hende til stede lige der.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
