’Vis mig din madugeplan, og jeg skal sige, hvor klimabevidst du er’, kunne meget vel være en ny frase, som i 2019 kan bruges på den moderne, bæredygtige forbruger.
Fakta er nemlig, at vores kost er ét de steder, hvor vi hver især kan gøre en mærkbar og let forskel i vores personlige klimaregnskab. Ændring af vores kost kræver ikke store udskrivninger som f.eks. investeringer i ny elbil eller gennemgribende klimaløsninger i boligen, og så er maden en grundlæggende stor del af vores hverdag, hvor de fleste af os er i samme båd: Vi har alle behov for mad hver dag, og netop derfor kan vi hver især gøre en stor forskel ved at tage stilling til det, vi spiser.
Landbrug og skovbrug står for cirka 25 procent af CO2-udledningerne i verden, og FN’s fødevareorganisation FAO estimerer, at klimabelastningen i 2050 kan blive fordoblet, når verdenens befolkning forventes at ramme 10 milliarder.
Hvis der skal være mad til alle i 2050, og hvis vi skal undgå, at samtlige af planetens skove er fældet for at gøre plads til landbrug, så skal der skrues kraftigt ned for de animalske ingredienser i køleskabet. Det konkluderer rapporten ’Klimavenlige madvaner’, som tænketanken Concito udgav i foråret.
”Folk undrer sig nogle gange over, at Concito lægger så stor vægt på fødevarer, men de er den næststørste belastning af klimaet – kun overgået af energiforbruget. Vi kan ikke løse klimakrisen uden at se på vores madvaner,” udtalte rapportens forfatter Michael Minter til Politiken i forbindelse med rapportens offentliggørelse, der anbefaler, at danskernes samlede kødforbrug skæres ned til en fjerdel af, hvad det er i dag.
I 2050 forventes det, at der skal fremstilles 56 procent mere mad, end der blev i 2010. Derfor er det essentielt, at vi ændrer vores vaner i køkkenet.
”Når forbrugerne efterspørger mindre kød og mejerivarer, så kan den jord, der bruges til foder i dag i stedet bruges til at dyrke menneskeføde. Og sparede arealer kan bruges til at plante skov, som kan optage CO2. Uanset hvilken måde beregningerne er skruet sammen, viser den internationale forskning klart, at der ikke er nogen vej uden om at skifte til markant mere plantebaseret kost,” udtalte Michael Minter.
Så nok om fakta – hvad skal vi så i gang med at spise? Du ved det nok godt: (Meget) mindre kød, mere grønt og flere lokale råvarer. Her er syv eksempler, der får dig godt i gang som klimahelt i køkkenet:
1. Flere kartofler på spisebordet
Mængden af kartofter er faldet 11 procent de seneste tre år, selvom det er en af de mest klimavenlige (og mættende) grøntsager, vi kan få fingrene i herhjemme.
2. Skær ned på kød
Vi kommer ikke udenom det. Kød er en stor klimasynder, og så er kød ikke – som mange tror – et must rent ernæringsmæssigt. Det er en myte, at vi skal have kød for at få dækket vores proteinindhold: Faktisk er der ligeså mange proteiner i f.eks. soyabønner som i kylling, og soyabønner er sammen med røde linser, brune linser og kikærter rige på proteiner. Kan du slet ikke undvære kød, så spis lyst kød i stedet for rødt. Okse- og lammekød er blandt de suverænt største Co2-udledere pr. kilo.
3. Mindsk madspild
Gem, frys ned, spis rester. FN anslår, at cirka en tredjedel af al mad ender i skraldespanden i stedet for i nogens mave. Enten på grund af dårlige opbevarings- eller afsætningsmuligheder, under transport, i supermarkederne og især i private husholdninger, hvor størstedelen af maden bliver smidt ud.
4. Lær næste generation om klimavenlig mad
Vores børn kommer til at få væsentligt andre madvaner end dem, vi selv er opdraget med. Præsentér dem for lækker, grøn, lokal mad og få en snak i køkkenet om madvaner, og hvorfor kød og mælk ikke behøver være en del af den daglige kost i 2019, hvor det vrimler med alternativer.
5. Køb nem, sund og klimavenlig hverdagsmad
Skal det gå stærkt i hverdagen, så overvej måltidskasser i vegetar/veganske udgaver, som der kommer flere og flere På den måde får du indblik i det grønne køkken, og du får præsenteret grønne retter, som du måske ikke kender i forvejen.
6. Drop flaskevandet
Det belaster klimaet cirka 900 gange mere end postevand. Vand fra hanen er sundere, friskere og meget billigere – og langt mere klimavenligt. I samme ombæring: Benyt altid det velfungerende danske pantsystem til flasker og dåser.
7. Sortér dit køkkenaffald
Køb beholdere til plast, pap, papir og madaffald, så det kan komme i cirkulation igen. Vi kan sagtens blive meget bedre til at sortere vores skrald. I 2017 smed hver dansker 781 kilo skrald ud – hvilket er knap 300 kilo mere end EU-gennemsnittet.
