I den forgangne uge skete der noget pudsigt på internettet. Et jobopslag begyndte at cirkulere som annonce på Facebook og LinkedIn, og det er der jo normalt ikke noget underligt ved.
Men denne gang var opslagets afsender bare den stormombruste Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Ja, den FE, der de sidste to år har været i medierne for Claus Hjorts sag om afsløringer af et klassificeret kabelsamarbejde, for FE-chef Lars Findsens hjemsendelse og fængsling og for sagen om Ahmed Samsam, der efter eget udsagn er blevet ladt i stikken af FE, efter han blev taget i at rende deres ærinder af spansk politi.
FE har for mange danskeres vedkommende nok været mere synlig – desværre for negative ting – i de sidste par år, end hvad godt er for en statslig spionenhed. Det har ærligt virket, som om det har sejlet lidt for dem ude på Kastellet.
Derfor er der noget komisk og ironisk, men også noget ganske selvmodarbejdende i, at et organ som FE opslår et tophemmeligt agentjob på sociale medier, så alle og enhver kan se det. Og så endda med en kampagne, der prøver at være tøhø-morsom.
Opslaget lød nemlig, at man søgte specialister i at opbygge og fastholde relationer. Det var illustreret med et par vielsesringe og teksten: “Du går sikkert allerede med ring uden GPS-tracker. Så kan du måske blive efterretningsagent.” Det fik en del brugere på de sociale medier til at finde grine-emojien frem og skrive sjove kommentarer til opslaget.
Er det sjovt? Hvis ja, hvorfor og hvordan er det så sjovt? Nok lever vi i et land, hvor vi er registreret i hoved og rumpet, men GPS-trackere i vores ringe … hvad betyder det? Og skal man overhovedet tage en hvervekampagne alvorligt, når den pakker selve statssikkerheden ind i kryptisk onkelhumor?
Måske er opslaget bare klogere end os: Kan du dechifrere joken, er jobbet dit. Prøv selv, Clouseau.
Af Louise Rimkjær
Øm dadcore
Den danske digter Duncan Wiese har netop udgivet en ny bog, hans anden, som hedder ‘Kirsebærplukkerne’, og den er skrevet som en bearbejdelse af at blive far. Det er ømme og drømmeagtige digte om redebygning, barselsliv, naboer, der larmer, og pengeproblemer, og bogen er et anderledes og prægnant vidnesbyrd om, hvordan det er at være mand og far i dag. Moderskabslitteraturen har virkelig fået fat de senere år, men mere poetisk dadcore i stil med Wiese bør i den grad også hilses hjerteligt velkommen.
/Thomas Balslev
Fyld øregangene med mode
Modemagasinet Elle har begået en podcast (produceret af Heartbeats), som man godt kan synes har manglet – nemlig en om mode. Med Mads Emil Grove Møller, også kendt på Instagram som @madsdamind, ved roret vender podcasten trends, tendenser og udviklingen i modehusene og samfundet med nye gæster i hvert afsnit, som kommer en gang om måneden. Første episode bearbejder Vivienne Westwood, Balenciaga og modeåret 2022’s tendenser, herunder Y2K og Barbiecore, sammen med den garvede Uffe Buchard.
/Louise Rimkjær
Det bedste fra Heartbeats
Udvalgt af Emil Norsker
Vi er alle skyldige. Det kan ikke undgås at smide om sig med en floskel eller kliche i ny og næ. Enten for at virke smart, klog eller bare af dårlig vane. Men ligesom mange af os smider nogle kilo i starten af dette nye år, er der også nogle udtryk, der har godt af at ryge på møddingen. Vi har fundet vores yndlingsaversioner her.
Sidste uge var en utrolig grå og våd – selv for en januar. Men for at holde humøret oppe har vi en brygget en liste sammen med alle de gode ting, du kan lave, se eller høre. Det hele skal nok gå.
En ting er at kæmpe med vægten, men mange må også samtidigt føle tyngden af folks fordomme og fordømmelse. I en ny podcastserie fortæller en række danskere om, hvordan de på hver deres måde har måttet kæmpe med en tung bagage. Her kan du høre Maries fortælling.
