Da australske Oliver Percovich første gang skatede ned ad gaderne i Afghanistans hovedstad, Kabul, tilbage i 2007, stoppede børnene op og stirrede på ham. Mange havde aldrig set et skateboard før og slet ikke foran deres egen hoveddør.
Percovich var lige landet i hovedstaden med sin partner og havde ikke meget andet end sine tre skateboards med, da han ville tjekke sit nye kvarter ud. Hurtigt var han omringet af børn, der håbede at kunne tigge en mønt eller to fra den tydeligt fremmede mand fra Vesten. Percovich havde ingen penge at give, men skateboardene måtte de gerne låne.
Børnene var skeptiske, men kastede sig hurtigt over udfordringen, og ikke længe efter begyndte han at arrangere meet-ups for byens fattigste børn, der ellers hang på gaderne fra morgen til aften eller forsøgte at tjene penge ved at sælge tyggegummi eller vaske biler.
De mødtes i parker og steder, som australieren vurderede var sikre. Sammen lærte de at lave ollies, kickflips og 180s på hullede veje og i udbombede bygninger. I dag er Skateistan en global non-profit organisation med knap 3000 børn og unge tilknyttet i flere af verdens fattigste lande.
Et eventyr, der formentlig er slut, efter at Afghanistan i weekenden faldt i hænderne på Taliban.
Frygter fremtiden
Heartbeats har forsøgt at få et interview med Skateistan stifter, Oliver Percovich, men organisationen frygter for medarbejderne og børnenes sikkerhed og tør derfor ikke udtale sig om, hvad fremtiden bringer.
“Vi deltager desværre ikke i interviews eller andet i medierne på nuværende tidspunkt, da det kan udgøre en potentiel fare for vores medarbejdere”, skriver Skateistan i en besked til Heartbeats.
Dette bliver i stedet historien om, hvordan Skateistan i mere end et årti har givet børn og unge fra alle dele af det afghanske samfund et tiltrængt safe space fra bomber og vold og har uddannet piger og unge kvinder, der tidligere har været holdt langt fra drenge og alt, der havde noget med sport at gøre.
I 2008 blev Skateistan grundlagt, og allerede året efter var 120 børn og unge fra Kabul en del af holdet. Unge studerende mødtes med forældreløse og sammen dyrkede de en sport, ingen af dem før havde kendt til, men som gradvidst gav dem selvtillid og venner for livet.
“Pigerne var fantastiske til at få nye venner på tværs af etniske og socioøkonomiske skel. En dag tog de hinanden i hænderne og begyndte at danse rundt i et springvand og sang sange. Jeg tænkte bare “wow”. Gennem skateboarding har børnene fundet sammen med andre, de normalt aldrig ville møde. De er lige glade med, hvilken baggrund de har”, har Oliver Percovich tidligere fortalt ESPN.
“Det var meget bevægende. Jeg så Afghanistans fremtid foran mig”.
Kort tid efter åbnede Skateistan Afghanistans første skatepark, som også indeholdt også et klasseværelse. I skolen var der ikke kun matematik og skateboarding på skoleskemaet, men også klimaforandringer og kønspolitik, og i 2020 var over 500 børn tilmeldt skateskolen.
“Børn og unge fra forskellige etniske grupper og alle slags sociale baggrunde ville møde op. Få af dem var rige, men langt de fleste var meget fattige. En ny identitet begyndte at tage form. De var ikke længere Tajik eller Hazara – de var bare skateboardere”, har Percovich fortalt til GQ Magazine.
“Pigerne begyndte også at dukke op. Jeg bemærkede, at de aldrig før havde dyrket nogen slags sport, men skating blev accepteret af deres forældre og tolereret af fremmede, fordi det ikke passede ned i nogen kategori”.
I dag har Skateistan åbnet skateskoler i Cambodia, Sydafrika, Jordan og yderligere to steder i Afghanistan. Knap 3000 børn og unge mellem fem og 17 år er tilknyttet skolerne, heraf kommer 91 procent fra landenes aller fattigste familier. Hvordan fremtiden ser ud for de tre skoler og flere hundrede elever i Afganistan er uvis.
LÆS OGSÅ:
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
