I en tid hvor politikere er ivrige efter at bygge mure og grave grøfter mellem mennesker (og vildsvin), har jeg observeret endnu en mur på vej. Vi har jo alle vores guilty pleasures og sære madvaner. En af mine er peanut butter. Det skal jeg helst have 1-2 teskefulde af hver dag. Direkte fra glasset.
Jeg har derfor gennem årene spist mig igennem de fleste varianter og kan gå udenom de fleste fejlskud på hylderne. Som de amerikanske udgaver tilsat palmefedt, druesukker, sukker eller e-numre. Eller de urtekræmmer-frelste der er helt indtørrede og kedelige. Eller det totalt uduelige tilsat ’kakaonibs’, som er sundhedsslang for kakao.
I stedet er jeg landet på en økologisk udgave med 99,3 peanuts, tilsat havsalt, et rent naturprodukt, der giver ren livsglæde.
Og selvfølgelig i ’crunchy’-version, altså den der knaser lidt og har bid, fordi den ikke er moset til babymad i ’creamy’ puréform. Bvadr. Brød skal have krumme, vin skal have duft, og peanut butter skal have crunch. Smag og behag naturligvis, men jeg har ret.
Men, men, men. Gennem flere måneder har jeg observeret, at udvalget af crunchy peanut butter er blevet mindre og sjældnere. Der er masser af creamy peanut butter overalt, billigt og lange hylder af den. Også i mit yndlingsmærke Paradiso (nej, jeg er desværre ikke sponsoreret). Og også fra mit second choice, Green Choice. Men ingen crunchy. Så jeg har gået og raset over, hvor dumme supermarkedernes indkøbere er. Hvorfor dog ikke give forbrugerne lov at vælge selv? Man sælger jo også både skummet-, mini-, let- og sødmælk. Men nu altså kun én type peanut butter.
Så jeg har hamstret ja og ledt, virkelig været på tur i det københavnske dagligvareudbud, besøgt eksotiske steder som LIDL og Aldi. Og så har jeg sparet på mit elskede peanut butter, men nu er tørvareskabet altså tomt. Og jeg skal ud på dark net for at finde mit drug igen.
LÆS MERE:
Men hvorfor? Jo, det viser sig, at her i vores ellers liberalt-indstillede kongerige, er der nogle politikere og ikke mindst SKAT, der har nedkaldt en forbandelse, kaldet ’afgift’, over mit elskede crunchy peanut butter. De har nemlig pålagt det en ’chokolade- og sukkervareafgift’. Der er godt nok hverken sukker eller chokolade i peanut butter, men det skal altså koste knaster. Fordi nødder.
Nødder er nemlig alt for sunde og velsmagende, det er meget bedre, hvis folket holder sig til smøger, slik, skærekage, chips og alkohol, som generelt er billigt. Så nødder skal være dyrt. Det har nogen bestemt tilbage i 1922, hvor man iagttog et øget forbrug af ’luksusvarer’ som marcipan, lakrids, chokolade og nødder. Og fordi en peanut butter i crunchy version er grovere hakket end en creamy, er den underlagt afgiften. Igen fordi nødder.
Her er det så, at jeg begynder at blive stædig. For peanut butter er peanutpasta. Og peanuts er jordnødder. Og selvom den slutter på ’nød’, så er jordnødden altså botanisk set en bælgfrugt, i ærteblomstfamilien. En jordnød er en blomst, en bælg på en plante. Som smager godt. SÅ HVORFOR SKAL DEN BESKATTES SOM CHOKOLADE OG SUKKERVARE??? Og hvorfor skal nødder? Egentlig? Og hvorfor skal to varer med omtrent samme indhold, creamy og crunchy, beskattes forskelligt, blot fordi der i den ene version er flere groft hakkede nødder?
Det er tosset ja. Så tosset at den idiotiske nøddeafgift blev halveret 1.1.18 og afskaffes helt til næste år. Så det går den rigtige vej, og måske kan folk, der elsker mandler og peanut butter, i 2020 få råd til julegaver også.
I mellemtiden, kære danske supermarkeder, så er der noget med udbud og efterspørgsmål, I lige må kigge på. Når vi forbrugere gladelig betaler 70 kroner for en god ost eller 130 kroner for en økologisk kylling, så vil vi nok også gerne betale gryn for vores ’slik’ i form af CRUNCHY peanut butter, ikk?
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
