Kender Du Typen?
Foto: Fra ´Kender Du Typen?´

Ditte Giese: Er det mig, der er en spoiler-taber, eller er det dig, der er et følsomt tv-curlingbarn?

Vi har brug for et regelsæt eller en code of conduct, når det kommer til spoilers af tv-serier. Ditte Giese gør her forsøget i anledning af ‘Kender Du Typen?’.

I går lagde jeg et billede på mine sociale medier, som var et screendump fra tv-programmet ’Kender Du Typen?’. Jeg havde nemlig den store ære at være en af valgmulighederne, da Anne Glad og Flemming Møldrup skulle gætte, hvem der boede i en lækker 150 kvm stor lejlighed på Amager med kunst overalt og loppefund i skabene.

Men det blev mine følgere ret sure over. De syntes nemlig, at jeg spoilede. Det fik mig til at tænke på, at vi lidt mangler en code of conduct i forhold til at spoile tv-programmer. Det er en debat, der jævnligt kører på især Facebook, og især i forhold til de store, profilerede tv-serier. Men nu altså også i forhold til et mormor-program som ’Kender Du Typen?’, der har kørt på DR1 siden 1994.   

Men vi ser alle sammen tv på forskellige tidspunkter og skærme nu. Det var mere simpelt, dengang alle sad og så ’Eleva2ren’ fredag aften, fordi der ikke var andre valgmuligheder, og så talte sammen om det over frokosten om mandagen. Men flow er dødt, plus at vi alle sammen second screener med mobilen og kommenterer på politiske debatter, ’Vild med dans’, ’Gift ved første blik’ og så videre, live, imens det kører.

Der er f.eks. ingen, der anklager Twitter for at spoile ’Bagedysten’, når der live-kommenteres under #tueogtonystvklub af tusindvis af mennesker, der elsker at se tv sammen. Kun med den ironiske distance, der ligger i at tweete om det, kan vi nemlig undskylde overfor os selv, at vi ser bage-tv en lørdag aften.

Men man må ikke debattere det seneste afsnit af f.eks. ’The Handmaids Tale’ eller ’GoT’ samme dag, som det bliver tilgængeligt. Så bliver folk virkelig sure. Og Politiken må ikke anmelde afsnittet med noget, der på en eller anden måde fortæller noget om handlingen i overskriften. Så opsiger folk deres ellers helt gratis digitalabonnement.

Personligt kan jeg ikke hidse mig op over det. Selv når jeg ser en serie, som jeg virkelig følger med i, kan jeg sagtens læse en netavis uden at læse anmeldelserne. Jeg kan også sagtens kigge på mit FB-feed uden at føle afsløringer. Jeg tænker, at det er mit ansvar selv at kontrollere, hvad jeg læser.

Men det er absolut ikke alle, der har det sådan. Jeg fornemmer, at især mennesker, der er yngre end jeg, tager det her meget alvorligt. De vil have en karensperiode, før nogen skriver noget offentligt om handlingen. Jeg har hørt så forskellige bud som ’14 dage’ og ’3 dage’ eller ’24 timer’. Og ellers skal man skrive ”SPOILER ALERT ’KENDER DU TYPEN?’”, så ingen får en dårlig oplevelse.

Lucia Odoom update
Her en update fra kulturjournalist Lucia Odoom angående spoilers fra forleden.

Det minder mig lidt om tidens store behov for ’trigger warnings’ om snart sagt alt. Begrebet trigger warning (TW) handler om ikke at retraumatisere f.eks. voldtægtsofre, og derfor skrive et “TW: Voldtægtskultur” i indledningen på ens opslag, hvis man f.eks. deler en artikel om voldtægt.

Det er naturligvis en god idé at passe på sårbare mennesker, SELVFØLGELIG, men jeg tænker, at det bliver lidt skørt, hvis vi alle sammen skal gå og advare hinanden om alt og det meste, før vi taler sammen på de sociale medier. Det bliver lidt curling-agtigt, hvis nogen hele tiden skal sørge for, at du som individ ikke kommer for skade at høre noget, som du ikke vil høre, endnu.

Hvis vi nu tager spoiler- og trigger-advarslerne over i et par SoMe-hverdagssituationer, så ser det sådan ud:

TW: Madopskrift med kød (til veganerne, hvis man deler en spaghetti bolo-opskrift på okse)

Spoiler alert: Delvis afsløring af slutningen af ’Titanic’ (hvis nu en gymnasieelev ser den for første gang og vil tale om, hvorfor fanden der ikke var plads til Jack på den dør)

TW: Ordet ’kvinde’ optræder i debat om overgangsalder (til de nonbinære der mener, at det er transfobisk at tale om en biologisk kvindekrop)

I kan godt se det, ikke? Det bliver en mærkelig samtale. Også fordi jeg jo ikke kan forventes at gå og holde øje med og vide, hvem af mine 5.000+ FB-venner, der har set det seneste afsnit af ’Fred til lands’. Og ikke mindst hvem af dem der ikke har, fordi de var til søndagsmiddag hos svigerforældrene i stedet. Eller var til fodbold eller havde bøvl med deres WIFI i går og derfor stadig ikke har fået set det.

Så hvad skal man gøre, når internettet findes? Hvad skal man gøre, når den hurtigste måde at tale med sine venner på er at gå på de sociale medier? Hvad skal vi gøre, når ‘tv’ ikke bare er fjernsyn mere?

Jeg vil forsøge at opliste nogle spilleregler her. De er til debat, og jeg hører gerne input fra andre tv-seere. Undtagen de sure.

Fællesregler angående spoiler af tv:

  1. Flow og streaming er ikke det samme.
  2. Når noget er sendt på flow-tv, er der frit lejde.
  3. Når et serieafsnit er sendt via streaming, som HBO og Netflix, så er der 24 timers karens på at omtale plot-twists og slutninger direkte. Derefter er der frit lejde.
  4. Hvis man har nogle meget tv-følsomme FB-venner, kan man passe på dem ved at skrive et: ”Denne tråd spoiler lidt gættedelen af ’Kender Du Typen?’” indledningsvist.
  5. Men man må også godt lade være. Fordi vi har ytringsfrihed. Og ellers ringer jeg til Flemming Rose og sladrer.
  6. Man har selv et ansvar for, hvad man læser på nettet. Så hvis du ikke vil vide, hvad der sker i ’Bagedysten’, må du skrålæse lidt og springe ting over. Eller læse en bog i stedet. ‘Ulysses’ f.eks. – der er du home safe. Ingen ved alligevel, hvad der sker i den.
  7. Der er også indholdsmæssig forskel. Om du spoiler ’Joker’ på premieredagen eller ’Gift ved første blik’ er ikke det samme. Ellers trænger man til at få en ny hobby.  
  8. Sportsbegivenheder kører i realtid. Man kan derfor ikke spoile en fodboldkamp. Der må man selv se med eller få fortalt, hvad der skete.

PS: Det var ikke mig, der boede der.

PPS: ”Jeg tror ikke, at Ditte Giese er en Lätta-pige”, er måske det bedste kompliment, jeg nogensinde har fået. Tak Anne Glad!


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Footer graphics