Årets Swimsuit Edition fra magasinet Sports Illustrated er på gaden, eller måske snarere på nettet, med hele fire forsider i inklusionens navn. Og det har sat gang i Twitter og omegn.
For 2022 byder på en forside med sangerinden Ciara og en forside med celeb’en Kim Kardashian, hvilket er ret klassisk, men så er der også en forside med den hvidhårede, 74-årige model Maye Muck og en forside med model og musiker Yumi Nu, som er det, man i modeverdenen kalder plus size, altså tyk.
Og det er især den sidste forside, der diskuteres på nettet, fordi Sports Illustrated plejede at bruge modeller, der faldt indenfor et mere gammeldags skønhedsideal, altså ung, tynd og blond, og var målrettet et mandligt publikums sultne øjne. Men nu sker der altså noget andet.
Den amerikanske bestsellerforfatter, youtube-personlighed og generelt alt right-mandehelt, Jordan Peterson, var da også hurtigt ude med en fuckable-afvisning af gudesmukke Yumi Nu på Twitter: ”Sorry. Not beautiful. And no amount of authoritarian tolerance is going to change that”.
En ting er, at en uddannet klinisk psykolog som Peterson mener at vide entydigt, hvad der er smukt og ikke-smukt, noget andet er at bræge det ud i verden. Han kunne jo have holdt sin smag i kvinder for sig selv. Men han er ikke den eneste, og en del debat handler om, at det at bruge en kvinde som Yumi Nu, som er lidt større, end fotomodeller er flest, på en eller anden måde skulle opfordre alverdens kvinder til at stoppe med at spise spidskål og gå på badevægten øjeblikkeligt og (gisp) blive tykke.
Det, kritikerne ikke forstår, er, at Yumi Nus størrelse sådan set ikke er særlig ualmindelig, faktisk er hun størrelsesmæssigt nok, som kvinder er flest i store dele af Vesten. Googler man hende, er det tydeligt, at det, folk allerhelst vil vide om hende, er hendes vægt og hendes tøjstørrelse, hvilket på mange måder er endnu mere sørgeligt: At vi bliver ved med at være så sygt optagede af kvinders vægt, trods forsøg på at rykke ved idealerne.
Det er tydeligt, at Sports Illustrated med deres 2022-forsider ønsker at skabe debat om skønhedsidealer og diversitet (måske lige et par årtier for sent, men okay), ligesom da de sidste år brugte en transkønnet model, Leyna Bloom, for første gang. Og faktisk brugte de helt tilbage i 2016 en anden plus size model, nemlig vidunderlige Ashley Graham, på forsiden. Det ændrer stadig ikke på, at deres produkt, at udgive et årligt særnummer med fokus på smukke kvinder i badetøj, er sært ude af trit med tiden.
Men nu har jeg hele mit pige- og kvindeliv gloet på et skønhedsideal for kvinder, der dikterede et sted mellem sygeligt anorektisk og en 10-årig dreng, så jeg synes faktisk, det er lidt befriende at kigge på en model som Yumi Nu, og i min begrebsverden burde vi meget mere diskutere rimeligheden i, at Kim Kardashian, en gennemredigeret og temmelig kunstig kvinde, i dag er idealet for så mange unge kvinder.
Men vi kunne også have tillid til, at piger og kvinder godt kan navigere i de her ting selv. Der foregår en massiv woke washing i medierne i disse år, hvor alle vil bryste sig af inklusion og diversitet, men lur mig om ikke Sports Illustrated har trykt et par hundredetusinde magasiner mere med Kardashian-forsiden end den med for eksempel Maye Muck. For penge lyver ikke, skønhedsidealet lever i bedste velgående, og det ændrer en enkelt woke-forside ikke det fjerneste på.
Og så lad mig da endelig gentage det gamle bon mot, at man har en bikinikrop, hvis man tager en bikini på. Og man er strandklar, hvis man tager på stranden. Uanset størrelse, alder, hudfarve, køn.
