Lavtaljede jeans, synlige g-strenge og minimale toppe er tilbage i modebilledet. For denne skribent er det ikke hyggeligt nostalgisk, men en påmindelse om, hvorfor vi skal blive ved med at omfavne forskellige typer kroppe.
Årets Swimsuit Edition skaber igen overskrifter, denne gang fordi de har en “tyk” model på forsiden. Hvornår mon vi vænner os til, at menneskers kroppe gerne må være forskellige?
Vi vægrer os mod at tale om kosmetisk kirurgi, fordi det er blevet dårlig stil at have en mening om andre menneskers udseende. Men vi er nødt til at tage snakken.
Da Ane Cortzen blev tv-vært for 10 år siden, undrede hun sig over de mange spørgsmål om hendes seksualitet, hår og kvindelighed. Men Miss Germany 2021 og Lena Dunham kæmper i dag med samme snævre kvindeideal.
Med mærkatet ‘no retouch’ ønsker SF et modspil til det photoshoppede skønhedsideal, som især børn og unge møder overalt på de sociale medier og i reklamer.
For Signe Lindkvist handler skønhed om at spille på de tangenter, man har. Nogle spiller i mol. Andre spiller i dur tilsat en eksplosiv cocktail af lyserøde fjer og glimmer.
Du betragter dig selv gennem de sociale mediers filtre og er måske endda blevet forelsket i, hvad du ser: En forskønnet udgave af dig selv. Ekspert i forbrugeradfærd, Manou Messmann, afdækker ‘The Instagram face’.
Hvorfor er vi så optaget af udseende? Hvem bestemmer, hvilke skønhedsidealer, der er gældende? Og hvordan kan vi forholde os kritisk til det system, vi lever i?
Kvinder, især tykke kvinder, er svære at sy tøj til, fordi vi har så forskellige kroppe. Derfor gider modebranchen ikke lave tøj til store kvinder, fortæller modeekspert Chris Pedersen.
I sidste uge viste DR2 første afsnit i programserien ‘Danmarks lækreste spasser’. Jeg er selv handicappet, og jeg tror ikke, at programmet kommer til at skabe diversitet i skønhedsidealer, fordi ved brug af skældsords som ‘spasser’ og ved at fortælle historien om ’andenrangsmennesker’, ender vi som dyr i et cirkus.
