Foto: Rita Kuhlmann

Det skal Dallas Coffee-ejer Simone Haffenrichter spise i december: Hvem kan leve uden julemad?

Simone Haffenrichter elsker maden i december med brun sovs, and og julekager, men hun nægter at begrænse sig til et tema i hendes og kærestens kaffebar, Dallas Coffee. Her møder alle verdenshjørner hinanden i et smukt rod.

Kæresteparret, Simone Haffenrichter og Besart Bara havde brug for friere luftstrøg efter gymnasiet. Derfor fløj de over det Indiske Ocean og endte med at bo halvandet år i Australien. Da de kom hjem, arbejdede Simone Haffenrichter som makeupartist i tre år, men det australske kontinent havde spiret en kaffedrøm i parrets hoveder, og en dag besluttede de sig for at satse på eventyret.

Nu bruger parret alt deres tid i det lille lokale på Østerbro, hvor de driver Dallas Coffee, som er særligt kendte for deres reuben sandwich, der har fået fem stjerner i Politiken. Den New York-inspireret sandwich består af surdejsbrød, oksebryst, emmentalerost, surkål og hjemmerørt stærk dressing. Der er få siddepladser, og køkkenet er mindre end et gammelt kammerværelse, men det er netop det, som parret godt kan lide: det hyggelige og intime.

Hvorfor endnu en kaffebar?

”Min kæreste og jeg har boet i Australien, og der er bare en helt anden vibe omkring kaffekulturen. Det var meget mere personligt. Du kendte den, der lavede din kaffe. Og de kendte dig. Den tilgang syntes jeg, at vi manglede herhjemme. Jeg ville vildt gerne starte et sted, hvor folk kunne komme forbi til en kop kaffe og en snak. Man får, hvad man giver. Jeg spørger tit folk, hvordan de har det, og jeg deler også selv ud. På den måde får man stille og roligt dannet relationer til kunderne. Men det er ikke nødvendigvis sådan en romantisk Hollywood-drøm at åbne en kaffebar med sin kæreste. Besart og jeg har været sammen i ti år, så vi kender hinanden rigtig godt, men vi har virkelig måtte sætte nogle grænser i forholdet mellem arbejdsrelationen og kærestedelen. Vi snakker ikke om arbejde derhjemme.”

Hvordan starter din dag?

”Jeg skal hives ud af sengen. Altså, jeg bliver vitterligt hevet ud af sengen af Besart. Han tænder lyset, og så får jeg lige ti minutter til at komme mig over, at det er morgen. Jeg skal være ved Dallas Coffee klokken syv for at bage og gøre klar. Jeg starter altid med at lave en americano, når jeg møder ind. Men jeg ender altid med at drikke den kold. Jeg ved ikke, hvordan en kop varm kaffe smager. Det bliver altid en kold americano. Jeg har gang i så mange ting om morgenen, så jeg når aldrig at sætte mig ned og drikke kaffen, mens den er varm.”

Hvad er dit udgangspunkt for at lave mad?

”Besart er kaffenørden, og jeg laver maden. Men vi har ingen uddannelser i noget af det. Jeg er oprindeligt uddannet makeupartist, så det er bare kærligheden til mad, der driver mig. Jeg har altid haft en kærlighed for at snakke med mennesker. Det gjorde jeg som makeupartist, og det gør jeg også nu. Jeg er meget inspireret af japansk kultur, men jeg kan også godt lide cowboy-viben. Jeg er virkelig en stor rodekasse. Dallas stod på min liste over børnenavne. Det navn kan jeg godt lide, og så blev det navnet på vores første baby. Kaffebaren. Jeg trækker på inspiration fra alle verdenshjørner, der findes. Jeg kan ikke bare begrænse mig til et gennemgående tema. Det er et stort smukt rod. Men det giver også gode historier. Lige nu har vi en reuben sandwich, der er fra New York, og en kimchi peanutbutter sandwich, der er japansk. Jeg er ligeglad, hvis det smager godt, så kører vi.”

Har du nogen dogmer?

”Jeg lytter meget på folket, der kommer i kaffebaren. I starten tænkte jeg, at jeg skulle opfinde noget nyt hele tiden og have meget sæsonbaseret mad. Men jeg har fundet ud af, at mange mennesker kommer hos os for at få det, de kender. Jeg kan aldrig tage vores reuben sandwich af menukortet. Det er sådan en balance, hvor jeg nogle gange sætter mig selv lidt til side. Eksempelvis når jeg står hver dag og laver kål til vores reuben. Det er måske ikke det sjoveste i verden, men det gør folk glade. Men jeg har også fået mere mad-selvtillid. I starten turde jeg ikke på samme måde at trumfe noget igennem på menukortet, det gør jeg nu. Nu står jeg lidt mere fast på mine egne ideer og tror på mig selv og mine smagsløg.”

SIMONE HAFFENRICHTER

30 år, bor på Frederiksberg med kæreste og medejer, Besart Bara.

Dallas Coffee ligger på Slagelsesgade 2, 2100 København Ø. Kaffebaren åbnede sidste sommer.

Hvordan har du det med december som madmåned?

”Jeg er fan af alle årstider. December kan noget helt særligt. Det er nu, vi kan få alle kålsorterne. Du kan virkelig give den gas med kål. Og så er der også alle citrusfrugterne, som hjælper med at balancere det hele. December har virkelig meget at tilbyde. Og så selvfølgelig alt den gode julemad. Altså, hvem kan leve uden julemad? Jeg skal bage en hel masse. December er så særlig i forhold til bagning. Brunkager, pebernødder og vaniljekranse. Det er non stop på lækre kager. Jeg kommer til at bage kager, så folk kan komme forbi Dallas Coffee og købe en pose med hjem. Jeg er totalt for december.”

Hvad skal man spise i december?

”Brun sovs og kartofler. Det er jo lige meget, om man er vegetar eller veganer. Brun sovs og kartofler er en essens for den her tid. Det er fantastisk. Julefrokost og snaps. Det er indbegrebet af hygge. Lige så meget som jeg elsker sommer og friske salater, lige så meget elsker jeg alt den mad, vi får i december. Jeg skal spise så meget and, flæskesteg, en god rødkålssalat og noget godt smørrebrød. En god æggesalat med et glas snaps. Det er bare hygge.”

Hvilket måltid vender du altid tilbage til?

”Jeg laver tit pizza på tortillapandekager. Det er nemt, hurtigt og det smager jo godt. Jeg køber sådan nogle pressede, mexicanske majspandekager i Føtex. Først smider jeg dem lige hurtigt på panden, så de er sprøde. Så kommer jeg fyld på. Mozzarella, spicy salami, rødløg og peberfrugt. Ind i ovnen på gril og ud igen efter fem minutter. Det er jo ikke det samme som en eller anden stenovnspizza, men det kan altså noget. Det er kæmpe ja-hat. Når man har stået med surkål i hænderne hele dagen og lugter af brød, så er det bare lækkert med noget nemt.”

Hvad drømmer I om?

”Vores køkken hos Dallas er mindre end de mindste køkkener i små københavnerlejligheder. Det ville være fedt med et større køkken, hvor man kunne sætte flere ideer i gang. Jeg har en masse ideer, jeg gerne vil have ud, men pladsen kan godt begrænse de ideer. Det kan godt være udfordrende at lave mad i et så småt køkken. Man skal holde tungen lige i munden. Vi kan nærmest heller ikke opbevare noget her i køkkenet. Derfor sammensætter jeg en menu med ting, der holder sig længe. I starten lavede vi en frisk makrelsalat, men det er vi gået væk fra nu. I stedet laver vi nu sandwich med fermenteret surkål og syltede ting, der kan holde i længere tid. Det er samtidig en meget klimavenlig tankegang. Det har også været en drøm at få flere hænder. I starten måtte vores forældre og søskende hjælpe os i weekenderne, men nu har vi lige fået vores første medarbejder”

Har du en guilty pleasure?

”Hvis jeg skal være helt snasket på vej hjem for byen, tager jeg hen på Istedgade og får en flæskestegssandwich med bearnaise hos Isted Grill. Den er et så fråderent natmåltid. Den er virkelig i orden, den mad Mr. Lee laver. Nogle gange har der været lukket, når jeg har været forbi, og så har jeg spurgt nabocafeen, om de ved, hvornår de åbner, og der er beskeden, at de åbner, når de åbner. Det kan jeg ret godt lide. Jeg viber virkelig med det helt grundlæggende intime. Det må gerne være nærværende og afslappende.”

Hvilke steder vil du anbefale at spise på?

”Jeg elsker asiatisk mad. Det er mit go-to, når jeg skal forkæle mig selv. Det er et sindssygt univers. Det er virkelig et køkken med friske råvarer. De har helt simple ting, der smager fantastisk. De kan tilbyde noget andet end det nordiske køkken. Jeg er altid på jagt efter gode japanske restauranter. Min helt klare favorit er Jah Izakaya på Vesterbro. Chefs kiss til det sted. Det er for fedt. Men det er virkelig også en stemning. Man kan mærke, at de er nærværende. Jeg elsker de små retter, så man kan smage på alt muligt forskelligt. Jeg synes godt, at det kan være uoverskueligt med et stort måltid. Jeg kan bedre lide at nippe og dele. Deres dumplings er virkelig lækre. Menuen skifter hele tiden, så man bliver altid overrasket. Jeg tror ikke, at jeg ville nyde maden lige så meget, hvis jeg sad på sådan en kold Michelin restaurant, selvom maden var god.”

Footer graphics