frustreret
Foto: Shutterstock

Ord der skal dø: Her er 20 irriterende udtryk, som giver os spat

Verden står over for store udfordringer for tiden, men der er stadig mange sproglige udtryk i småtingsafdelingen, der forpester hverdagen. Redaktionen letter trykket med en liste over de p.t. mest trælse af slagsen.

1. “At kigge ind i…”

Mette Frederiksens taleskriver er ansvarlig for det her irriterende udtryk, som siden Coronaens udbrud har bredt sig med uforsvarlig hastighed til alle lag af politikere, talspersoner og mellemledere, der har brug for at stive deres autoritet af med opsnappet statsmandslingo. Men hør her: Vi er trætte af at kigge ind i ting, som vi ikke kan lide.

2. Webinar

Ord, der dækker over et røvkedeligt seminar, som også ville have været tørt ude i den virkelige verden, men nu foregår på webcam. Vi har at gøre med et surrogat-produkt, hvis underlødighed mange simpelhen har glemt, fordi man fejlagtigt tror, at selve ordet ‘webinar’ gør foretagendet nyt og spændende. Det er svært at komme i tanke om noget nemmere end at takke nej til at deltage i et webinar.

3. Kommentere på

Som det så ofte sker, tror danskerne, at de taler engelsk, når de i virkeligheden taler dansk. Herhjemme kommenterer man ikke noget, man kommenterer bare. er en paria, som skal udslettes.

4. Coronatimes

En frygtelig anglicisme. Optræder for det meste i sammenhængen: “i disse coronatimes.”

5. Formanden

Det er en udbredt tendens blandt småbørnsfamilier, at man betegner sit barn “formanden” eller “ministeren” – eller noget andet i den dur – og at man lige skal høre ham/hende ad, når man i virkeligheden bare selv er lidt vægelsindet med hensyn til at sige, om man kan komme eller ej til et aktuelt arrangement. Du er voksen, du træffer selv dine beslutninger.

6. Mit guld

Antitesen til ovenstående. Hver gang forældre kalder deres barn for “mit guld” på de sociale medier, danser de sejrsdans ovre i klichéernes rige. Alle vi andre får bare en fornemmelse af guttural væmmelse.

7. At være “aligned”

Ingen har lyst til at være på bølgelængde med en, der bruger det udtryk. Det skal stoppes, inden det kommer for godt i gang. Som grundregel skal man ikke bruge udtryk, som er hentet fra new public management, medmindre man holder et oplæg om det. Men selv der bør man faktisk undgå det, hvis man kan.

8. Citationstegn

Især ældre brugere på de sociale medier anvender citationstegnet i en hidtil uset grad, som det er svært at se meningen med. Sproget er fyldt med metaforer, og det ville være upraktisk og “stenet”, hvis det skulle anføres hver gang, man benyttede sig af en. Folk, der sætter gåseøjne i deres daglige tale, er endnu værre og skal landsforvises til røde kommuner i Nordjylland omgående.

9. Tommelop på sms

Den dovneste form for kommunikation, der findes. Så hellere bare lade være med at svare.

10. Kompot

Meget udbredt i restaurationsbranchen, hvor man er mestre i at kalde mad noget, normale mennesker ikke forstår. Vi ved ganske vist godt, hvad kompot er, men dybest set er det jo bare syltetøj, som man sjusker lidt med. Simpelthen en uskik.

11. “Manden min”

En lille frase, som mange kvinder tilsyneladende ikke kan holde i sig, når de er ude i byen for at spise middag med deres mand. Så skriver de noget på Instagram eller Facebook a la: “På spontan romantisk date med manden min <3”. Det er ikke charmerende eller finurligt sprogbrug, det er i bedste fald bare norsk.

12. “Så fint”

Den kreative klasses “super”. Positivt, men ekstremt neutralt udtryk. Bruges derfor typisk, når man ikke rigtig har noget godt eller begavet at sige.

Ven 1: “Hvad siger du til den nye indretning i vores stue?” – Ven 2: “Ej, men den er så fin” – Ven 1: “Ja, er her ikke blevet fint?” – Ven 2: “Jo, det er så fint.”

13. Fremadrettet

Politikersprog, som på værste vis har sneget sig ind her og der og alle vegne. Navnligt hos mellemledere, der fejlagtigt tror, at ‘fremover’ ikke længere findes i ordbogen. Frygteligt ord.

14. Læx

Optræder ofte i sammenhængen: “Ej, hvor læx!”, når en uventet service – som f.eks. et lift, en tallerken med nachos eller en rabat – falder ned i unge menneskers turban. Retorisk svarer det til, når ens forhjul på cyklen ryger ned i et hul i asfalten – det skaber dårligt flow og gør decideret ondt i ørene.

15. Realitystjerne

Så godt som en uopnåelig titel, idet man ikke engang kan kalde sig en stjerne, selvom man har vundet en pris til Reality Awards. Med så stort et ord som stjerne arbejder vi på Oscar-niveau. Og smid endelig pornostjerne i samme pulje, det er også begrænset med glamour i det fag.

16. Knuselsker

Det er selvfølgelig fair nok at være glad for noget, men det her udtryk er kommet alt for vidt blandt mange jubelidioter, der knuselsker folk til højre og venstre. Det er jo overdrevet. SÅ vild er du heller ikke med Phillip Faber!

17. Ciao

Du lever ikke inde i den Woody Allen-film, du lige har set, så det kan bedre betale sig at droppe dagdrømmeriet og benytte et godt gammeldags ord som ‘farvel’, når du går hjem fra arbejde. Hvis det endelig skal være sydeuropæisk, kan ‘adjø’ gå an.

18. Blogosfæren

Alle ord, der afledes af ordet ‘blog’, er per definition kluntede. ‘Vlog’ var et lavpunkt, men ‘blogosfæren’ er lige så tåbeligt. Det hedder internettet.

19. “Jeg er oprigtigt nysgerrig”

Nej, du er ej. Du er bare virkelig påtrængende i et kommentarspor, som for længst er dødt.

20. Smovs

Et udtryk, der på mange måder er synonymt med “nu skal vi have noget i skrutten”, som heldigvis blev udfaset med brun sovs og kartofler. Der er altså bare ikke særlig meget charmerende ved at have kokkereret i timevis og blive mødt med ordet ‘smovs’, som allernødigst bør bruges ironisk om en dårlig kebab.


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Find mere om
Footer graphics