Foto: Rita Kuhlmann

Dansk sædbank tilbyder ny – og kontroversiel – teknologi: Digitalt fotomatch finder den perfekte donor

European Sperm Bank har som nogle af de første indført teknologien Facematch til udvælgelse af donorsæd. Vi besøgte stedet – og talte med filosof Jacob Birkler om de etiske overvejelser, der knytter sig teknologien.

Find et vellignende billede af dig selv. Upload. Vent. Og modtag resultatet af de donorprofiler, der efter scanningen af dine ansigtstræk ligner dig mest. Så simpel er processen bag en ny teknologi, som den danske sædbank, European Sperm Bank, har taget i brug.

Vi besøgte sædbanken for at høre nærmere om den nye teknologi og om sædbankens overvejelser om at tage den i brug.

Donorsæden fryses ned og opbevares i beholdere med flydende nitrogen. Foto: Rita Kuhlmann

Sædbank på verdenskortet

Når man tænker på en sædbank, tegnes der automatisk et lidt klinisk og koldt indre billede. Det er noget med hvide lokaler, simple møbler og nogle pornoblade, hvor siderne sikkert klistrer til hinanden.

Virkeligheden er anderledes. Hos European Sperm Bank, der ligger på Struenseegade på Nørrebro, emmer der af varme og eksklusivitet, og duften af sæbebehandlede trægulve fylder rummet, så snart man træder ind ad døren.

I juli lancerede de servicen ‘Amazon Rekognition’, der som navnet antyder, er udviklet af Amazon, og er tænkt som en hjælp til udvælgelsen af donorsæd. Udover en enkelt klinik i USA, så er European Sperm Bank lige nu den eneste sædbank i verden, der benytter teknologien. 

Ifølge direktør Annemette Arndal-Lauritzen kan det være en ret overvældende proces for de fleste mennesker at skulle udvælge en sæddonor. Derfor har sædbanken introduceret teknologien, der hjælper ufrivilligt barnløse kvinder og par med at indsnævre søgningen en anelse, ved at præsentere donorer, som ligner dem selv eller en anden person efter eget ønske. Sammenligningen sker nemlig på baggrund af billeder af sædbankens donorer som voksne.

Direktør Annemette Arndal-Lauritzent slår dog fast, at selv med den nye teknologi er det nu engang naturens gang, der bestemmer, hvordan ens kommende børn kommer til at se ud.

“Vi kan jo aldrig vide, hvordan vores børn kommer til at se ud. Det kan man heller ikke, når man vælger en sæddonor. Men forældrenes genetik spiller nu alligevel en afgørende rolle. Vores digitale fotomatch giver de kvinder og par, vi hjælper, muligheden for at finde en donor, som de kan se lighedstegn ved. Måske hos dem selv eller deres partner,” siger hun.

Teknologien er blevet taget imod med kyshånd. Siden den blev indført, er efterspørgslen på manuelle fotomatch, ifølge European Spermbank, faldet markant. De udføres nu kun, hvis der er et ønske om hjælp til at finde en donor med et helt bestemt karaktertræk.

Kontrol over tilværelsen

At have kontrol over tilværelsen er et ønske, de fleste moderne mennesker kender, og det er næppe noget overdrevet postulat, at Facematch-teknologien er symptomatisk for vores samtid. Jo flere muligheder, jo større bliver ønsket om kontrol også ofte: Tænk bare på uddannelse, karriereveje, bopæl, udseende. Og nu altså kunstig reproduktion.

Derfor kalder den ny teknologi også på etiske overvejelser, og ifølge Jacob Birkler, der er filosof med speciale i etik og tidligere formand for Det Etiske Råd, så er faldgruben ved netop denne teknologi, at de forventninger, der er hos donortager kan være svære at indfri. 

“Når donortager med teknologien i højere grad har mulighed for at forme barnet i sit eget udtryk, kan det blive svært, hvis ikke barnet lever op til dette udtryk,” siger han.

Men det er ikke kun muligheden for at gøre donorsøgningen nemmere, der ligger til grund for sædbankens implementering af teknologien – det handler også om at øge følelsen af medbestemmelse.

Med Facematch bevæger den kliniske udvælgelsesproces sig samtidig længere henimod en mere datingagtig udvælgelse ligesom det, der foregår i åbne sociale rum, når man udser sig en partner på et vådt dansegulv.

Alligevel forholder Jacob Birkler sig skeptisk til teknologien, fordi den kan være med til at skabe en falsk tryghed.

“Man kan ikke designe børn. Problemet er illusionen om, at man tror, man kan,” siger han.

Forventninger der kan være svære at indfri

I Det Etiske Råd er spørgsmål vedrørende reproduktion og fertilitet en evergreen, eftersom der hele tiden udvikles nye teknologier, der rejser etiske spørgsmål. Og det får ofte en negativ klang.

Men ifølge Jacob Birkler handler det etiske om, at man vægter forskellige hensyn inden, at man siger ja eller nej til at invitere de nye biotekniske muligheder inden for. 

Man behøver ikke at uploade et billede af sig selv i Facematch. Man kan også vælge sin partner eller en helt tredje person. Foto: Rita Kuhlmann

Han vurderer, at teknologien kan bidrage til en oplevelse af kontrol over processen for det individ, der udvælger sæddonoren. Men han ser ikke nogle reelle fordele for barnet. Lige modsat kan der allerede før fødslen opstå nogle forventninger til barnet, som barnet ikke kan indfri. Og det kan skabe en ubalance imellem hensynet til forældre og barn, mener han.

Desuden undrer efterspørgslen på matching Jacob Birkler.

“Det kan undre, at man ønsker noget, der ligner én selv. Hvis man ønsker sit eget selvbillede, så bliver det meget let et ego-projekt. I almindelighed gælder det modsatte, at sød musik opstår når modsætninger mødes.”

Footer graphics