Ny podcast ‘Join the Pudding Club’ om ufrivillig barnløshed: “Vi bryder tavsheden sammen”

Lyt (58:22)
Foto: Rita Kuhlmann

Ny podcast ‘Join the Pudding Club’ om ufrivillig barnløshed: “Vi bryder tavsheden sammen”

Lyt (58:22)

I første episode af ’Join the Pudding Club’ introduceres du for ’puddingklubben’, som består af Camilla, Tina og Emma, der har et brændende ønske om at blive gravide og få et barn, men som er havnet i årelange fertilitetsbehandlingsforløb.

Familie & hverdag En del af serien:

Join the Pudding Club

I podcasten ‘Join the Pudding Club’ følger vært Tine Stampe tre unge kvinder, som står midt i deres livs største krise med gentagne mislykkede forsøg på at blive forældre. 'Pudding Club' er et australsk slang for at være gravid, lidt ligesom vi på dansk siger 'at have brød i ovnen'. Undervejs taler Tine med eksperter, som hver giver deres bud på, hvad du selv kan gøre for at hjælpe fertiliteten på vej, og hvem der egentlig har ansvaret for Danmarks evner til at blive gravide.

Med knap 40.000 fertilitetsbehandlinger alene sidste år holder Danmark en kedelig verdensrekord i fertilitetsbehandlinger. Mange par og singler oplever, hvor smerteligt og ensomt det kan være, når den store drøm ikke kommer så let – men hvordan kan det være, at så mange danskere har svært ved at blive gravide? Hvordan påvirker det os? Og hvilken rolle har staten, når det kommer til borgernes fertilitet?

Må man godt sige nej til en barnedåb, fordi man ikke kan holde ud at se venindernes babyer, når man selv er i fertilitetsbehandling? Og hvornår skal man gå fra det offentlige sundhedssystem til det private, når man får nok af travle sygeplejersker og fejl i journaler?

Det er nogle af de dilemmaer, som vendes, når kvinderne i ‘puddingklubben’, bestående af Emma Louise Friis, Tina Juul Nielsen og Camilla Mollerup Top, mødes sammen med vært Tine Stampe og fortæller åbent og ærligt om deres forløb med fertilitetsbehandling. Om sorg, ensomhed, humørsvingninger, om at være ‘baby-bitter’ på veninderne, og om vigtigheden af at have andre kvinder at spejle sig i, når graviditetstesten gang på gang er negativ. Navnet ‘Pudding Club’ stammer fra det australske slang for at være gravid – ligesom vi på dansk siger ‘at have brød i ovnen’.

‘Puddingklubben’ består af Tina Juul Nielsen (venstre), Camilla Mollerup Top (midten) og Emma Louise Friis (højre). Foto: privatfoto.

I ‘Join the Pudding Club’ vender vært Tine Stampe tilbage til ‘puddingklubben’ i kommende episoder, for at følge deres forløb, sorger og glæder, når der (måske) endelig vises to streger på graviditetstesten. I andre episoder taler hun med eksperter, læger og politikere om det infertile Danmark, og hvordan det kan være at rekordmange danskere har svært ved at opfylde drømmen om at blive forældre.

Footer graphics