Broccolatte

Hvis du ikke gider spiser dine grøntsager: Prøv en ‘broccolatte’

Australierne er så dårlige til at spise deres grøntager, at de forsøger sig med broccolikaffe nu.

Er kaffe decideret sundt? Det påstår en ny undersøgelse foretaget blandt 20.000 personer. Ifølge undersøgelsen er kaffe fuld af antioxidanter, der blandt andet kan forebygge Type 2 diabetes og Alzheimers, skriver CNN.

Så hvorfor ikke gå skridtet endnu videre og drikke kaffe tilsat broccolipulver? Det må da så være ultra sundt.

Det eksperiment har Australiens officielle videnskabsagentur (CSIRO) og Hort Innovation, der vel nærmest er Australiens svar på Landbrug & Fødevarer, gjort.

De to organisationer har produceret et broccolipulver, der tilsættes kaffen, umiddelbart efter espressomaskinen har sluppet. Tirsdag var så dommens dag, da resultatet blev serveret på cafeen Commonfolk i Melbourne:

“It’s very green. It shouldn’t be green”.

“There is definitely a lot of broccoli in it”.

Broccolipulveret er skabt, fordi australierne er meget dårlige til at spise deres grøntsager.

Det meget næringsrige pulver kan bruges til stort set alt og er endda forsøgsvis blevet tilsat snacks. Derudover kan det selvfølgelig bruges i smoothies, supper og i bagværk.

Udover at broccolipulveret har stor næringsmæssig værdi, har det yderligere den fordel, at man kan bruge grøntsager, der er grimme eller stødte og ikke kan sælges i detailhandlen. Der er dermed også et madspilds-aspekt ved at frysetørre grøntsager og lave dem til pulver.

Broccolatten som sådan skal dog mest ses som en gimmick.

Ejeren af cafeen Commonfolk ser dog på trods af de blandede anmeldelser muligheder for at gøre opfindelsen til en del af en velbalanceret morgenmad.

”Jeg tænker lidt broccolipulver i en flat white, og så er man sendt afsted.”

Broccocino anyone? Commonfolk doing our bit for CSIRO. Cheers for the visit 9 News

Find mere om
Footer graphics