Anna Bro: “Det er som om, vi har installeret en pedel i os selv, der kan holde styr på alting. Desværre skaber det også en stor angst for at træde ved siden af”

“Da jeg gik på dramatikeruddannelsen, lød mantraet ofte, at vi skulle skrive om den vigtigste dag i et menneskes liv. Men jeg vil hellere skrive om den mest almindelige, den mindst bemærkelsesværdige, den mest intetsigende dag,” fortæller dramatiker Anna Bro, da vi mødes i en lille kaffebar tæt på DR-byen, hvor hun for tiden arbejder på en dramaserie. 

Samtidig spiller hendes forestilling ‘Rædsel’ på Teater Grob på Nørrebro. 

En læge kommer hjem fra arbejde, og en stemme er flyttet ind. Stemmen minder hende om alt, hvad der kan gå galt i verden, stemmen beskytter hende mod kaos med gode råd, og sørger for at hun ikke træder ved siden af. Det er i korte træk plottet i forestillingen. 

Ideen til stykket – og til den irriterende stemme, der langsomt overtager hovedpersonens liv – fik Anna Bro, da hun læste et essay af den britiske psykoterapeut Adam Philips. Philips præsenterer den stemme inden i os alle, der fortæller os, hvad vi gør rigtigt, og hvad vi gør forkert. Det er det, der i psykoanalysen kaldes over-jeg. 

»Hans pointe er, at hvis vi mødte vores over-jeg til et middagsselskab, så ville vi hade vedkommende og hurtigst muligt finde en anden plads ved bordet. Men når stemmen dukker op i os selv, så tager vi kritikken til os,” fortæller Anna Bro om essayet, der på danske hedder ‘Mod selvkritik’ (‘Against self-criticism’.) 

Stemmen findes i os alle, men den taler med forskellig styrke, og vi reagerer forskelligt på den. Nogle lytter slet ikke til den, hos andre får den alt for stor betydning. Men den er ikke uvæsentlig.  

“Stemmen er en mærkelig form for selvkærlighed. Det er som om, vi har installeret en pedel i os selv, der kan holde styr på alting. Desværre skaber det også en stor angst for at træde ved siden af og blive udstødt af fællesskabet. Det er også det, min hovedperson slås med,” fortæller dramatikeren.

I ‘Rædsel’ ser hovedpersonen videoer på nettet for at dulme angsten, f.eks. af folk der skærer ting i sæbe eller hælde glace over kager. Dramatikeren ser ikke umiddelbart noget problem med denne adfærd, for internettet er godt til at fjerne opmærksomheden fra de svære ting. Problemet er at stoppe med videoerne igen. 

“Mobiltelefoner er jo ekstremt tillokkende. Jeg lærte faktisk min datter at kravle ved at lægge telefonen nogle meter fra hende, og så kravlede hun hen til den. Selvom hun var alt for lille til at bruge den til noget, så var den stadig fascinerende,” fortæller hun med et smil. 

Medierne svigter ny dansk dramatik

‘Rædsel’ er produceret af Teater Grob og Anna Bros eget produktionsselskab Aha, der laver opsætninger af nyskrevet dansk dramatik. Skal man tro diverse medier, så er dansk dramatik trængt: Anmelderne efterspørger mere nyskrevet dramatik, og Det Kongelige Teater har netop afholdt et seminar for dramatikere med samme tema. Men Anna Bro ser mere optimistisk på det.

“Ideen om, at der ikke skrives ny dansk dramatik, er simpelthen en usandhed. Selvfølgelig er der mange af de store teatre, der skal have sikker indtjening og derfor satser på dramatisering af f.eks. film og bøger. Men de har ofte nyskrevet dramatik på de mindre scener,” forklarer hun og giver samtidig medierne ansvaret: De både skaber og reproducerer fortællingen.

»Der skrives masser af dramatik på dansk, men det er de store opsætninger med bestillingstekster – f.eks. dramatiseringer af film og bøger – der løber med al omtalen. Tænk hvis smalle teaterforestillinger fik lige så meget omtale som smalle digtsamlinger,” siger hun.

Anna Bro vil ikke gøre sig til smagsdommer over de store teatres beslutning om at sætte ting op, som de ved sælger. Det er også deres opgave. Og hun har også selv et bredere dramatisk virke – blandt andet skriver hun nu på en tv-serie for DR. Efter mange måneders arbejde med en teaterforestilling, hvor hun som producent ikke er sikker på indtjeningen, så er det også trygt at være et sted, hvor man får fast løn.

“Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft et adgangskort og en kantineordning. Min datter er begyndt at sige, at jeg har fået fast arbejde,” griner hun. 

“Det er selvfølgelig noget helt andet end at skrive en forestilling. Det er en holdindsats, og den enkelte forfatter kan ikke lade sin personlige stil dominere sådan en proces. Det er en dejlig håndværksmæssig afveksling,” forklarer hun. 

For Anna Bro er det netop afveksling, der er kodeordet.

“Det er jo både sværere og mere skrøbeligt, når man skriver sine egne ting. Man bliver mere modtagelig over for kritik, når man ikke kan affeje den med, at det var nogle andres idé. Men hvis man ikke tager ansvar og skriver på sin egen nerve – i hvert fald ind i mellem – så bliver man simpelthen dårligere til at skrive,” forklarer hun. 

Opmærksomhedssøgende kunstner

Der må også være en vis portion forfængelighed forbundet med at skrive ting, der bærer ens eget navn? 

“Ja, det er da et vildt underligt behov, at man vil skrive noget, som alle skal se,” griner hun og referer til endnu et essay af Adam Philips ‘Attention seeking’ eller på lidt mere klodset dansk ‘opmærksomhedssøgende’. 

Philips er en stor inspirationskilde for Anna Bro. Faktisk har hun en lille fil på sin telefon med citater fra hans bøger. 

»En af mine favoritter er: ”Det er bedre at se sig selv som en multiplotroman en som en novelle med en karakter”,” fortæller hun. 

Og Anna Bro selv spiller da også på mange strenge. Når det faste job på DR er overstået, er der nemlig en roman, der venter.

»Det er en satirisk roman, der handler om nogle forældre, der prøver at lave den perfekte barndom. Jeg tror, at man som forældre altid prøver at skabe det paradis, man selv er røget ud af«, fortæller hun. 

Den kan vi andre så glæde os til. 

‘Rædsel’ er foreløbig udsat på grund af coronakrisen.