Iman 'Sana' Meskini: ”Jeg går med hijab for at vise, at samfundet ikke bestemmer, hvem og hvad jeg er”
Radio & podcast
menu-close

Interview: Iman ‘Sana’ Meskini: ”Jeg går med hijab for at vise, at samfundet ikke bestemmer, hvem og hvad jeg er”

27. januar 2019 |

21-årige Iman Meskini er blevet hijabbens forkvinde og centrum for en evig debat om tvang eller ikke tvang. I en ny bog deler hun sin egen og mange ligesindedes historier om at bære den muslimske hovedbeklædning.

Journalist og radio-dokumentarist. Redaktør og medstifter af Magasinet TOFU. Har desuden en journalistisk mission om at få danskerne til at opdage det kreative Østasien. Kontakt: cecilie@heartbeats.dk

Illustration: Politikens Boghal

”Hvorfor skal man ikke have lov til at tage sin tro alvorligt og samtidig være en del af samfundet”, spørger Iman Meskini, der er kendt fra rollen som den bister-cool og kulturelt splittede muslimske Sana Bakkoush i den norske ungdomsserie ’Skam’. Hun er længe blevet hyldet som den første af sin slags på norsk tv, hvilket har givet ekko verden rundt og gjort hende til et religiøst ungdomsidol – for hijabbærende og for ikke-hijabbærende, for de gudsløse og for ‘Skam’-kultdyrkere.

Nu har hun udgivet en bog – en slags manifest for hijabben, ‘#Minhistorieminmening’.

I sidste uge var idolet tre travle dage i Danmark med bogen, og i den stribe interviews hun nåede at give – 17 i alt! – tager Iman Meskini for alvor del i tildækningsdebatten og sætter streg under hijab-aktivist fremfor skuespiller, værnepligtig eller universitetsstuderende, som hun ellers går og bruger tiden på. Hun er fortsat i tvivl om, hvad hun egentlig vil være, når hun bliver voksen, men at ’forklare’ verden, hvad hijabben betyder for hende, er en kamp, hun må tage inden da.

”Den største misforståelse er, at kvinder har hijab på, fordi de bliver tvunget af en mand. Det er det billede, mange folk har. Og det kan gælde for nogen, men det gælder ikke for alle. Det er ikke min historie,” siger Iman Meskini og forklarer dermed også bogens titel, ’#Minhistorieminmening’.

I hendes bog fylder Iman Meskinis egne ord kun 17 sider ud af i alt 106, resten er kommentarer fra de 677.000 mennesker rundt om i verdenen, der følger hende på Instagram. Her har hun spurgt, hvad hijabben betyder for dem, og hvorfor de går med den eller ikke gør. Størstedelen af kommentarerne skamroser hendes offentlige kamp og referer til personlige oplevelser med religion og muslimsk hovedbeklædning, mens ganske få af de 313 kommentarer er kritiske.

”Jeg ville have alle kommentarerne med for at give et indblik i livet blandt kvinder med hijab. De har så mange forskellige grunde til at gå med den eller til ikke at gå med den, og det er min måde at give plads til andre stemmer end min egen, og for en gangs skyld lade kvinderne selv være med til at male det billede af dem, som medier og politikere ellers gerne vil. Jeg var nødt til at spørge alle personligt, om de ville være med i bogen, og der var nogle, som ikke havde lyst, det var især de mest negative. Jeg ville gerne vise de kritiske kommentarer også, men det kunne jeg ikke,” siger hun.

Iman Meskini sidder afslappet i en smart habitjakke med matchende bukser og blottede ankler, mens frostgraderne bidder udenfor. Hendes Hijab er turkisblå, den sidder perfekt foldet henover panden og indrammer hendes velkendte ansigt. I modsætning til Sana-karakteren, sender hun en perlerække af venlige smil afsted, mens hun selvsikkert fortæller om sig selv og sine tanker bag sit hijab-manifest.

”Sana er grunden til, at jeg har fået den her stemme og platform, og jeg forstår godt, at folk kalder mig Sana. Folk kommer op til mig, giver mig kram og er glade for at møde den Sana, som de kender. Det er helt naturligt. Før i tiden tog jeg helt klart karakteren Sana med hjem, men gennem sæsonerne lærte jeg at komme hjem som Iman og ikke Sana. Det var egentlig en fin måde at lære mig selv bedre at kende. Fordi jeg er ikke som Sana. På det seneste er folk kommet op og har spurgt, om jeg er Iman Meskini i stedet, det er jeg vildt glad for,” siger hun om at give slip på den sortklædte og til tider gammelkloge Sana-karakter fra ‘Skam’.

Et symbol på styrke

For Iman Meskini beskytter tildækningen hende mod tidens urealistiske kvindekropsidealer, som hun mener, at mænd i sin tid har opfundet. Hijabben er en del af hendes identitet, og hun føler sig direkte nøgen uden. Ikke engang for en drømmefilmrolle, ville hun tage den af. Hun håber i stedet, at samfundet en dag vænner sig så meget til at se forskellige beklædninger og religioner, at det bliver mennesket bag, det handler om – og ikke hovedbeklædningen.

”Hijabben er altid i fokus, og jeg får altid de samme spørgsmål: “Hvorfor går du med hijab?” Det er det første, folk spørger og nogle gange det eneste, folk ser, når de møder mig. Jeg kan tale om for eksempel plastik i havet, men folk tænker stadig kun på det, jeg har rundt om hovedet. Så vi er nødt til at snakke det igennem først og svare på de spørgsmål, som folk har, først derefter kan vi komme videre. Men der er meget få muslimer, som orker det, for det kan være utrolig trættende. Det ansvar tager jeg på mig, og jeg håber, at vi måske kan tale om noget andet en dag,” siger hun.

Iman Meskini gik i skole lidt uden for Oslo, da hun begyndte så småt at tage hijab på. Dengang var hun 8 år, og som tiden gik blev tørklædet mere og mere en del af hendes identitet, og en dag havde hun det fast på. Hun er datter af en tunesisk far og en norsk mor, der som 20–årig konverterede til islam og tog tørklæde på. For Iman Meskini er hendes mor og hendes to søstre, der også går med tørklæde, hendes forbilleder.

”Min mor havde alle imod sig og var helt alene med sin religion, men hun gjorde det alligevel,” siger hun.

I dag oplever Iman Meskini et stort fællesskab sammen med andre unge hijabbærendekvinder rundt i verdenen. Et af hendes helt store forbilleder, udover hendes mor og søskende, er den muslimske rapper og poet, Mona Haydar, som Iman Meskini mødte i New York under optagelser til dokumentaren ‘Hvad sker der efter Sana?’.

Mona Haydars ‘Hijabi’, som har fået over fem millioner views på YouTube. I 2017 blev sangen kåret til et af årets bedste protestsange.

Mange ser hijabben som et symbol på undertrykkelse, fordi du skal dække dig til som kvinde, men ikke som mand. Kan du forstå hvorfor, at mange har svært ved ikke at fokusere på netop det? 

”Det handler om tvang, det handler hverken om religion eller beklædning. Det handler om, at der er nogen, der har brug for at tvinge en kvinde til noget, og det er aldrig okay. Jeg forstår godt, at mange mennesker mener, at en kvinde i hijab må være undertrykt. Det meste af det, der bliver skrevet i medierne om Islam og muslimer, er negativt, så selvfølgelig er det den måde, de ser på en kvinde i hijab. En del af problemet er, at medierne behandler muslimer, som om vi er en samlet kategori, men vi er jo alle forskellige individer,” siger Iman Meskini.

Angående tvang har du så tænkt over, at din bog kan bruges af forældre overfor døtre, som ikke har lyst til at gå med hijab?

”Jeg har ikke tænkt på det nej. Men det kan man sige om alt. Man kan skrive en bog om alt, og den kan blive misbrugt. Mange muslimske kvinder tager hijabben af, fordi de ikke kan tage al den negativitet, de får, så man kan sige, at det går begge veje,” siger hun.

I dine øjne hvor langt er vi så kommet? Oplever du flere muslimske kvinder i mediebilledet?

”I Norge ser jeg, at der er kommet flere karakterer på tv og i film, som bruger hijab, og der er generelt kommet mere mangfoldighed. Jeg tror absolut, at ‘Skam’ har hjulpet det lidt på vej. Man tør pludselig tage alle de her temaer op, som man måske ikke turde før, men jeg tænker, at hijab-debatten fortsætter med at være aktuel,” siger hun.

Til daglig studerer Iman Meskini arabisk sprog og mellemøststudier på Oslo Universitet, og hun drager om få dage på et udvekslingsophold i Jordan, hvor hun skal tilbringe det næste halve år. Hun har desuden tjent et år som værnepligtig i det norske flyvevåben, iført hijab, og udtalt, at hun aldrig har følt sig mere norsk og accepteret end i militæret.

Dokumentaren Hvad sker der efter Sana?’ kan ses på DR.dk.

Cecilie Wortziger

Journalist og radio-dokumentarist. Redaktør og medstifter af Magasinet TOFU. Har desuden en journalistisk mission om at få danskerne til at opdage det kreative Østasien. Kontakt: cecilie@heartbeats.dk