Fra traileren til dagens afsnit af ‘Alene i vildmarken’ vidste vi på forhånd, at nogen ville give op. Det må jo siges at være en cliffhanger, man kan bruge til noget.
Her på redaktionen har der været delte meninger om, hvem det mon var, og dybest set foretrækker vi jo, at ingen nogensinde ryger hjem, når nu de er så skønne at kigge på.
Derfor var det selvfølgelig med lidt blandede følelser, at vi satte os og så afsnit 4, som udover at rumme en hjemsendelse har været sæsonens mest begivenhedsløse overhovedet.
Der skete for en gangs skyld ikke en skid oppe i Altevatn. Parrenes tilværelser er så at sige gået i fisk. Og nærmest simultant begynder de at interessere sig for mos. Sådan kan det jo gå.
For en gangs skyld vil vi i denne gennemgang liste parrene efter deres vinderchancer. Vi starter fra bunden, og så kører vi ellers opad. Bon voyage!
Victor og Caspar: 15%
Selvom det gik fremad for Gede og Don i sidste uge, så det altså stadig ikke godt ud. Denne gang fortsætter de i samme rille. Der er generelt rimelig dårlig roomie-stemning mellem bongkammeraterne fra Værløse. Det er lort med lort på.
Især Gede døjer fortsat med sit temperament. Der er noget damp over det. Hvilket går ud over deres sagesløse bål, fordi “røg-retningen” forfølger ham.
Alle kender følelsen. Men det er ikke alle, der vrisser “lortebål” af et lortebål og giver bålet skråt-op med begge hænder på én gang. Det er kun Gede – som ellers helt har opgivet at stikke hænderne gennem ærmerne på sin vindjakke. Sølle ser det ud.
Don er anderledes munter og snaksaglig, selvom han lidt brødbetynget medgiver, at han savner at lave heavy metal-demoer hjemme i stuen. Imellemtiden spiller han så lidt Metallica på en fiskesnøre. Fuck yeah!
Derudover drømmes der heftigt om junkfood på den her side af søen, og Don kunne eftersigende spise 40 durum-ruller og 1000 pizzaer her på dag 12. Det skal han nok passe på med.
De to uger i vildnisset har også givet tid til eftertanke hos dem begge. Don fortæller, at han har fået “et klart syn” og nu vil søge ind på en uddannelse, mens Gede savner sin far derhjemme. Han er faktisk ret ked af det, og man føler med ham.
På sin vis er det to afklarede unge mænd, der ender med at give op på dag 16. De er stolte, og det kan de med rette være. Stor respekt til dem begge. Og tak for fantastisk fjernsyn. I bliver savnet <3
Ann og Bjørn: 25%
Her går det dårligt. Og dårligere end man kunne forvente af to vildtjægere fra Vestjylland, der bruger alle deres kræfter på at bygge en bjælkehytte på 1,5 meter. Den er fin, men noget lav.
Og Ann er færdig. Se på hende! Hendes hjerneaktivitet er et godt stykke forbi zombie, og hun er efterhånden begyndt at tale i tunger.
“Jeg har sovet som en sten i nat. Alle de sten, vi har hentet.” Reciterer hun et digt? Eller er hun bare fra forstanden. Det er helt sort, det der.
Bjørn har så valgt den taktik slet ikke at snakke. Indvendigt går han nok og bander bittert over, at Ann snart bliver hans billet hjemover. Men selv en træmand kan lide at hygge sig. Derfor bestiger de et fjeld.
Hvor dumt kan det lige blive? Det er skuffende, det er jeg ked af at sige. Og hvis de fortsætter den der stil, er det kun et spørgsmål om ganske få dage, før de ringer efter en speedbåd.
Patrick og Danielle: 40%
Det går alt for godt herovre. Objektivt set ligger de slet ikke godt i feltet: Deres tipi skraber bunden, og deres fiskeri ligger til et 02-tal. På en underlig måde formår hr og fru Amager alligevel at holde den kørende.
Deres samarbejde er ellers virkelig skidt. Patrick insisterer på en klassisk arbejdsfordeling mellem kønnene, så han flytter tunge sten, mens hun ser på og sætter ham på plads.
Tænk sig, at man kan tage til Nordnorge på overlevelsestur og så stadig være under tøflen. Det er nederen.
Måske er det derfor, at Patrick laver et klassisk parforholdsbagholdsangreb på Danielle. Dyrk lige, hvor udspekuleret den her dialog er:
“Hvordan lugter min ånde, skat?”, spørger han.
“Jeg kan ikke lugte den. Min lugter sikkert endnu værre,” siger hun.
“Ja. Jeg har lugtet den for et par minutter siden. Den var VIRKELIG dårlig.”
LÆS OGSÅ:
Det er genialt, det der. Især fordi han lige så godt kunne have fortalt hende, at hun skulle tage at holde kæft.
Der er jo mange gode ting ved at være i et parforhold, men at lugte til hinandens ånde har aldrig været en af dem. Og det er ikke alle parforhold, der kan klare, at man lugter af lort ud af munden. Nu får vi se.
Desuden er det meget overraskende, at Patrick faktisk har manipulatoriske evner som mand. Han kunne med fordel bruge dem på at omvende sin kone, så hun ikke går og tror, at de vinder, hvis bare de får varmen. Der skal mere til. Eventuelt fisk.
Martha og Camilla: 75 %
Naturens muntre døtre er bare på en lille ferie. Sådan virker det efterhånden. Der er udpræget god stemning, og de råhygger sig med at rede hår i solskinnet og snakke om quinoa-bøffer. Lige nu er det svært at se, hvad deres egentlige udfordring er. Udover hinandens selskab.
For selvom Nordnorge er ren MDMA for Martha og Camilla, kan det godt være svært at være positiv hele tiden.
Til at starte med er Camilla nærmest gået i Holger Danske-mode, medmindre hun altså lige skal slå en bøvs. Men så får hun et seriøst grineflip over at stege to fisk. På dag 13 skal der åbenbart ikke så meget til.
“Jeg er virkelig glad,” siger hun.
“Det fornemmer jeg stærkt,” svarer Martha.
Der er tusind små stikpiller i deres kommunikation, men de holder facaden, og det er ren guf at se på. Ingen må være så glade hele tiden. Men selv når tarmene skriger af sult, har Camilla nok mental råstyrke til at nyde sin svimmelhed. Mega provokerende at nyde sin lidelse på sådan en uironisk måde. Måske har hun alligevel overnaturlige evner?
De er grundlæggende betagende, de to fynboer. De er ikke i naturen, men i ét med den, og det er klart en force – i hvert fald så længe vejret er med dem. Det trækker jo op til uvejr i traileren, og det kan blive fatalt for dem. De har trods alt kun uld på.
Emil og Nicklas: 100 %
I sidste uge var de unge knejter forfulgt af uheld, men nu er de på den grønne gren, og intet ser ud til at stå i vejen for deres projekt.
Tolv dage i vildmarken har i øvrigt bare givet Nicklas hans livs bedste hårdag. Den manke kan sælge forsider og L’oreal-shampoo.
Emil går stille med dørene, men han virker til at være i balance. Når man har 10 fisk til deling, er der selvfølgelig heller ikke så meget at klage over.
Alligevel skulle man nok selv have været der, før man virkelig forstår, hvorfor det giver mening at kysse en fersk fisk, som Nicklas vælger at gøre. Men han er jo kun 23, og når der tilsyneladende ikke er så meget venskabsromantik i luften, som man kunne have forventet, skal man jo kaste sin libido på et eller andet.
Det tangerer pt. til det kedelige, at de ikke har flere problemer. Men heldet kan som bekendt hurtigt vende. Og så kan man jo altid håbe på mere ramasjang i næste uge.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
