Hvorfor har du skrevet en krimi?
Jeg kan godt lide genren, og så kunne jeg, helt enkelt, godt tænke mig at prøve at skrive en. Jeg kunne godt tænke mig at dykke ned i universet. Den krim, jeg har skrevet, er ikke blodig. Den er mere en spændende, lidt hyggelig fortælling, hvor der sker noget, og man skal finde ud af, hvad der er sket og hvorfor. Den er mere gammeldags engelsk stil. Det har været virkelig sjovt. Nogle gange har det mindet lidt om en rebus, jeg skulle løse. Så var det min første, så det er klart, at det var udfordrende på mange punkter.
Hvad er din yndlingsgenre?
Jeg vil ikke sige, krimi er min yndlingsgenre, men jeg er vokset op i en advokatfamilie, hvor mine forældre har været forsvarsadvokater og har altid taget meget med hjem. De har talt meget om sagerne og rettergangen. Jeg har også været med i et fængsel og været med i retten, så det univers har altid fyldt meget hos mig. Jeg er selv uddannet jurist, og jeg synes, at strafferet er vildt spændende.
Hvilken bog har du senest læst?
‘Bjørn’ af Iben Mondrup. Det er en afslutning på en trilogi. Jeg er faktisk ikke helt færdig med den, men det er afslutningen på en trilogi, der foregår i Grønland og Danmark, og den handler om, hvad man gjorde ved børn, og hvad det havde af konsekvenser, at man flyttede de her børn fra Grønland til Danmark, selvom de havde forældre på Grønland.
Hvad inspirerer dig?
Da jeg skrev min bog, læste jeg vildt mange bøger. Jeg havde brug for at komme ind i krimiuniverserne og blive ubevidst inspireret. Jeg kan ikke sige, at der var én, der inspirerede mig, men jeg havde brug for at blive blæst omkuld af genren. For der er vildt mange forskellige lag i krimier.
Hvad er din yndlingsbog?
Jeg kunne sige mange, men jeg siger ‘Buddenbrooks’. Det der med at se sådan en bog stå på sine forældres reol, og tænke: ‘”’Ej, det er sådan et univers, som jeg slet ikke forstår’, men da jeg læste den, syntes jeg virkelig, den var spændende. Jeg var virkelig grebet af den. Den gjorde noget for mig i forhold til litteratur. Man skal ikke være bange for bange for at gå ombord i noget, som virker svært tilgængeligt.
Hvad gør du for at finde ro?
Jeg går en tur i skoven. Det giver mig virkelig ro. Træerne, lyden, når man træder, og dyrelivet. Ellers så bader jeg, hele året, og går i sauna. Jeg kan godt lide, at man kan sidde i saunaen og være helt utilgængelig fra alt og alle, uden mobil.
Hvad er du mest stolt af lige nu?
Min bog. Jeg er stolt af, at den bliver læst og lyttet til. Når man har taget springet og taget mod til noget, som man gerne vil og drømmer om, så er det helt ubeskriveligt, når folk begynder at skrive, at de synes den er spændende. Så bliver jeg virkelig glad og stolt.
Hvad er din største last?
Det er faktisk en mærkelig ting. Det er isterninger. Mine børn og min mand er virkelig irritereret over det. Det er sådan en ting, som kom i den periode, hvor jeg gjorde min bog færdig. Jeg var lidt stresset og sad hele tiden foran computeren. Det kunne godt have været tyggegummi, men der er noget ved at sidde at knase isterninger, og nu gør jeg det hele tiden. Så nu går jeg rundt og knaser isterninger og køber isterningposer. Mine børn tømmer glassene for is, for de kan slet ikke holde det ud. Det er virkelig blevet en dårlig vane, og min tandlæge sagde faktisk, at jeg blev nødt til at stoppe.
Hvad drømmer du om?
Jeg drømmer om snart at gå i gang med en toer til min bog. Jeg ved faktisk ikke, hvad den skal handle om endnu, men det skal være en forsættelse.
Hvad er det fedeste du har gjort i denne uge?
Det fedeste, jeg har gjort i den her uge, er at være ude og træne i total regn og slud. Jeg var ude i skoven og var helt mudret, da jeg kom hjem, men jeg var helt høj og frisk. Det var så koldt. Det regnede og blæste, men jeg var virkelig frisk, da jeg kom hjem.
Hvad glæder du dig mest til i den kommende tid?
Jeg glæder mig til julen. Jeg er kæmpe julemenneske med tændt stearinlys og julemusik. Jeg har meget almindelige juletraditioner. Jeg kan godt lide advent og kalenderlys, og så hører jeg Händels Messias. Det synes, min familie er lidt voldsomt, men det er sådan noget, jeg er vokset op med, så det har jeg brug for.
Hvis du skulle have et andet erhverv end skuespiller, hvad ville det så være?
Da jeg var yngre, ville jeg gerne være læge og jeg overvejede også, om jeg skulle prøve at søge ind. På det tidspunkt var jeg dog i gang med min skuespilkarriere, og så endte jeg med at læse jura. Jura var mere noget, man kunne tage ad hoc, hvor læge er medicin og mennesker. Det kunne jeg slet ikke overskue ved siden af skuespillet.
Kunne du godt tænke dig at arbejde med jura på et tidspunkt?
Det tror jeg egentlig ikke, men jeg skrev mit afsluttende speciale i medieret for, at mine verdener skulle hænge lidt sammen. Man kan jo sagtens arbejde med jura indenfor min branche, så jeg vil aldrig sige aldrig, men ikke lige nu.
Hvad er det bedste måltid du har fået?
Min søster og jeg var på Grønland for et halvt år siden, hvor vi var på Koks. Vi havde et bor ved vinduet, var på Grønland i den her lille bygd og fik serveret anderledes, men fuldstændig fantastisk mad. Vi fik alt muligt forskelligt, men jeg kan især huske en karamelmusling, som smagte fuldstændig vidunderligt. Det er et af de bedste måltider, jeg har fået, men det var selvfølgelig også oplevelsen. Vi sejlede ind i bygden gennem isbjerge, og solen skinnede fra en skyfri himmel. Det var en meget stor oplevelse.