Le Gammeltoft og Kjeld Tolstrup
Kjeld Tolstrup og Le Gammeltoft var værter for 'Unge Bunga' sammen. PR-foto: Jason Idris

Aarhus-nyt: Kjeld Tolstrup får sin egen vej

Den afdøde dj og radiovært, Kjeld Tolstrup, er blandt de markante århusianere, der får opkaldt en vej efter sig i det området omkring den gamle godsbane i Aarhus.

Måske er Aarhus virkelig ‘Danish for Progress’? Sådan lød et udskældt og nu droppet slogan for Smilets By, men nu har Aarhus overhalet København i kampen om at hylde afdøde kulturpersonligheder med fine adresser og vejskilte.

Der har været debat i Aarhus omkring, hvem man skal opkalde nye veje efter og hele 13 navne har været i spil. Blandt andet Else Marie Pade og Lone Kellermann. For er tilknytningen til Aarhus vigtigst? Eller et fokus på at få flere kvinder på vejskiltene?

Men nu får fire nye veje omkring godsbanen centralt i Aarhus altså deres navne, og et af dem er en kær ven af Heartbeats, selveste Kjeld Tolstrup. Dj og radiovært Kjeld Tolstrup (1965-2011) var født i Aarhus og spillede de første mange år af hans karriere byens natteliv varmt, inden København, London og resten af verden kaldte på ham.

Når det kommende godsbanekvarter står klar, kan man altså være så heldig at komme til at bo på Kjeld Tolstrups Vej, skriver Aarhus Stifttidende. Eller på veje opkaldt efter skuespiller Bodil Lindorff, scenekunstner Karen Wegener eller billedkunstner Anna Klindt, som også får en vej opkaldt efter sig.


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Find mere om
Footer graphics