Man siger ikke hvad som helst i Kina. Man viser heller ikke hvad som helst og kalder det kunst. Bare spørg Ai Wei Wei, der har overfald, fængsling og retssager på halsen på grund af statsapparatets lave tolerance overfor kritik og det, der ligner.
Men lovens lange arm kan ikke altid nå om på den anden side af kloden
I disse dage får de to anerkendte, kinesiske fotografer Luo Yang og Lin Zhipeng frit spil her i København.
Det sker med udstillingen INSIDE-OUT, der er en del af Copenhagen Photo Festival og foregår på udstillingskonstruktionen Space Frame på Refshaleøen.
Udstillingen er skabt af det københavnske Tofu Collective i et tæt samarbejde med fotograferne, der beskæftiger sig med intime afbildinger af Kinas og Shanghais unge generation som en del af et større normkritisk opgør med landet og dets kultur.
Luo Yang og Lin Zhipengs kunstneriske har fået en helt central betydning i nyere kinesisk fotografihistorie og virker som talerør for en ung generation, der kalder på ytringsfrihed, seksuel frigørelse og modkultur.
Billederne på udstillingen er alle taget i private og hjemlige omgivelser, men søger med udstillingen at træde ud i offentligheden som udtryk for en bredere identitetspolitisk tidsånd blandt ungdommen.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️