Der har været stort fokus på Radio Loud, siden de i april 2020 gik i luften. Både indhold, lyttertal og økonomi har været vendt og drejet i medierne og ikke mindst diskuteret på de sociale medier.
Mest af alt har kritikken haglet ned. Programmerne er for dårlige, lyttertallene alt, alt for lave, kendskabet til kanalen ikke-eksisterende og ledelsen har tilmed skrevet positive anmeldelser på egne podcasts på eksterne platforme under falske navne! Set udefra må en af de få positive historier om Radio Loud, der har fundet vej til pressen være historien om, at Berlingske Media købte sig ind i kanalen og det dertilhørende offentlige tilskud på 60 millioner kroner om året. Ret absurd egentlig. At en virksomhed, der i forvejen modtager offentlig støtte, køber sig ind i ejerkredsen af en public service-radio kanal. Men det er vist en helt anden diskussion.
I sidste uge prøvede ledelsen på Radio Loud, i anledning af fødselsdagen, så at skabe et positivt spin på deres podcastlyttertal. Podcast er en interessant målestok, da målgruppen hovedsageligt lytter on demand. Det første år har Radio Loud haft omkring 900.000 podcastafspilninger. Hurra. For det lyder jo umiddelbart af mange, men hvor mange lyt skal en landsdækkende kanal egentlig have, før den er en succes? Til sammenligning skrev journalist Ditte Okman på Facebook, at hendes program, ‘Det, vi taler om’, som er et af landets mest elskede formater og ligger på BT’s platform, har mere end 900.000 downloads på syv uger – altså sat overfor Radio Louds hele flade på et år. Third Ear har cirka 20.000 lyt per podcast uden støtte – deres lyttere er primært folk i 20’erne.
Det er måske svært at forholde sig til kritikken, når der ikke er noget at sammenligne med. Der er ikke andre public service dab-kanaler ud over dem i DR. Der er heller ikke andre public service-kanaler, der er målrettet unge. Der er ingen offentligt støttede kanaler eller medier, der har haft succes med at ramme målgruppen, de unge. Så hvordan forholder vi os så til kritikken?
Lad os prøve at sammenligne med en lille privat medievirksomhed, nemlig Heartbeats. På Heartbeats har vi beskæftiget os med podcast siden 2015, hvor mediet og bureauet blev stiftet. Vi har modtaget nul kroner i mediestøtte og public service-midler og lever derfor af kommercielle samarbejder på vores podcast- og videoproduktioner til mediet og reklamebureauet.
Vi har stort set samme antal ansatte som Radio Loud, men koster under en tredjedel af Radio Loud at drive. Til gengæld har vi meget højere lyttertal på markant færre podcasttitler end Loud. Vi har eksisteret i længere tid, men har langt mindre presseomtale. Vi har meget mindre marketingbudgetter, men alligevel 15.600 følgere på Instagram, hvor Loud har 5.200. Vi klarer os fint uden mediestøtte. Det er ikke misundelse, der får mig til at skrive her, men en undren over spildet af offentlige kroner.
For hvordan kan det være ok at klatte så mange millioner offentlige støttekroner væk på en kanal, som på ingen måde lever op til markedsniveau? Som ingen gider lytte til? Og hvordan kan det være, at radio- og tv-nævnet slet ikke interesserer sig for, hvad de kunne få for deres 261 millioner kroner (over fire år)? Har de afsøgt markedet? Talt med medier og platforme (også private), der er vant til at producere og distribuere lydindhold til de unge? Har de egentlig talt med målgruppen? Jeg tvivler.
Alt dette bør tælle med i overvejelserne omkring, hvorvidt Loud opfylder den sendetilladelse, som de vandt i udbud i efteråret 2019: At ingen lytter til dem, og at pinligt få henter deres podcasts. Radio- og tv-nævnet kan jo vælge at stoppe cirkusset ved at inddrage sendetilladelsen. Og bruge vores allesammens penge på noget indhold, der giver mere mening. De kunne jo for eksempel bruge dem på det spirende podcast- og radiomiljø, på start-ups og folk som ‘Den Uafhængige’ eller ‘Third Ear’, som laver kvalitet for få penge og godt kunne bruge et økonomisk skulderklap.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
