6 ting jeg har lært af: At leve i en kvindekrop
Radio & podcast
menu-close

6 ting jeg har lært af: At leve i en kvindekrop

22. december 2018 |

Sara Skaarup skriver livskloge klummer i listeform her på Heartbeats. I dag om at leve i en kvindekrop, ikke være nærig med den, men huske at lytte til kussen.

Journalist og forfatter. Skriver for Politiken, diverse magasiner og laver podcast og artikler for Heartbeats. Interesserer sig især for menneskelige relationer, samfundstendenser og er også sexolog.

Foto: Tamara Bellis/Unsplash

1. Alle dage er ikke ens

Det er utroligt, at det skulle tage så længe for mig at erkende, men den kvindelige cyklus er ikke bare en række dage. Hvor vi er på måneden, har meget at sige om, hvordan jeg oplever verden. Der er dage, hvor min krop længes efter at løbe, stå på en scenekant eller løfte tunge ting. Og andre dage har den brug for at være positioneret vandret og spise en pose p-tærter. Efter jeg har opgivet tanken om, at jeg skal kunne yde det samme alle dage, kan min krop bedre lide mig. Det går op og ned i sådan en kvindekrop.


2. Jeg er altid nok

I mange år har jeg været meget kropskritisk. Jeg har sammenlignet mig med andre og ønsket mine ben slankere, mine øjne større og mange andre ting. Men jeg orker ikke mere. Slut! Det betaler sig jo ikke at være hård ved kroppen. Min krop er en levende, livgivende, kærlig mekanisme. Uanset om andre kvinder er smukkere eller kan noget, som jeg ikke kan, er jeg altid nok.


3. Tøj skal føles rart

Mange kvinder lider for skønheden og går i høje hæle, shapewear og kunststoffer, fordi det er smart. Det er jeg holdt op med. Jeg er ligeså forfængelig som alle andre. Alligevel vinder komfort og nydelse hver gang, jeg skal klæde mig på. Jeg elsker silke. Bukser føles ukærlige mod min krop, derfor går jeg i kjole. Ting der strammer er som at iføre mig et kropskompleks. Jeg kan det ikke, og jeg vil det ikke. Kroppen skal have det godt, og derfor skal tøj føles rart.

LÆS OGSÅ: 6 ting jeg har lært af: Altid gerne at ville være tyndere


4. Jeg er min krop

Engang oplevede jeg, at mit ’jeg’ var min bevidsthed, og at det ’jeg’ boede i en krop. Kroppen var et fartøj, og der var forskel på ’mig’ og den. I dag har min krop og jeg gået mange mil. Jeg har været i strid med den, men så sluttede vi fred, og i dag er vi helt forenet. Jeg bor ikke i min krop, jeg ER min krop. Og det giver sådan en god følelse at være mig i hele kroppen.


5. Man skal ikke undervurdere kussens visdom

På en måde er kussen bare et af mange organer, men jeg har opdaget, at den er den klogeste del af min krop. Er jeg i tvivl, kan jeg spørge mit mest kvindelige organ. Er det her et godt sted for mig at opholde mig? Er manden der egnet til at komme helt tæt på? Kussen har ingen ord. Men den kan være varm eller kold, afslappet eller spændt, boble eller gå helt i flyverskjul. Stiller jeg ind og mærker efter, kan jeg mærke de små signaler. Kussen ved besked.


6. Man kan hele med den

Hvis man ikke er nærig med sin kvindekrop, kan man bruge den til at læge og løfte andre mennesker. Man skal bare lade andre vide, at de godt må komme tæt på. Man skal gøre ikke noget særligt, bare røre ved hinanden, lægge en arm om ryggen, stryge en hånd eller ligge tæt sammen. Det er ikke et spørgsmål om teknik, nærmere en slags overførsel af energi. Kvindekroppen er varm og givende, hvis man forbinder sit hjerte med den og åbner favnen.

Sara Skaarup

Journalist og forfatter. Skriver for Politiken, diverse magasiner og laver podcast og artikler for Heartbeats. Interesserer sig især for menneskelige relationer, samfundstendenser og er også sexolog.