Jo-Cameron

71-årig skotsk pensionist med ‘mutant-gen’: Virkelighedens Marvel-superheltinde mærker ikke smerte og heler uden ar

Supergenet kan hjælpe forskerne med at udvikle effektiv smerte- og angstdæmpende medicin, der samtidig har en anti-depressiv og anti-inflammatorisk effekt.

Foto: Screendump fra BBC’s interview med Jo Cameron

For nylig opdagede britiske forskere noget nær det tætteste, vi kommer på en virkelighedens Marvel-superhelt: Jo Cameron, en skotsk kvinde på 71 år, har nemlig nogle ganske enestående evner: Hun heler sår på rekordtid med få eller meget små ar, og hun mærker ikke smerte.

Det skriver The Independent.

Mens det er et velkendt fænomen, at der findes folk med dårlige eller ingen funktionelle smerte-receptorer, er det et forskningsmæssigt gennembrud, at den skotske pensionist heler sår lynhurtigt og samtidig efterlader sig meget få ar på kroppen.

Årsagen er, at Jo Cameron mangler det gen, der laver enzymet ’FAAH’. Dette enzym bruger kroppen til at nedbryde kemikaliet ’endocannabinoid’, men det er altså ikke tilfældet for Cameron. Det giver ifølge den danske smerteforsker Lars Arendt-Nielsen en slags hash-effekt, men uden at kvinden på noget tidspunkt føler eller er skæv.

”Den skotske kvinde har en større koncentration af endocannabinoider i blodet, og det har en smertehæmmende-, angstdæmpende-, antidepressiv- og anti-inflammatorisk effekt. I selve smertelindringen har kvinden de samme effekter, som man får af CDB-olie, det vil sige den ikke-euforiserende version af cannabis, samtidig med at hun ikke registrere smerten på samme måde, som vi gør,” siger smerteforskeren.

Kvindens psyke er derfor noget mindre bekymret end den gennemsnitlige borger. Således scorede den skotske superkvinde samtidig nul i en angst- og depressionstest, og hun har fortalt, at hun aldrig går i panik i farlige situationer. Hun er med andre ord overhovedet ikke urolig for noget.

Som om den evigt glade skottes gode humør ikke skulle være nok, er også den smertelindrende effekt ved endocannabinoider meget interessant, forklarer Lars Arendt-Nielsen, idet man kan undgå den kvalme, der er forbundet med morfin, som er et effektivt og meget udbredt smertepræparat.

Farmaceut-industrien er dog allerede klar over denne fordel ved endocannabinoider, og de kastede sig et par år tilbage ud i et forsøg med en ny type medicin, der skulle dæmme ned for FAAH-enzymet, som kvinden altså mangler.

”Da man for nylig gennemførte et forsøg på at skabe et nyt lægemiddel, der skulle hæmme FAAH-enzymet, så kroppen ikke ville nedbryde endocannaboiderne – ligesom den skotske kvindes tilstand – gik det helt galt. To personer døde i forbindelse med forsøget, fordi enzymet også går ind og regulerer en hel masse andre ting. Man havde ikke isoleret det korrekt,” siger han og konstaterer:

”Så det er jo rent potent enzym.”

At den større koncentration af endocannabinoider samtidig påvirker kroppens helingsevne ved sårdannelse, er mindst lige så interessant, som den potentielle medicinske smertelindring.

Arvæv, der dannes efter sår, er en slags mindre holdbar udgave af den oprindelige hud. Derfor er det et kæmpe gennembrud, hvis man kan mindske arvævsdannelse og fremme gendannelse af de almindelige hudceller. Af samme årsag vil kirurger normalt ikke operere i samme væv, fordi det bliver svagere for hver gang, man piller ved det.

”Endocannabinoider booster vores immunsystem, og det hjælper med at regenerere kroppen, idet det virker på de celler i huden, der skal hjælpe med at hele såret,” forklarer Lars Arendt-Nielsen, som også leder smerteforskningen på Aalborg Universitet og er præsident for den internationale organisation for smerteforskere.

Forskningsresultatet er udgivet i tidsskriftet ’British Journal of Anaesthesia’ og håbet er, at viden om kvindens genetik kan hjælpe os i forskningen om kronisk smerte og angst.

Footer graphics