Kvinde med papirspose
Foto: Unsplash

Arkitekt: Det er svært og kedeligt at gå ned i levestandard. Derfor må vi have en hedonistisk livsstilsomlægning

Vi har brug for en ny kapitalisme for at lykkes med den grønne omstilling. Måske findes svaret i cykling og en søndag på genbrugsstation, skriver Erik Juul, der arbejder med bæredygtigt byggeri.

Menneskeheden står over for en af de mest positive udfordringer overhovedet, nemlig omstillingen fra sort til grøn økonomi. Positiv fordi det kræver, at vi fortsætter med at udvikle vores mere og mere raffinerede måde at samarbejde på gennem handel, kulturel udveksling og vidensdeling. Og positiv fordi evnen til at samarbejde har været med til at skabe en verden, der aldrig har været så fredelig, eller hvor så mange mennesker er løftet ud af økonomisk fattigdom.

Ja, der er krig, nød og elendighed, men læs f.eks. bogen ’Factfulness’ af afdøde Hans Rosling for at få nuancerne med.

Det er positivt, fordi al erfaring viser, at alle dommedagsprofetier, indtil videre, er blevet gjort til skamme, fordi menneskeheden har en særlig evne til løse problemer i fællesskab.

Hans Rosling
Hans Roslings berømte tur i ‘Deadline’ med Adam Holm…

Derfor har vi al mulig grund til at tro på, at også denne omstilling kommer til lykkes. Om det så kommer til at ske hurtigt nok, er selvfølgelig et afgørende og svært spørgsmål.

Det lille, blå sandkorn

Derfor er det positivt, at repræsentanter for verdens 40 største byer var samlet i København for at finde løsninger på, hvordan verdens byer bliver mere bæredygtige. De store byer er den mest ressourceforbrugende menneskeskabte struktur overhovedet. Så hvis vi vil gøre noget for den grønne omstilling, skal vi udvikle nye modeller for urban udvikling og gøre byerne bæredygtige.

Og det bliver vi nødt til at hjælpe hinanden med, fordi vi bor på det samme lille, blå sandkorn i det store livsforladte univers. Vi behøver ikke flere faktuelle opremsninger af, hvor galt det står til med klimaforandringerne. Næste stop er løsninger og positive eksempler.

Udveksling af varer og tjenesteydelser på tværs af verdenshavene og landegrænserne har foregået i århundreder: Silkevejen, vikingernes handelstogter og europæernes indtog i Amerika er eksempler på dette. Handel er den historiske forudsætning for bevægelsen frem mod vor tids kapitalisme, hvor et konstant stigende forbrug er svaret på kravet om en konstant stigende vækst, der nok har løftet millioner ud af fattigdom, men som også risikerer at løbe løbsk.

Hvis ikke vi udvikler en ny kapitalisme, hvor fysiske produkter og forbrug spiller en mindre rolle, risikerer vi, at millioner bliver flyttet tilbage i fattigdom, efterhånden som klimaforandringerne ændrer menneskers levevilkår.

Det er kapitalismen, der har skabt problemet, fordi et af grundprincipperne i kapitalismen er at producere en vare, der har så meget værdi for andre mennesker, at de vil betale penge for at eje den. At man dermed kan tjene penge på at skabe værdi for andre mennesker, bliver også den motor, der kommer til at gå forrest i den grønne omstilling. Jeg har i hvert fald ikke fantasi til at forestille mig andre modeller.

Men hvad skaber værdi for os, og hvad er det, vi skal henimod? Det spørgsmål er blevet relevant for mange. I hvert fald i de, økonomisk set, veludviklede lande. De fleste har sikkert oplevet at bruge en søndag på en genbrugsstation, hvor vi sammen mødes for at smide vores overflødigheder ud. Og hver især sikkert tænker: Hvor kom det fra, og hvad skulle jeg med det? Kigger vi ind i vores klædeskabe, er vi mange, der ser et 1:1-eksempel på, hvordan vi har ladet os forføre af den vulgære modeindustri til at tro, at vi skal købe langt mere tøj, end vi reelt har brug for.

Bil- og elektronikindustrien er to andre eksempler på det samme: Nye modeller, der ret beset ikke er bedre end de foregående, lokker os ud i hovedløst forbrug. Nyt, nyt, forbrug, forbrug, smid væk, smid væk. Vi kan snart ikke forbruge mere, og for den unge generation, som Greta Thunberg repræsenterer, er det ikke prestigiøst at forbruge på samme måde, som det var for de foregående generationer.

Hedonistisk bæredygtighed

Men jeg tror på, at hedonistisk bæredygtighed, altså at vi oplever, at vi får et sjovere og bedre liv ved at opføre os bæredygtigt, er forudsætningen for den grønne omstilling. Fordi de færreste vil give afkald på materielle privilegier til fordel for miljøet. Det er svært og kedeligt at gå ned i levestandard, men f.eks. cykler vi i København, fordi det er hurtigere og nemmere, og fordi man bliver godt humør af at bevæge sig.

Derfor er det positivt, at vi nu diskuterer, om det voldsomme forbrug i virkeligheden gør os mere ulykkelige end lykkelige. For jo mere vi ejer, jo mere ejer tingene os, fordi tingene og prisen på dem bestemmer, hvor meget vi skal arbejde. Så det, der skulle give os frihed og lykke, resulterer i det modsatte.

Men hver gang vi køber noget, skaber vi også arbejde og indtægt for andre, og hvis vi køber mindre, og dermed reducerer belastningen på de fælles ressourcer, hvad skal vi så leve af? Det svar er vi ved at finde ud af, men med den viden og erfaring vi har, må det forudsætte en ny form for kapitalisme, som også får betydning for verdens metropoler.

Problemerne er belyst godt og grundigt. Nu handler det om at finde svar på spørgsmålene. Alle er velkomne til at byde ind.

Find mere om
Footer graphics