Det siges, at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Og hvis man så alligevel gør forsøget, så må man regne med, at det ser rigtig dumt ud.
Det gjorde det i den grad også igår, da influencer, model og nu forfatter Cecilie Haugaard, bedre kendt som Cillemouse, var i Deadline for at diskutere perfekthedskultur.
Anledningen var, at hun er aktuel med bogen ‘Instagrim’, hvori hun blandt andet fortæller, at perfekthedskulturen på Instagram i en periode ødelagde hendes kerne af selvværd, og det har nu fået hende til at blæse til kamp mod netop den. Det må være muligt at være på de sociale medier uden at få det så dårligt af det, mener hun.
Det er en nobel ambition, men det er også meget svært at tage budskabet seriøst, når det kommer fra Cillemouse, der ernærer sig ved at tage pæne billeder af sig selv og sine designertasker og poste dem på Instagram. Hun lukrerer direkte på at skabe det indhold, der som bekendt er med til at smadre unge pigers selvværd.
Det er jo ikke så godt, synes hun, så hvorfor gør hun det egentlig? Det kunne hun ikke svare meningsfuldt på i Deadline. Hun poster billeder af restaurantbesøg og lækre materielle ting, fordi det er det, som gør hende glad. Skulle hun ændre det for at gøre alle andre glade, spurgte hun retorisk?
Tja, måske ville det faktisk være på sin plads. Hvis hun virkelig mener, at problemet er så stort, så må hun jo også gøre noget ved det. Tage tyren ved hornene, sådan rigtigt, i stedet for at skrive en bog og tage i Deadline i den tro, at det giver aflad. Hvor dumme tror du egentlig, vi er? Det svarer til, at Putin skrev en bog om, hvor godt demokrati egentlig er, men fortsatte business as usual ovre øst på. Okay, det er en lidt voldsom allegori, men Cecilie Haugaard er uomtvisteligt skurken i den her sammenhæng. At hun nu vil ud og lege helt er dybt uvederhæftigt og i bedste fald årets største joke.
I det mindste må hun være villig til at indrømme, at hun selv udgør problemet, og at hun er så infiltreret i Instagrams økonomiske model, at hun ikke har råd til at stoppe. Det handler om penge og opmærksomhed. Stå dog ved det! Alle kan se det. Men det var på alle måder som om, Cecilie Haugaard ikke havde fattet, at hun var i Deadline, og at hendes troværdighed stod i flammer på direkte tv. Det var så himmelråbende hyklerisk, at man kunne græde.
Vil man opdrage nogen – og det ved Cecilie Haugaard godt, for hun er selv mor – så er det mest fundamentale og virkningsfulde princip dette: monkey see, monkey do. Derfor vil hendes optræden i Deadline heller ikke flytte noget som helst for nogen andre end influenceren selv, der nu kan vaske sine hænder i en endeløs pøl af hellige pr-selfier, hvor hun takker gud og hver mand for at tage den vigtige samtale om bogen med hende.
Samtidig må man begræde, at det her influencerbesøg formentlig indstifter stilen i det nye Deadline, fordi DR skal tiltrække en yngre målgruppe. Cecilie Haugaard fik lov til at glide af på samtlige kritiske spørgsmål, og dermed lykkedes hun flot med udstille sig selv. Men faren ved ikke at insistere på at få adækvate svar på simple spørgsmål er, at vi kommer til at have samtaler som denne, der gør os dummere i stedet for at gøre os klogere på nogle af tidens store problemer.
