Sov du heller ikke i nat på grund af naboens studenterfest? Du er ikke alene. Mere end hver tredje dansker, der bor i lejlighed, føler sig generet af støj fra deres naboer, og hovedparten af de konflikter, der opstår imellem naboer i etageejendomme, er relateret til støj.
Så hvad gør vi ved det? Det klassiske svar er: Så flyt dog ud på landet! Underforstået: Hvis du ikke kan lide andres larm, så er du et gammelt, ufestligt røvhul, der ikke hører til i byen. Men det er en forsimplet afvisning af rigtig mange menneskers støjproblemer i hverdagen. I København lever beboerne mere og mere udendørs, og hovedstaden har oplevet en kraftig vækst i beværtninger med sen servering og udeservering. Dertil kommer de mange soundboxes og pop-up-fester overalt i København.
Denne sommer er det ekstra vildt, fordi nattelivet stadig er i Corona-karantæne og lukker ved midnat. Så de unge fester spontant udendørs til stor gene for dem, der skal sove i deres lejligheder. Derfor er der i øjeblikket dobbelt så mange klager over musik og støj over hele landet, viser tal fra Rigspolitiet. I 2019 fik politiet 3.192 anmeldelser om larm, mens de i år allerede har fået 5.552 anmeldelser. Det er især Islands Brygge og det nye Nordhavn, der kæmper med fest, larm og skrald.
Men en ting er udendørslarm relateret til sommer og Corona. Noget andet er den larm, man hører i sit eget hjem fra naboerne. En ny hvidbog, ’Nabostøj – en fælles udfordring’, som udspringer af forskningsprojektet ’Hvad er nabostøj?’ og er støttet af Grundejernes Investeringsfond og Realdania, ser på støjproblematikken.
Ifølge Sandra Lori Petersen, der er postdoc ved Institut for Antropologi og ansvarlig for forskningsprojektet, kan støj-gener hænge sammen med lydenes volumen. Men de kan også lige så godt være forårsaget af de tanker og følelser, som de vækker hos beboeren. Ofte spiller det også ind, at en stor del af lejlighederne i eksempelvis København ligger i ældre byggeri med ringe lydisolering. Så støjgener handler ikke kun om høj musik og hensynsløs adfærd, men også om rummelighed og boligkvalitet.
En støjklassiker er en nyindflyttet, der borer i væggene for at sætte hylder op, glemmer tiden og stadig er i gang kl 22.30, når naboen gerne vil sove. Eller en morgenfrisk type der slår græs lørdag morgen kl. 8 uden tanke for, om andre måske gerne vil sove længe. Eller hvad med børn der løber og hopper indendørs, så underboens lamper gynger i loftet?
Hvidbogen om nabostøj munder ud i 9 konkrete anbefalinger. De kommer her:
1. Håndtér nabostøj i fællesskab
En fælles husorden kan være et konstruktivt udgangspunkt for en dialog
om, hvilke fælles retningslinjer man ønsker for støj i bygningen – også
inden konflikter opstår. Måske kan eksisterende formuleringer i husordenen præciseres, og dialogen herom kan give anledning til, at beboere i fællesskab får sat ord på forskellige behov for henholdsvis at skabe lyde og at have ro.
2. Anerkend, at nabostøj er grænseoverskridende
For de fleste danskere er hjemmet et vigtigt sted, som er tæt knyttet til
personlig integritet. Her forventer man mulighed for privatliv, ro og en vis grad af kontrol. At være generet af naboers lyde kan opleves grænseoverskridende – som at modtage uinviterede gæster i sit hjem. Tilsvarende kan det føles urimeligt, hvis man bliver bedt om at ændre adfærd i sit eget hjem, når ens helt almindelige hverdagsaktiviteter opleves som støjende af naboer.
I håndteringen af nabostøjsklager anbefales professionelle at rådgive
om, at det, der opleves som støj, ofte stammer fra hverdagsaktiviteter og forskellige livsformer.
3. Brug konfliktmæglere og samtale
Jo længere konflikter om nabostøj løber, desto sværere kan de være at fikse. Derfor anbefales beboere, ejer-, andelsforeninger, boligselskaber og private udlejere at fremme en tidlig og uformel dialog – som et supplement til den mulighed for at klage, der selvfølgelig også skal være. De formelle klager kan nemt opleves som en anklage mod den måde, man lever sit liv på, mens en uformel dialog kan virke konfliktnedtrappende. Andelsboligforeninger og ejerforeninger anbefales også at få tilknyttet en professionel konfliktmægler.
4. Gør lydisolering billigere
De fleste beboere betragter nabostøj som noget, de kun kan handle på ved
enten selv at blive mere rummelige eller ved at få naboen til at ændre adfærd. Det anbefales at forbedre de økonomiske muligheder for, at beboere – på baggrund af professionel rådgivning og fagligt anerkendte løsninger – kan prioritere forbedring af de fysiske lydforhold i deres egen bolig, eksempelvis i form af lydisolering.
LÆS OGSÅ:
5. Lydisolér, når der renoveres
I ældre etagebyggerier vil øget lydisolering imellem boliger ofte bidrage til
bedre lydforhold og bedre indeklima i de enkelte boliger. Lydisolering kan derfor med fordel foretages, når bygninger alligevel renoveres. I nogle tilfælde kan mindre indgreb have en stor effekt; man kan eksempelvis prioritere at forbedre lydforholdene i beboernes soveværelser.
6. Få udviklet lydisolerende løsninger
Der er behov for at udvikle flere forskellige materielle muligheder for at
forbedre lydforholdene i en bygning. Det vil gøre det lettere for bygherrer,
ejere og beboere at prioritere såvel en omfattende lydisolering som mindre
gennemgribende tiltag – ud fra deres æstetiske præferencer og økonomiske
rammer. Det anbefales derfor, at fonde og puljer støtter udviklingsprojekter med fokus på at skabe forskellige løsninger til at mindske problemer med
nabostøj i etagebyggerier.
7. Øg kendskabet til eksisterende løsninger
Eksperter, rådgivere og vidensinstitutioner indenfor bolig- og byggebranchen anbefales at øge formidlingen af de eksisterende muligheder for lydisolering i forbindelse med renoveringer af ældre etagebyggeri. Det gælder både enkle reparationer og gennemgribende lydisoleringstiltag.
8. Arkitekter skal vide mere om lydforhold
Bæredygtige boliger og øget livskvalitet i etagebyggeri er også et spørgsmål om et godt lydmiljø. Derfor er det vigtigt, at nutidens og fremtidens arkitekter får en dybere viden om akustik og lyd og integrerer denne viden, når de designer nybyggeri, og særligt når den ældre boligmasse renoveres. Det anbefales, at arkitektuddannelser og tegnestuer giver akustik og lyd en mere fremtrædende rolle i deres virke.
9. Støt forskning i nabostøj
Mens der forskes en del i trafikstøjens sundhedsmæssige konsekvenser, ved vi stadig for lidt om, hvordan vedvarende eksponering for nabostøj
påvirker helbredet i forhold til eksempelvis søvn og stress. Der er derfor
behov for øget sundhedsvidenskabelig forskning på dette felt. Ved at kombinere kvalitative forståelser af beboeres oplevelser med teknisk viden om bygninger og lyd vil man kunne udvikle mere specifikke anbefalinger til, hvilke løsninger der bør prioriteres.
Kilde: ’Nabostøj – en fælles udfordring’. Bogen er tilrettelagt og redigeret af Sandra Lori Petersen i samarbejde med Bettina Skårup og med støtte fra Grundejernes Investeringsfond og Realdania.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk. Hvis du kunne lide, hvad du læste, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev HER eller hoppe hen på forsiden og læse mere HER
