Foto: Shutterstock

Så skru dog ned: København er fyldt med dakkedak og dårlig musiksmag

Hvad kommer der til at ske, når alle musikhungrende københavnere skal tilbringe en sommer i byen? Thomas Balslev har fundet ørepropperne frem.

Det er tit en god idé at lægge ud med det positive, så lad os bare få det af vejen: Sommeren er over os. Og det er skide skønt. Men jeg vil gerne sætte alle mine feriepenge på, at den her sommer – sommeren uden festivaler – bliver et mareridt for alle os, der bor i København.

Sommeren 2020 bliver nemlig én lang festival i byens parker. Det bliver højt og konstant. Og det bliver ikke sjovt for alle.

Lige for tiden er grønt græs som fluepapir for unge mænd med en Soundboks og dårlig musiksmag. Og hvis vi ikke skynder os, afløser vi snart corona-pandemien med en anden epidemi. En enerverende en af slagsen, hvor bacillen består af rådden muzak.  

Bare se dig omkring – det er allerede i gang. Der er musik overalt i byen. Du kan ikke gå en tur eller ligge på en plæne og sole dig i stilhed. Hele tiden skal du belemres med en eller anden fremmeds favoritsang, og hele tiden findes der et ekko af et dunkende beat og en autotunet rapper i periferien af byens rum.

I går aftes fik min et-årige søn bogstaveligt talt loungemusik ind med modermælken, da han skulle sove, fordi nogen holdt fest på en grøn plet lidt længere nede ad gaden. Heldigvis var det pænt søvndyssende.

Andre har til gengæld fået for vane at montere et anlæg på deres cykel eller i deres rygsæk, så de kan trække et slæb af dakkedak rundt i byen som en eller anden musikalsk gyllespreder. Altså, hvad sker der? Er det ment som en gestus, som en generøs og seriøst mærkelig form for filantropi, eller har disse urbane typer bare ingen situationsfornemmelse?

Jeg er klar over, at det her allerede kandiderer til årets mest mavesure klumme. Men hvis det kan få folk til at skrue lidt ned, er det fint for mig. Eller endnu bedre: Hvis man igen begyndte at lytte til musik i sine høretelefoner. Det er selvfølgelig et fuldstændig oldnordisk scenarium, det ved jeg godt. Nullerne har ringet, gammelfar. Haha. Boom boom.

Jeg ved også godt, at det at bo i byen har sin pris. Man må æde en vis mængde lort hver dag, når man bor på Nørrebro. Og jeg elsker det stadig, selvom jeg ærligt talt ikke fatter, hvorfor København de senere år er lykkedes med at blive hjemsted for hensynsløshed, når det kommer til at udbasunere musik i det offentlige rum. Gør en transportabel højtaler bare sin ejer sindssygt selvisk, eller hvad er det her for et vederstyggeligt syndrom?

Det er ikke, fordi jeg ikke forstår glæden ved høj musik. Jeg elsker det – og det i en sådan grad, at jeg har erhvervet mig en hylende tinnitus som musiker i mine start-tyvere. Høj musik udelukker omverdenen, omslutter dig og åbner for en masse detaljer, der er umulige at høre, når volumen er lav. Det er bare ikke min opfattelse, at det handler om detaljen, når man cranker sin bluetooth-højtaler helt op på 10 midt i Fælledparken.

Sidste år interviewede jeg en ung fyr i forbindelse med en historie om, at det typisk var mænd, der spillede musik fra transportable højtalere i det offentlige rum. Han var en rigtig god kilde, for han elskede at spille rigtig høj musik på sin Soundboks. Så ”ejer man ligesom stedet”, som han sagde.

Det virker som om, det er dér, hunden ligger begravet. For i mine øjne skal man ikke eje noget som helst i byen. Man skal deles – og gerne med respekt for hinanden. Ellers mister alle byens rekreative åndehuller deres rekreative effekt. Jeg tænker, det er en meget god ting at huske på her på tærsklen af en sommer, hvor en del af os kommer til at praktisere noget stille og rolig staycation på grund af, ja, du ved hvad.

Men for at trænge klart og tydeligt gennem lydmuren, må jeg nok hellere formulere det lidt mindre diplomatisk og lidt mere boomer-agtigt. Derfor: Så skru dog ned! Skidesprællere.


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Find mere om
Footer graphics