Havskildpadde

Verden har fået 885 procent flere havskildpadder efter lov om beskyttelse af truede dyrearter

Det nytter at indføre love, der skal beskytte naturen mod menneskelig indblanding. Det viser nyt studie fra USA, der undersøger forholdet mellem truede dyrearter og lovgivning om naturbeskyttelse.

Foto: Mark Sullivan/National Oceanic and Atmospheric Administration

For godt 30 år siden var flere arter af havskildpadden næsten udryddet. Sådan er det ikke længere, viser ny rapport. 

Da man i 1984 talte reder for den absolut største skildpadde, læderskildpadden, kunne man kun finde 368. Det tal var steget til 3.625 reder i 2016 og er en stigning på hele 885 procent. Læderskildpadden er det fjerde største krybdyr, kun overgået af tre krokodillearter, og kan blive over 2 meter og med en gennemsnitsvægt på godt 500 kilo. 

Fremgangen skyldes ifølge rapporten den amerikanske lov ‘Endangered Species Act’, der siden 1973 har beskyttet truede dyre- og plantearter i og omkring amerikansk territorium.  

Rapporten glæder danske Morten Tange Olsen, der er professor i havpattedyr på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet. 

“Hovedkonklusionen er såre simpel: Hvis vi vil redde en eller anden dyreart, så skal vi lave nogle regler – og i visse tilfælde nogle meget strenge regler – hvor vi giver dyrene fred. De skal bare have fred, de skal ikke forstyrres, når de føder unger, der skal være mad nok, og man skal ikke skyde på dem. Det er det, der skal til”, fortæller han til Heartbeats. 

1.100 procent flere pukkelhvaler

Det er ikke kun læderskildpadden, det går godt med. Hos 78 procent af de repræsentativt udvalgte havpattedyr, som rapporten undersøger, ser man en fremgang.  

Også en mindre slægtning, den grønne havskildpadde, har nydt godt af beskyttelsen. Således viser optællingen fra 2016, at antallet af reder er steget med 541 procent siden 1989. 

En af forskerne bag det amerikanske studie, Shaye Wolf, udtaler i en pressemeddelelse

“Vi bør hylde beskyttelsesloven for at nedsætte risikoen fra forurening, overfiskning og ødelæggelse af levesteder. Mennesker ødelægger økosystemerne i havet, men vores studie viser, at lovgivning og kyndig forvaltning kan genoprette dem og samtidig øge bestandene”. 

Ud over havskildpadderne er der også massiv fremgang hos de fleste pukkelhvaler, sæler og søløver. Blandt andet er bestanden af den truede mexikanske Guadalupe-pelssæl øget med over 900 procent, mens antallet af pukkelhvaler ved Hawaii er steget med hele 1.100 procent. 

Dansk sæl var næsten udryddet – nu er der måske for mange

I 1960’erne og 70’erne indførte man også særlige love, der skulle beskytte sælerne i de danske farvande mod overfiskning. Det har hjulpet gevaldigt, fortæller Morten Tange Olsen. 

“Sælerne har haft voldsom gavn af fredning, både gennem EU og dansk lovgivning. De bestande er virkelig kommet sig”, siger han. 

Gråsælen, der næsten var udryddet i Danmark, er nu kommet igen og beskyldes sågar for at spise for mange torsk og gøre livet surt for de bornholmske fiskere. Torskesvindet kan dog ifølge den danske forsker også skyldes andre årsager.

Også på EU-plan har man gennem tiden indført flere naturbeskyttelseslove. Det gælder blandet andet det såkaldte fugledirektiv fra 1979 og senere habitatdirektivet fra 1992. Sidstnævnte forpligter medlemslandene til at arbejde for at bevare og beskytte truede arter og vildtområder. 

“Men det bliver lidt op til EU-landene selv at tolke, hvornår man synes, at en art er gunstig og dermed ikke længere truet. På den måde er der umiddelbart mere luft i EU-lovgivningen end i den amerikanske”, forklarer Morten Tange Olsen. 

Helt konkret gør ‘Endangered Species Act’ det muligt for amerikanske forskere at målrette indsatsen mod menneskeskabte ødelæggelser som f.eks. forurening, forstyrrelse og overfiskning samt at tage højde for klimaforandringerne.

Med loven i hånden kan forskerne, såfremt de har god videnskabelig data, kræve en særlig beskyttelsesindsats, hvor staten træder til og hjælper. Ved at vise gode tal har man nu et solidt argument i hånden overfor dem, der vil hævde, at miljøet ikke står til at redde, eller at lovgiving er nyttesløs. 

Også Europa får flere hvaler

På europæisk plan har man store overvågningsprogrammer, hvor man med alt fra skibe til fly forsøger at tælle, hvor mange hvalarter, sælarter, fiskearter og så videre der findes i de europæiske farvande. Men da det er utrolig dyrt, sker optællingerne kun cirka hver fjerde år. 

Optællingerne i Europa viser fremgang for især blåhvaler, pukkelhvaler og finhvaler, mens vågehvaler, der ved sjældne lejligheder kan spottes i danske farvande, også er i fin fremgang. 

Beskyttelsesprogrammerne er derfor effektive redskaber i kampen mod udryddelse, og de må ifølge Morten Tange Olsen gerne være vidtrækkende ved enkelte tilfælde, hvis den ønskede effekt skal opnås.

“Det er ikke altid nok kun at lade være med at skyde og spise dyrene. Det kan også være nødvendigt at oprette nogle nye leveområder, som man beskytter eller omlægge nogle sejlruter for at undgå at forstyrre dyrene. F.eks. bliver nogle arter meget påvirket af skibstrafik, fordi nogle af de store og langsomme dyr ikke kan nå at flytte sig”, fortæller han og uddyber:

“Den nordatlantiske rethval (der kan blive op mod 18 meter lang, red.) har været i fremgang nogle år. Det skal dog siges, at lige præcis ved denne hval er kurven knækket indenfor de senere år. Det kan man også se i den amerikanske rapport, hvor bestanden falder drastisk siden 2013-2014, uden at vi helt ved hvorfor.”

Du kan læse det amerikanske studie i sin helhed her og gå på opdagelse i tallene.

Find mere om
Footer graphics